Det er sidste mødedag for Inatsisartut under denne forårssamling. Der har til tider været meget højlydte debatter, som også i flere omgange har udløst mistillidsdagsordener, men de er alle blevet mødt med afværgedagsordner.
Inuit Ataqatigiit og Siumut har dermed formået at holde interne kriser væk og udvist et stærk sammenhold i forhold til alle de emner, der har givet knaster, eksempelvis under behandlingen af det kontroversielle forslag til en fiskerilov.
Af de vedtagne punkter er langt de fleste forslag fra Naalakkersuisut. Men det er også bemærkelsesværdigt, at Naalakkersuisut konsekvent har imødekommet forslag fra medlemmer af Inatsisartut ved at fremkomme med ændringsforslag til forslagene.
Blandt de vedtagne punkter er hvidvaskloven, der kommer til at sætte en grænse på 15.000 kroner for, hvor meget butikkerne må tage i kontantbetaling.
De store dønninger efter en stormfuld debat om landets nye fiskerilov har endnu ikke lagt sig, men loven blev vedtaget, og nu er Naalakkersuisut igang med det opfølgende arbejde med at justere bekendtgørelser og ikke mindst at kontakte parter, der under lovens tilblivelse kom med konkrete problemstillinger som konsekvens af vedtagelsen.
Wangenheim får forlænget forældreorlov igennem - fra 21 uger til 37 uger
Et forslag kom dog rent igennem fra medlemmet af Inatsisartut Anna Wangenheim (D).
Wangenheim har stillet forslag til, at Naalakkersuisut skal pålægges at fremsætte ændringsforslag til forældreorloven. Med det fremsatte beslutningsforslag vil Naalakkersuisut blive pålagt at fremsætte forslag til
ændringer i Inatsisartutlov nr. 5 af 19. november 2020 om orlov i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption således, at forældreorloven forlænges fra 21 til 37 uger, og at forældrene selv
får frihed til at fordele orloven.
Men om Naalakkersuisut kan nå at fremlægge og få vedtaget et ændringsforslag inden næste valg til Inatsisartut i foråret 2025, er stadig uvist.
Øget sikkerhed til søs - men hvem skal betale?
Det samme gælder for et forslag fra Doris J. Jensen om sikkerhed til søs, hvortil hun foreslog regler om, at alle
fartøjer, der sejler i grønlandske farvande, skal være forsynet med en EPIRB ombord.
Men i erkendelse af at der rent faktisk er flere muligheder for øget sikkerhed til søs og i erkendelse af, at det kan være omkostningstungt for borgerne at blive forpligtiget til at anskaffe bestemte udstyr, er anlægsudvalget fremkommet med ændringsforslag til forslaget.
”Forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at rette henvendelse
til Rigsmyndighederne med henblik på at der i Grønland indføres regler om, at alle
fartøjer, der sejler i grønlandske farvande, skal være forsynet med en EPIRB eller
lignende ombord.”
Udvalget ser en risiko for, at et sådant krav for nogle borgere kan indebære en større økonomisk
byrde. Udvalget ønsker derfor, at Naalakkersuisut i deres arbejde undersøger mulighederne for,
at der kan ydes økonomisk tilskud eller lignende til anskaffelsen af sikkerhedsudstyr til fartøjer
til søs.
Trivselsundersøgelser skal være med til at mindske frafald i uddannelser
Demokraatits Nivi Olsen er kommet igennem med sit forslag til en redegørelse fra Naalakkersuisut, der skal komme med anbefalinger til, hvilke initiativer, der kan
iværksættes med henblik på at mindske frafaldet på vores uddannelsesinstitutioner.
Redegørelsen skal indeholde et afsnit om, hvordan trivselsundersøgelser på
uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at mindske frafaldet.
Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke bemærker, at Naalakkersusisut noterer, at Uddannelsesstrategien og
Holdbarheds- og Vækstplan 2, ligeledes opstiller en række af initiativer, som skal bidrage til at
nedbringe frafald i uddannelser.
Men nu skal Naalakkersuisut udarbejde og afgive en redegørelse, og udvalget forventer en positiv synergieffekt og forventer dermed at trivselsundersøgelser skal være med til at foregribe de udfordringer, der kan opstå under uddannelse.
Henvisninger til forårssamling 2025 og valg til Inatsisartut
Sorgorlov, vintersolhverv, kandidatuddannelser til varme hænder (socialrådgivere, pædagoger og folkeskolelærere) samt ikke mindst hvad der fremover skal ske med kriminalloven og retsplejeloven er blevet henvist til forårssamling 2025.
Men med hensyn til kriminalloven og retsplejeloven skal Naalakkersuisut udarbejde et
kommissorium til en ekspertgruppe, der skal vurdere, om kriminalloven og retsplejeloven
er forsvarligt indrettet, hvis målet er bevarelsen af et retssamfund med en høj grad af
retssikkerhed og med tilstedeværelse af en stærk retsfølelse.
Kommissoriet skal beskrive
processen for arbejdet med, om der bør indføres strafferammer i den grønlandske
kriminallov, blandt andet på baggrund af den igangsatte undersøgelse af
sanktionsniveauer og befolkningens holdninger. Kommissoriet skal fremlægges på
FM2025.
Eftersom der skal være valg til Inatsisartut senest den 6. april 2025, så må man antage, at det bliver et nyvalgt Inatsisartut, der skal vurdere, hvorvidt der skal tages konkrete beslutninger i forhold til disse emner.
