SPONSORERET ARTIKEL

Peqqissaanermik Ilinniarfik har åbnet nyt teknologisk læringscenter

Ved at skabe et mere aktivt og praksisorienteret læringsmiljø får eleverne mulighed for at afprøve, fejle, reflektere og udvikle deres kompetencer i et sikkert miljø.

Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, holdt åbningstalen ved Peqqissaanermik Ilinniarfiks nye læringscenter.
Offentliggjort

Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI) markerede en vigtig milepæl den 6. august, da skolen  officielt åbnede det nye teknologiske læringscenter, Immersorfik, der udgør hjertet af skolen.

– Vi er stolte over åbningsarrangementet, som gik rigtig godt. Personalet og eleverne havde lavet rigtig flotte workshops, som viste teknologi i praksis inden for sundhedsområdet.  Åbningsarrangementet var præget af stor glæde og opbakning. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen, holdt en flot åbningstale, og vores samarbejdspartnere fremhævede de mange muligheder for fremtidens undervisning, som støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond har gjort mulig, siger forstander på Peqqissaanermik Ilinniarfik Bettina Hanghøj Johansen. 

Fremtidens læring

 Med centeret har skolen investeret målrettet i fremtidens læring, hvor teknologi, simulation og praksisnær undervisning går hånd i hånd for at uddanne morgendagens sundhedsprofessionelle i Grønland.

Immersorfik er etableret med et klart formål: at skabe et inspirerende og innovativt læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle både faglige, teknologiske og personlige kompetencer i trygge rammer. Centeret understøtter en udvikling, hvor den traditionelle undervisningsform suppleres og erstattes af nye læringsmetoder, der i højere grad kobler teori og praksis gennem en mere aktiv, eksperimenterende og hands-on tilgang til læring.

Sundhedsvæsenet og primærsektoren er i konstant udvikling, og fremtidens medarbejdere skal være rustet til at arbejde med nye teknologier, digitale løsninger og komplekse patient- og borgerforløb. Derfor skal eleverne allerede under deres uddannelse have mulighed for at træne deres kompetencer i realistiske og praksisnære miljøer.

Forstander på Peqqissaanermik Ilinniarfik Bettina Hanghøj Johansen

En investering i Grønlands fremtid

Åbningen af Immersorfik er blevet mulig takket være en række stærke samarbejder og investeringer i fremtidens sundhedsuddannelser. Med en donation på 2 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Peqqissaanermik Ilinniarfik fået mulighed for at etablere et moderne teknologisk læringscenter, hvor teknologi, simulation og praksisnær undervisning går hånd i hånd.

Derudover har skolen modtaget 350.000 kroner fra Tussas til videreudvikling af det teknologiske makerspace. Bevillingen skal blandt andet anvendes til etablering af nye muligheder inden for kreativ teknologianvendelse gennem investering i 3D-printer, printer/cutter og laserskærer samt kompetenceudvikling af medarbejderne.

Det nye læringscenter på Peqqissaanermik Ilinniarfik åbnede 6. august.

Formålet er at styrke skolens evne til at integrere nye teknologier i undervisningen og skabe endnu bedre læringsmuligheder for eleverne.

Samlet set understøtter investeringerne visionen om at skabe et innovativt læringsmiljø, hvor elever og medarbejdere kan eksperimentere, udvikle nye løsninger og opbygge de kompetencer, der er nødvendige i et sundhedsvæsen og en primærsektor i konstant udvikling.

Fra teori til praksis – en ny måde at lære på

Immersorfik er indrettet, så teori og praksis smelter sammen. Her får eleverne mulighed for at træne kliniske færdigheder, samarbejde på tværs af faggrupper og arbejde med realistiske patientforløb, inden de møder virkeligheden i praktik og arbejdsliv.

Ved at skabe et mere aktivt og praksisorienteret læringsmiljø får eleverne mulighed for at afprøve, fejle, reflektere og udvikle deres kompetencer i et sikkert miljø. Det giver en dybere forståelse af sammenhængen mellem den viden, de tilegner sig i undervisningen, og de opgaver, de senere skal løse i sundhedsvæsenet og primærsektoren.

Teknologi som en naturlig del af undervisningen

Immersorfik rummer blandt andet virtuelle læringsmiljøer (VR), interaktive undervisningsløsninger, digitale læringsværktøjer, simulatorer og moderne velfærdsteknologiske hjælpemidler.

Teknologien skal supplere den menneskelige kontakt, ved at  understøtte elevernes læring og give dem mulighed for at træne komplekse patientsituationer gentagne gange i et sikkert miljø. På den måde styrkes både fagligheden, refleksionen og patientsikkerheden.

Immersorfik rummer blandt andet virtuelle læringsmiljøer (VR), interaktive undervisningsløsninger, simulatorer og andre hjælpemidler, der udvikler eleverne kompetencer i et sikkert miljø.

Centeret skal samtidig være et dynamisk udviklingsmiljø, hvor undervisere løbende kan udvikle nye undervisningsformer og afprøve innovative metoder, som matcher fremtidens behov i sundhedsvæsenet og primærsektoren.

Et mere attraktivt uddannelsesmiljø for fremtidens elever

Med Immersorfik ønsker Peqqissaanermik Ilinniarfik også at skabe et mere moderne og attraktivt uddannelsesmiljø, som kan inspirere flere unge til at vælge en sundhedsuddannelse.

Ved at integrere teknologi, innovation og nye læringsformer ønsker skolen at være forrest i udviklingen af moderne sundhedsuddannelser i en arktisk virkelighed ,med mange muligheder for udvikling, kreativitet og faglig fordybelse. Et højteknologisk læringscenter kan være med til at åbne elevernes øjne for de mange muligheder, der findes inden for sundhedsområdet.

Officiel åbning med gæster og samarbejdspartnere

Ved den officielle åbning deltog repræsentanter fra samarbejdspartnere, fonde, myndigheder, sundhedsvæsenet og primærsektoren samt skolens elever og medarbejdere.

Programmet bød blandt andet på taler og mulighed for at opleve de teknologiske løsninger, som allerede er blevet en del af undervisningen på PI.

Åbningen markerede ikke blot indvielsen af nye faciliteter, men begyndelsen på en ny måde at tænke læring, undervisning og kompetenceudvikling på.

Til gavn for elever – og hele Grønland

Med Immersorfik har Peqqissaanermik Ilinniarfik taget endnu et skridt mod at skabe tidssvarende og attraktive sundhedsuddannelser, der matcher både samfundets, sundhedsvæsenets og primærsektorens behov.

Visionen er at uddanne kompetente, nysgerrige og innovative sundhedsprofessionelle, som er klar til at møde fremtidens udfordringer med høj faglighed, teknologiforståelse og et stærkt fokus på patienten og borgeren.

Immersorfik er hjertet af skolen og skal være et sted, hvor læring, innovation og samarbejde mødes – til gavn for eleverne, sundhedsvæsenet, primærsektoren og hele Grønland.

En investering i Grønlands fremtid.

Annoncørbetalt indhold bragt i samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik

Powered by Labrador CMS