Psykiatrien må prioritere, og Ivalu er en af patienterne, der blev valgt fra

En dag i august fik 33-årige Ivalu Juhl Petersen et opkald fra lægeklinikken på Dronning Ingrids Hospital.

Hun sad på sit nye arbejde i receptionen i en kontorbygning i Nuuk. Det var lige omkring frokosttid, så der var travlt og meget aktivitet omkring hende.

Hun fortalte sine kollegaer, at hun blev nødt til at tage den.

I telefonen fik hun at vide, at hun var blevet smidt af ventelisten til psykiatrien. En venteliste hun efterhånden havde været på i to år, efter hun i januar 2024 blev henvist med henblik på at få en udredning for ADHD.

- De sagde, at der var mangel på psykiatere, og at de havde valgt at prioritere andre før mig, siger Ivalu Juhl Petersen.

Længe har Ivalu Jul Petersen haft problemer med angst, depression og stress, hvilket hun også får medicin for, og for tiden er det slemt. ADHD-symptomer er altid noget, der har luret i baggrunden, men også de er boblet til overfladen i takt med, at hun de seneste år har fået det værre.

Derfor havde hun håbet, at en udredning ved psykiatrien kunne hjælpe på hendes situation og give hende nogle svar.

Men sådan gik det ikke. I telefonen fik hun at vide, at hun var blevet valgt fra, fordi hun var i stand til at passe et arbejde og ikke havde et misbrug.

Afslaget kom bag på hende. Der gik mange ting gennem hovedet på Ivalu Juhl Petersen.

- Jeg var lidt bange for at begynde at græde på arbejdet. Så jeg tror ikke rigtigt, at jeg nåede at reagere på det før om aftenen, husker hun.

Prioritering i psykiatrien er et vilkår

Ivalu Juhl Petersen er ikke den eneste, der for tiden oplever at blive nedprioriteret eller afvist i forhold til andre patienter i psykiatrien.

AG har blandt andet også talt med Pia Rørby Frederiksen, der fik at vide af lægen, at hun skulle forvente en afvisning. Derudover har vi talt med flere andre mennesker, der på hver deres måde har oplevet konsekvenserne ved den pressede psykiatri og de lange ventider, der er på hjælpen lige nu.

Et pres der blev konkretiseret efter, at sundhedsvæsenet kunne oplyse, at ventelisten til psykiateren i juni var fordoblet siden november sidste år. Den rekordhøje ventetid skyldes kombinationen af manglende personale og et stigende ønske om psykiatrisk udredning for ADHD især.

Prioritering af patienter har altid været et vilkår i psykiatrien, der skal rumme alt fra retspsykiatriske patienter, patienter til akut tvangsindlæggelse, og til børn, unge og voksne, der skal behandles og udredes for diverse psykiske lidelser og diagnoser.

For tiden er det dog nødvendigt med ekstra hård prioritering, fortæller lægefaglig direktør i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Jesper Olesen til AG.

- Som situationen er nu, er personale inden for det psykiatriske område en mangelvare, og det er der ikke tegn på vil ændre sig. Medarbejderne findes ikke, som det er i øjeblikket – og det er det, der er vores udfordring, siger han.

- Når det kommer til dem, der bliver henvist til en psykiater, bliver vi nødt til at prioritere i, hvem vi skal se. Og der prioriterer vi dem, der har mest brug for det.

Håbløsheden i beskeden 

På det seneste er der sket en hel del forandringer i Ivalu Juhl Petersens liv. Livet har været svært på det sidste.

- Så jeg tror egentlig, at jeg længe har gået og tænkt, at i det mindste var den her tid hos psykiateren undervejs, siger hun.

- Nu hvor den ikke gik igennem alligevel, står jeg tilbage med en følelse af håbløshed.

Selvom det var en mavepuster at blive afvist en tid hos psykiateren efter to års ventetid, er der også en del af Ivalu Juhl Petersen, der godt kan forstå det. Hun er uddannet sygeplejerske og har tidligere selv arbejdet i sundhedsvæsenet, og derfor ved hun, hvor presset det kan være.

- Men det er også bare svært at acceptere alligevel, siger hun.

Ifølge lægefaglig direktør, Jesper Olesen har der i årevis ikke været en fastansat psykiater i Grønland, og indtil for nyligt har man været presset til at hyre folk i ”meget, meget korte ansættelser” i psykiatrien.

