Qeqqata Kommunia ansætter udenlandsk arbejdskraft til plejehjem og børnehave

I et forsøg på at tackle den massive mangel på arbejdskraft har Qeqqata Kommunia besluttet at ansætte 10 udenlandske arbejdere fra Østasien til plejehjem og i en børnehave. Fem af dem skal ansættes i alderdomshjemmet i Maniitsoq, mens de resterende fem skal arbejde i børnehave Uiaq i Sisimiut.

Forældre i dag er måske vant til at aflevere deres børn i børnehaven til grønlandske pædagoger. 

Men det vil blive anderledes - i hvert fald i Qeqqata Kommunia.

Forældrene og børnene vil sandsynligvis møde nye ansigter – østasiatiske medarbejdere, der vil blive en del af børnehavens daglige rutine i Sisimiut.

Samtidig i Maniitsoq, på byens alderdomshjem, vil der også være nye ansigter at se blandt personalet. De ældre beboere vil vågne op til lyden af fremmede stemmer.

Qeqqata Kommunia skal nemlig benytte sig af udefrakommende arbejdskraft til plejehjemmet i Maniitsoq og børnehaven i Sisimiut. På nuværende tidspunkt ligger ledigheden meget lav i Qeqqata Kommunia:

- I årevis har vi kæmpet med en massiv mangel på arbejdskraft, og da alle mangler arbejdskraft, har vi intet sted at hente. Der kommer nye medarbejdere, men de er væk igen på ingen tid.

- Derfor har vi besluttet at tilkalde fem udefrakommende arbejdskraft til alderdomshjemmet i Maniitsoq og fem til børnehave Uiaq i Sisimiut, siger borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S).

- Vi må beskytte dem, vi har tilbage

På grund af den massive manglende arbejdskraft er der konstant pres på de stabile ansatte.

- Det er ikke forsvarligt at fortsætte med en situation, hvor vores stabile medarbejdere konstant er underbemandet. Det slider på vores stabile personale, og vi er nødt til at beskytte dem for at undgå udmattelse, siger Malik Berthelsen.

Fokus på praktiske opgaver

Borgmester Malik Berthelsen fortæller til Sermitsiaq, at de nye personale vil have fokus på praktiske opgaver som madlavning, udendørs aktiviteter med børn og ældre, samt bleskift. 

- De vil blive fordelt i forskellige rum sammen med lokale medarbejdere for at sikre, at kontakten med forældre og pårørende stadig håndteres af de ansatte, der kender børnene og deres sprog bedst.

Borgmesteren understreger, at kommunen har krav om, at de tilkaldte medarbejdere skal have erfaring inden for socialt arbejde. Derudover forventes det, at de hurtigt vil lære sproget, så de kan integreres effektivt i arbejdet.

Grønland mangler 470 pædagoger

Ifølge den seneste årsrapport fra NPK er behovet for pædagoger på landsplan akut, med et underskud på 470 pædagoger alene i døgninstitutioner og børnehaver. 

-  Jeg vil gentage, at vi ikke kunne finde nogen anden arbejdskraft, fordi vi mangler folk til at arbejde. Vi ser frem til dem der kommer, og vi er sikre på, at de vil være til stor gavn for brugerne og deres familier, slutter Malik Berthelsen, der er borgmester i Qeqqata Kommunia.

Powered by Labrador CMS