Mere
end halvdelen af verdens befolkninger lever nu i lande, hvor pressefriheden er
særligt udfordret.
Det drejer
sig blandt andet om Rusland, Indien, Venezuela, Kina og Tyrkiet, fortæller
fagbladet Journalisten, der er medlemsblad for Dansk Journalistforbunds
medlemmer, i en artikel om RSF-rapporten.
Mere
end halvdelen af verdens befolkninger lever nu i lande, hvor pressefriheden er
særligt udfordret.
Det drejer
sig blandt andet om Rusland, Indien, Venezuela, Kina og Tyrkiet, fortæller
fagbladet Journalisten, der er medlemsblad for Dansk Journalistforbunds
medlemmer, i en artikel om RSF-rapporten.
Reporters
Without Borders, Journalister uden Grænser, RSF, skriver i forbindelse med
dette års World Press Freedom Index, som er en global undersøgelse af pressefriheden,
at der i forbindelse med flere valg har været vold mod journalister, f.eks. i
Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo i Afrika.
Flere
og flere valg bliver også vundet af politikere, der er kritiske overfor
pressen. Det er blandt andet set med præsident Javier Milei i Argentina, som i
marts lukkede landets største nyhedsmedie Telam. Han har kaldt mediet for
‘propaganda mundtøj for venstrefløjen.’
RSF
er også bekymret over forholdene for pressen i Tyrkiet, hvor der bliver slået
hårdt ned mod kritik af regeringen.
I
Gaza er mange journalister er blevet dræbt siden den 7. oktober, hvor krigen
mellem Hamas og Israel blev indledt. AP skriver, at 111 journalister er blevet
dræbt. Palæstina ligger nummer 157 i indekset World Press Freedom Index 2024 og
er iblandt de 10 lande, hvor der er mindst sikkerhed for journalister.
Det
går fortsat godt med pressefriheden i Norden.
Norge
ligger på førstepladsen over områder, hvor den frie presses vilkår har det
bedst. Danmark, Sverige og Finland kommer ind på en anden-, tredje- og
femteplads. Mens Island rangerer på en 18. plads, ligger USA helt nede på en
55. plads.
Direktør: -
Grønland står bedre
- Når
jeg læser rapporten, synes jeg, at vi i Grønland står et væsentligt sundere
sted i forhold til vold og trusler mod journalister og medier, som man ser
nogle andre lande. Hos os er det mere pressens rolle og vilkår i demokratiet
for at skabe en sund presse, der et problem, når vi taler om det politiske pres
på journalistikken, siger Masaana Egede, direktør og chefredaktør på
Sermitsiaq.
Han
mener, at det offentlige tilskud til medierne i Sermitsiaq.ag samt selvstyrets
kontrakt og budget for KNR (redigeres ud: med KNRs budget) er alt for lave.
- Det
tilskud på 1,8 millioner kroner årligt, som Sermitsiaq.ag modtager fra
selvstyret er bundet op på printmedier. Men nutiden er digital. Politikerne har
ikke taget stilling til, hvordan rammerne for grønlandske medier skal være i
forhold til nutidens demokrati. Derfor skal vi skal have lavet et nyt
medieforlig, som passer til nutiden, mener Masaana Egede.
Seminar
om medier
Han
er derfor stærkt tilfreds med, at Naalakkersuisut i starten af september har
inviteret ham og repræsentanter for andre medier (redigeres ud: repræsentanter
for medierne) til et seminar om medier fra 2024
til 2034.
- Det
er jeg virkelig glad for. Nu sker der et eller andet, for eksempel at man i
Selvstyret er begyndt at tænke, hvad medierne skal være. Det er jo fantastisk,
siger Masaana Egede.
- Politikerne har ikke taget stilling til, hvordan rammerne for
grønlandske medier skal være i forhold til nutidens demokrati. Derfor skal vi
skal have lavet et nyt medieforlig, som passer til nutiden, mener Masaana
Egede.