I nogle tilfælde på kontrakter, der kun gjaldt en uge.

- Jeg tror, det mest ekstreme har været, hvor psykiatere blot har dækket hen over weekenden, fortæller han.

Synes du, det i orden, at prioriteringen fra psykiatriens side også medfører, at man bliver nødt til at nægte nogle andre hjælp?

- Nu skal jeg ikke kunne sige, hvad det er, der specifikt er blevet sagt til folk, men vi nægter ikke nogen hjælp. Vi er i psykiatrien, ligesom vi også er det i forhold til andre sygdomme, nogle gange nødt til at sige til patienten, at det, som de kommer med, er for uspecifikt, svarer Jesper Olesen og fortsætter:

- I de tilfælde er det normalt at bede patienten tage hjem igen og skrive dagbog over sin sygehistorik og definere, hvad udfordringen er. Selv om man tror, at man måske har ADHD, kan der være tale om andet, som spiller ind og her skal lægen forsøge at finde ud af, hvad patienten fejler. Er det angst? Er det depression? Er det ADHD?

Han understreger, at alle patienter, der henvises til psykiatrien, bliver vurderet af en psykiater.

- Der er ikke tale om at man bliver smidt af en venteliste, siger han.

- Det generelle billede er, at man ud fra et symptombillede kan vurderer, at det ikke er psykiatrien, der har det bedste tilbud.

Hvis psykiaterne vurderer, at der ikke er tale om en psykiatrisk tilstand, der skal udredes, så skal de faktisk afvise den – det er ikke anderledes end ved andre henvisninger i systemet.

Vil en afvisning altid bero på en psykiatrisk vurdering, eller kan det også være fordi, der ikke er mandskab nok?

- Nej, det burde være fordi, henvisningen er kigget igennem, og at psykiateren vurderer, at der enten mangler oplysninger, at der skal socialpædagogiske tiltag til eller lignende, svarer Jesper Olesen.

Blot et punkt på lægens tjekliste

Stod det til Jesper Olesen var det altid muligt at tilbyde fornuftig hjælp til de patienter, der henvender sig til systemet.

- Det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger han.

Men med den bemanding og det arbejdspres, der er virkeligheden på psykiatrisk afdeling lige nu, er dette ikke muligt. Ikke engang de patienter, der eksempelvis får en diagnose som ADHD, kan få meget andet hjælp end medicin, oplyser Jesper Olesen.

- Og det er ikke nok, at du får medicinen, det er også vigtigt at få oplæring i at håndtere sin sygdom og til, hvordan du skal bygge en livsstil, der passer til dig, pointerer han.

Hjælp og vejledning til at håndtere sine udfordringer med angst, stress og depression, er også noget som Ivalu Juhl Petersen efterspørger.

Under telefonsamtalen, hvor hendes henvisning til psykiatrien blev afvist, fik hun samtidig en tid i lægeklinikken for at tale om sin angst. Herefter blev hendes medicindosis forhøjet.

- Ved lægen spurgte jeg lidt ind til, om jeg kunne komme tilbage på ventelisten, men lægen gjorde det klart, at samtalen kun handlede om min angst, siger hun.

Ivalu Juhl Petersen gik ud fra lægekonsultationen fuld af spørgsmål og med en følelse af, at hun blot var en tom boks på dagens tjekliste, der skulle sættes flueben ved.

For at få svar på, hvordan hun kan få det bedre, ser Ivalu Juhl Petersen lige nu ingen anden udvej end at tage til Danmark og få en psykiatrisk undersøgelse for ADHD på egen regning.

- Men det kræver jo også tid og planlægning – hvilket jeg jo er super god til, siger hun og griner.

Indtil hun får taget dét skridt, lever Ivalu Juhl Petersen i mellemtid videre, som hun hidtil har gjort.

- Jeg må jo have levet med det her hele mit liv. Men jeg tror bare, at det kunne have gjort en stor forskel, hvis jeg kunne have fået hjælp tidligere, siger hun.

- At man ser velfungerende ud på papiret, siger ikke nødvendigvis noget om, hvad det koster hvert enkelte person at holde sig fungerende.

AG har interviewet naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim, om situationen i psykiatrien og de konsekvenser, som en presset psykiatri har. Interviewet kan du læse i næste og foreløbigt sidste afsnit i 'Mens vi venter'.