Psykologhjælp og juridisk bistand i jagten på en far

Juridisk faderløse er en sammensat gruppe: De er børn af amerikanske soldater, færøske fiskere, danske håndværkere og grønlandske mænd, og behovet for en afklaring på deres identitet og familiehistorie er stærkt individuelt formet.

For at møde den enkelte person åbnede Departementet for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender, Social- og Boligministeriet og Rigsombudsmanden i Grønland i foråret flere nye initiativer med en økonomisk ramme på 9,7 millioner kroner i årene 2026-29. Håndsrækningen er rettet mod både Grønland og Danmark for at give flest mulige kendskab til deres rettigheder og til de konkrete tilbud. Tal fra 2017 anslår, at der er 3.300 juridisk faderløse i Grønland og 1.300 juridisk faderløse grønlændere i Danmark, men for hvert år svinder antallet.

Det kan være en belastende beslutning at åbne årtiers usikkerhed og tavshed om sine nærmeste familie, og juridisk faderløse kan med de nye initiativer modtage op til fem timers betalt terapi, enten i Grønland eller Danmark. Til denne opgave er der alene afsat to millioner kroner om året.

Juridisk faderløse i såvel Grønland som Danmark kan også ringe gratis til en vejledningslinje, placeret hos Rigsombudsmanden i Nuuk, hvor de kan få svar på juridiske spørgsmål.

Ved en opringning til den nye hotline vil rigsombuddet i første omgang afklare, hvor vidt der er tale om en juridisk faderløs på baggrund af fødselsåret – før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i Nord- og Østgrønland. Rigsombuddets jurister kan derefter vejlede personen om vedkommendes muligheder for at starte en faderskabssag ved kredsretten.

Siden marts har 10-15 mennesker hver måneden ringet til hotlinen. Forventningen har nok været større, og rigsombuddet vil efter et halvt år evaluere de første erfaringer.

 – Det slipper dem aldrig

Rigsombudsmanden er i kontakt med alle grupper af juridiske faderløse; dels på hotlinen, som blev oprettet i marts, dels på informationsmøder, som begyndte i Nuuk i marts og slutter i Sydgrønland næste år. Rigsombuddet har også trykt en pjece med oplysninger om de nye tilbud, som er omdelt til kommunerne, kredsretterne og de grønlandske huse i Danmark.

Fuldmægtig ved rigsombuddet Lasse Gravholt Jensen deltog i forårets informationsmøder i Nuuk, Tasiilaq, Qaanaaq, Ilulissat og Sisimiut for juridisk faderløse og deres pårørende.

– Vi mærker på de mennesker, som kommer til vore informationsmøder, at spørgsmålet om deres far har fulgt dem hele livet. Det er lige meget, hvor gamle de er i dag, for det slipper dem aldrig. Det er ældre mennesker, som måske ikke længere har lyst eller kræfter til at rejse en faderskabssag, men de nye initiativer kan forhåbentligt hjælpe dem videre i deres søgen efter identitet og tilhørsforhold, siger Lasse Gravholt Jensen til Sermitsiaq.

Den gratis hotline har det grønlandske nummer 801140 og det danske nummer 70707705. Telefonen svarer mandag og onsdag 12-14 og torsdag 17-18 (grønlandsk tid).

Amerikanerbørn møder op

Juridisk faderløse er børn født udenfor ægteskabet i Vestgrønland før 1. juni 1963 (i dag er de over 63 år) og før 1. juli 1974 i Nord- og Østgrønland (i dag er de over 52 år). Disse børn havde ikke krav på at kende deres biologisk far, lige som de ikke kunne tage hans efternavn eller arve efter ham. En lovændring i 2014 gav de juridisk faderløse mulighed for at føre en faderskabssag, hvor de også kan arve efter faderen, hvis dødsboet ikke er gjort op.

En særlig gruppe af juridisk faderløse, som Sermitsiaq har omtalt, har en amerikansk soldat som far. Rigsombuddet er på orienteringsmøderne i foråret og ved direkte henvendelser gennem de seneste år kommet i kontakt med 15-20 personer, flere fra Tasiilaq, med netop denne baggrund. Flere har sendt en DNA-test til slægtsforskningsfirmaer som MyHeritage og 23andMe. Nogle har opnået kontakt til deres amerikanske familie, mens andre stadig lever i uvished om deres ophav.

Flere spor i disse år

Foruden forårets samarbejdsaftale følger sagen om juridisk faderløse også andre spor i disse år.

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede 3. juni sin nye firkløverregering, og både juridisk faderløse og bortadopterede er direkte nævnt i regeringsoplægget.

Regeringen og Naalakkersuisut har igangsat en historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland i perioden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag. Forskningsprojektet, ledet af Daniel Thorleifsen fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Tenna Jensen fra Ilisimatusarfik, er flerårigt, men allerede inden udgangen af 2026 foreligger en særskilt afrapportering om juridisk faderløse og bortadopterede.

Side 65 i regeringsgrundlaget: – Regeringen erkender, at juridisk faderløse og bortadopterede har behov for afklaring og anerkendelse, og regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning.

Regeringen og Naalakkersuisut følger op på den samlede udredning, for eksempel ved at nedsætte en dansk/grønlandsk forsoningskommission.

Naalakkersuisuts formand Aleqa Hammond nedsatte i 2014 en forsoningskommission, men den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt afviste at deltage i arbejdet med det argument, at Danmark ikke har brug for forsoning. Forsoningskommissionens formand Josef Therkildsen afleverede rapporten »Vi forstår fortiden - Vi tager ansvar for nutiden - Vi arbejder for en bedre fremtid« i 2017. Naalakkersuisut er efterfølgende blevet kritiseret for en manglende opfølgning på betænkningens anbefalinger.

Retssag til november

En gruppe juridisk faderløse stiftede Kattuffik Ataata (på dansk: Foreningen Far) i 2010, men ting tager tid, når man danser med det offentlige system. 26 af de juridisk faderløse tabte tålmodigheden i 2022, hvorefter de stævnede den danske stat for brud på menneskerettighederne. Med stævningen fulgte et krav om en undskyldning samt en individuel godtgørelse på 125.000 kroner – i alt 3.250.000 kroner. Med henvisning til forældelsesfristen afviste Socialministeriet kravet, som i stedet er henvist til domstolene. 

Retssagen starter til november - ikke i byretten, men i Østre Landsret som 1. instans, så den eventuelt kan blive afgjort i Højesteret som 2. instans. Advokatfirmaet Ehmer Pramming fører sagen for de 26 juridisk faderløse, som har fået bevilget fri proces.