Rachel Ingemann (D): Det offentlige svigter børnene

Der er enormt pres på anbringelsesområdet i Grønland. Tallene fra Grønlands Statistik viser også det enorme pres.

Mere end 400 børn var nemlig anbragt hos plejeforældre i 2024.

Ud over de mere end 400 børn hos plejeforældre har landets, kommunale, selvstyreejede og private børnehjem ifølge socialstyrelsens tal plads til 356 børn og unge.

Medlemmet af Naalakkersuisut for børn, unge og familier, Mads Pedersen (IA) fortalte under sit pressemøde onsdag, at landet bruger op til en halv milliard kroner hvert år, alene i anbringelsessager.

Mads Pedersen fortalte samtidig, at Naalakkersuisut nu arbejder for at øge plejeforældrevederlaget for at gøre det mere tiltrækkende at være plejeforældre.

- Vi ved, at der er plejeforældre og potentielle plejeforældre der springer fra, da det ikke kan betale sig at være plejeforældre. Plejeforældrene der springer fra har også ytret, at de får flere udgifter som ikke bliver dækket ved at have plejebarn/børn hos sig.

Samtidig tilkendegav Mads Pedersen at Naalakkersuisut vil opprioritere plejeforældre frem for børnehjem og at Naalakkersuisut vil arbejde for at mindske anbringelser på børnehjemmene:

- Selvfølgelig vil vi helst se, at børnene bliver hjemme hos deres forældre, men når anbringelser er nødvendige, er vi mere fortalere for at anbragte børn skal være hos plejeforældre i stedet for på børnehjem da det er nødvendigt, at børnenes vækst foregår hos en familie og ikke i virksomhedslignede omgivelser, var hans argument.

Ingemann råber vagt i gevær

Men kommunalbestyrelsesmedlem Rachel Ingemann (D) råber vagt i gevær efter at have lyttet til Naalakkersuisuts planer på anbringelsesområdet:

- Jeg skal anmode Naalakkersuisut om at tænke sig godt og grundigt over hvor meget deres intentioner harmonerer med børnenes behov. Jeg er enig i, at det bedste altid vil være at familierne ikke bliver adskilt. Men det er desværre en kendsgerning, at mange børn er anbragt udenfor hjemmet.

- Jeg har dog ikke stødt på nogen børnehjem der ligner en virksomhed. Tværtimod er de indrettet som var det et almindeligt hjem. De er varme og indrettet efter børnenes behov, og de børn jeg har mødt på børnehjemmene, har det godt og trives og har deres egne værelser. Og der er plads til, at søskende kan bo sammen samt plads til arrangementer hvor søskende kan opleve familiedage, hvor de får lov til at udfolde sig som de er, nemlig søskende. 

Rachel Ingemann mener, at det vil være forkert at opprioritere det ene frem for det andet, når det gælder anbringelser udenfor hjemmet, og hun opfordrer Naalakkersuisut til at tænke sig om, før de handler:

- Det gælder barnets tarv, og den kan ikke omsættes i kroner og ører. Hvis man tror man kan spare ved at stuve børn sammen hos plejefamilier mener jeg ikke, at det er at tage hensyn til barnets tarv.

Mangler tilsyn og samarbejdsprogrammer med plejeforældrene

Rachel Ingemann gør opmærksom på, at tilsynet med børnehjemmene er meget stramme og vedvarende, og at socialstyrelsen har klare krav som børnehjemmene skal overholde i henhold til lovgivningen.

Derimod mener hun, at tilsynet med plejeforældrene og ikke mindst samarbejdet med plejeforældrene er alt for mangelfuldt, og at det går ud over barnets/børnenes trivsel og tryghed:

- Der er selvfølgelig mange samvittighedsfulde og pligtopfølgende plejeforældre som værner om det anbragte barns tarv. Men det betyder ikke at man bare kan springe tilsynet over fra det offentliges side.  Jeg ved fra flere plejeforældre at der er tilfælde, hvor der i mere end et år ikke er blevet ført tilsyn med, hverken plejeforældrene eller hjemmet.

- Jeg ved også at adskillige plejeforældre har forsøgt at komme i dialog med myndighederne om plejebarnet/plejebørnene, men at myndighederne ikke har reageret. Det føles ligesom, at det for myndighederne kun gælder om at sætte et barn i anbringelse og blot glemme det videre forløb med barnet. Det mener jeg er svigt fra det offentliges side. Jeg vil derfor appellere til, at Naalakkersuisut får udredt hvor meget man i virkeligheden lever op til Selvstyrets bekendtgørelse om plejefamilier, og især ser på hvor meget tilsynspligten bliver overholdt.

Op til fem børn stuvet sammen i et værelse

Rachel Ingemann kommer med konkrete eksempler på hvordan børn, der er anbragt hos plejeforældre behandles:

- Jeg er vidende om at helt op til fem børn, der ikke nødvendigvis er i familie med hinanden, bliver stuvet sammen i et værelse hos plejeforældre. Jeg ved også, at der er børn der bliver "sorteret fra" når plejefamilien skal på ferie, så det anbragte barn bliver genanbragt midlertidigt mens plejefamilien er på ferie. 

- Men det er også hjerteskærende eksempel på at en femårig barn er blevet flyttet hele fem gange i løbet af en kort periode efter barnet blev anbragt udenfor hjemmet. Alene disse forhold viser, at det offentlige i den grad svigter de anbragte børn hos plejeforældre, mens der er minutiøs kontrol med børnehjemmene. Jeg mener derfor, at man ikke skal træffe forhastede afgørelser. Det hele skal dreje sig om barnets tarv, slutter Rachel Ingemann (D).

Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar fra Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen (IA).