KUJALLEQ SIGER STOP 

Pilersuisoq åbner også alkoholsalget senere - men bygderne går fri

Efter Brugseni og Pisiffik siden maj har haft succes med at udskyde alkoholsalget om lørdagen, følger Pilersuisoq nu trop. Fremover begynder alkoholsalget først klokken 12 i stedet for klokken 10, men ændringen gælder ikke i de fleste af kædens butikker.

Pilersuisoq har i alt 64 butikker i landet, hvoraf 53 ligger i bygder. Da butikkerne i bygderne har kortere åbningstid, bliver salget af alkohol om lørdagen ikke ændret.
Offentliggjort

I 11 af Pilersuisoqs butikker i byerne bliver alkoholsalget om lørdagen udskudt med to timer. Fremover begynder salget først klokken 12 i stedet for klokken 10. De nye åbningstider træder i kraft lørdag den 17. oktober.

- Ændringen gælder for Pilersuisoqs butikker i byerne. Butikkerne i bygderne er ikke omfattet, da deres åbningstider er kortere, skriver direktør for HR, kommunikation og bæredygtighed i KNI, Juliane Henningsen Heilmann, til Sermitsiaq.

Følger de øvrige supermarkeder

Brugseni og Pisiffik har siden maj forsøgsvis udskudt alkoholsalget om lørdagen. Ændringen har ifølge supermarkederne været en succes, og salget af alkohol er faldet med 12-14 procent.

Nu følger 11 af Pilersuisoqs butikker i byerne efter.

- Formålet er, at lørdag formiddag skal være tryg for medarbejdere og kunder. Med ændringen ønsker vi at beskytte jer bedre og sikre, at kunderne kan handle i ro og mag, skriver Juliane Henningsen Heilmann.




Powered by Labrador CMS