Projekt Ren By: Maniitsoqs affaldsudfordring skal løses
I et samarbejde mellem Maniitsoq Erhvervsforening og Arctic Circle Business sætter de nu fokus på affaldsproblemerne i byen.
Maniitsoq Erhvervsforening kontaktede Arctic Circle Business med ønsket om at få skabt struktur, handling og langsigtede løsninger på byens affaldsudfordringer.
Sermitsiaq
Erhvervslivet i Maniitsoq har fået nok af byens affaldsproblemer
og ønsker at tage handling, inden det får endnu større konsekvenser for miljø,
sundhed, byens udtryk gi den fremtidige udvikling.
Derfor er Projekt Ren By sat i gang.
Maniitsoq Erhvervsforening kontaktede Arctic Circle Business
med ønsket om at få skabt struktur, handling og langsigtede løsninger på byens affaldsudfordringer.
Det skriver Arctic Circle Business i en pressemeddelelse.
- Hvis affaldsproblemerne ikke
håndteres nu, vil konsekvenserne være alvorlige. Ophobning af affald belaster
naturen, forringer bymiljøet, øger risikoen for forurening og sender et
negativt signal til borgere, besøgende og potentielle investorer. Samtidig vil
fremtidige løsninger blive både dyrere og mere komplekse jo længere, vi
udskyder handling.
- Projekt Ren By er
derfor ikke blot et oprydningsprojekt – det er en investering i Maniitsoqs
fremtid, skriver Arctic Circle Business.
Projektet markerer et vigtigt
skifte
Som en central del af projektet har
Arctic Circle Business taget kontakt til HJHansen Recycling Group, som er en af
nordens førende virksomheder inden for genanvendelse af jern- og metalskrot.
HJHansen er nu til stede i
Maniitsoq og bistår med en professionel og grundig kortlægning af affaldets
omfang i byen. Blandt andet analyserer de affaldstyper, vurderer mængderne og
givet et estimat på, hvor mange containere der fremadrettet skal transporteres
ud af byen.
Det er vigtig viden for at skabe
langsigtede løsninger.
- Projekt Ren By markerer et
vigtigt skifte: Erhvervslivet tager nu aktivt ansvar for miljøet og
bidrager til at skabe en mere bæredygtig by. Samarbejdet mellem Maniitsoq
Erhvervsforening, Arctic Circle Business og internationale kompetencer som
HJHansen Recycling Group viser, at lokale initiativer kombineret med ekstern
ekspertise kan skabe reel forandring.
- Dette projekt er et klart signal
om, at Maniitsoq ønsker at gå foran. Ikke kun for byens egen fremtid, men som
et eksempel for resten af Grønland, skriver Arctic Cirlce Business.
De slutter af med at slå fast, at
projektet kan danne grundlag for fremtidige initiativer i andre dele af landet.