Politisk opbakning til yderligere udvikling af socialøkonomi
Siu-Tsiu er indtil videre den eneste socialøkonomiske virksomhed i Grønland, selvom flere politikere vurderer, at netop socialøkonomiske virksomheder kunne bruges til at mindske ungdomsarbejdsløshed. – Der skal arbejdes med både rammevilkår og barrierer, hvis der skal flere til, mener direktør i Siu-Tsiu.
Siden opstarten i 2021 har Siu-Tsiu kørt flere hold igennem. I de første tre år i Tasiilaq startede 32 unge i et forløb, hvoraf 26 unge gennemførte hele programmet. Per 2024 er kapaciteten blevet udvidet til 30 pladser årligt, idet Siu-Tsiu nu kører parallelt i Tasiilaq (15 unge) og Qaqortoq (15 unge). Blandt aktiviteterne i Tasiilaq er hønshuset, der også trækker mange lokale til.Foto: Siu-Tsiu
De maler huse, rydder sne, bygger hundehuse og bænke, dyrker grøntsager og holder høns.
Den socialøkonomiske virksomhed Siu-Tsiu, der tager unge i uddannelsesforløb, har siden 2021 løst en lang række praktiske opgaver lokalt i både Tasiilaq og Qaqortoq i tæt samarbejde med kommunerne, Majoriaq og erhvervslivet.
– Vi har for eksempel samarbejde med Royal Greenland som både bruger de unges arbejdskraft og nu også er med til at udvikle kurser for de unge. Det samme med KJ Greenland. Det handler om at uddannelsesforløbet foregår ude i arbejdslivet hver dag - ikke bare som korte praktikophold, men i en hverdag med kolleger i det rigtige erhvervsliv, fortæller direktør i Siu-Tsiu, Hanne Danielsen.
Under Siu-Tsiu-forløbet får de unge tilbudt forskellige kompetencegivende kurser, der kan styrke deres jobmuligheder efterfølgende.
– Det kan for eksempel være et kursus i søsikkerhed og førstehjælp, der giver de unge adgang til at kunne arbejde på for eksempel en trawler. Eller et kørekort, der giver mulighed for at blive chauffør. Samtidig lærer de unge basale færdigheder som at reparere eget hus, fange egen mad, fodre hunde og at kunne arbejde med turistvirksomhederne, siger Hanne Danielsen.
Kursus i søsikkerhed under Siu-Tsiu-forløbet. Kurserne giver de unge adgang til arbejde på for eksempel en trawler.Foto: Siu-Tsiu
Forespørgsel i Inatsisartut
Men til trods for Siu-Tsiu’s succes med både at løse praktiske opgaver lokalt og få de unge videre i uddannelse eller job, så er der endnu ikke skabt grobund for andre socialøkonomiske virksomheder i Grønland.
Det fik i november medlem af Inatsisartut for Demokraatit, Margrethe Thårup Andersen til at tage initiativ til en forespørgselsdebat om, hvordan man fra politisk side kan fremme socialøkonomiske virksomheders rolle i arbejdet for at minimere ungdomsarbejdsløshed. Ifølge Margrethe Thårup Andersen kan socialøkonomiske virksomheder nemlig ”spille en vigtig rolle i at realisere vores fælles politiske ambitioner om at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Ved at tilbyde meningsfuld beskæftigelse og et trygt læringsmiljø, så kan sådanne virksomheder bidrage til, at de unge bliver opkvalificeret, at de får et bedre netværk og at de gennemgår en vigtig personlig udvikling. Det handler i bund og grund om at give de unge en ny start og troen på, at der findes en vej videre”, skrev hun som oplæg til debatten.
Ikke-udnyttet redskab mod ungdomsarbejdsløshed
Under debatten stod det klart, at alle partier bakker om socialøkonomi som et ikke-udnyttet redskab i kampen mod ungdomsarbejdsløshed. Men der var også en erkendelse af, at der er behov for at fjerne barrierer og gøre det mere attraktivt at etablere en socialøkonomisk virksomhed i Grønland.
En anden udfordring for ikke alene Siu-Tsiu, men også andre uddannelsesforløb er, at en del unge springer fra for i stedet at stemple ind som arbejdsløse, da det giver flere penge i kassen.
Hanne Danielsen, direktør i Siu-Tsiu
Barrierer skal undersøges
Naalakkersuisut oplyste i forbindelse med debatten, at de har sat gang i en intern proces, som skal belyse hvilke barrierer der opleves i dag.
Naalakkersuisut mener også, at det er oplagt at undersøge mulighederne for samarbejdsprojekter med Canada, Færøerne og Island. Og så vil man også se nærmere på vores nuværende erhvervsfremmeordninger, og hvilke støttemuligheder de kan bidrage med for at fremme socialøkonomiske virksomheder.
Endelig oplyste Naalakkersuisut, at de vil undersøge, om der skal indgå forskellige incitamentsstrukturer, hvis man inddrager unge, f.eks. via mentorordninger. Og så kan eventuelle fremadrettede EU-bidrag også tænkes ind i udviklingen af området ligesom der er brug for at styrke viden om, hvilke konkrete fordele der er ved at lade sig registrere under den socialøkonomiske ordning hos Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.
I Tasiilaq har de unge ansvaret for høns, som både bidrager til lokal fødevaresikkerhed og indgår i et lukket kredsløb: hønsene producerer æg til husholdningen, og deres gødning bruges i Tasiilaqs have.Foto: Siu-Tsiu
Hører under kommunerens økonomi
En af erfaringerne fra Siu-Tsiu er, at det er svært at drive en socialøkonomisk virksomhed uden støtte fra fonde. Og selv da er det dyrt for kommunerne. For i modsætning til uddannelsesforløb i Majoriaq, hvor selvstyret betaler halvdelen af kommunernes udgift, så hører Siu-Tsius uddannelsesforløb under kommunernes økonomi.
Heldigvis er de 4 danske fonde, Oak foundation Denmark, ØStifterne, Bikubenfonden og Hempelfonden stadig lydhøre overfor kommunernes ønsker.
Ifølge direktør i Siu-Tsiu Hanne Danielsen, så ville der formentlig komme flere socialøkonomiske uddannelses- og arbejdssteder til, hvis de kom ind under den samme ordning som Majoriaqs uddannelsesforløb.
– En anden udfordring for ikke alene Siu-Tsiu, men også andre uddannelsesforløb er, at en del unge springer fra for i stedet at stemple ind som arbejdsløse, da det giver flere penge i kassen, siger Hanne Danielsen.
Naalakkersuisut forventer, at nye tiltag rettet mod socialøkonomiske virskomheder skal omsættes til konkrete initiativer over de kommende år.
