Råstofferne er Grønlands trumfkort

Donald Trump vandt som bekendt præsidentvalget i USA, og bliver fra 20. januar 2025 verdens mest magtfulde mand. Hvordan han vil forvalte magten, spekulerer eksperter og forskere lige nu i - herunder hvad han vil med Grønland… og hvad Grønland vil med USA. 

Frigørelse fra Danmark

 Professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen skriver i et indlæg i den danske avis Weekendavisen, at den amerikanske præsident Donald Trump vil sætte Danmarks udenrigspolitik på prøve ved at tage dialogen direkte med Nuuk i stedet for med København.

”I sin første periode som præsident begik han den fejl at spørge Danmark, om han kunne købe Grønland; denne gang vil han spørge i Nuuk, om de vil sælge. Interessen for Grønlands råstoffer er ikke blevet mindre, og Grønlands strategiske betydning kun blevet større. Vil Trump tilbyde så meget for råstoffer og baseadgang, at regeringen i Nuuk kan undvære bloktilskuddet fra Danmark? I så fald vil det blive praktisk muligt for Grønland at frigøre sig fra Danmark og få samme folkeretslige status som en række Stillehavsøer, der på papiret er uafhængige, men i praksis afhængige af USA”.

Arktis har ikke høj prioritet 

Forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er dog knap så sikker på, om USA overhovedet er interesseret i at overtage Grønland. 

– Arktis har ikke en høj prioritet for Donald Trump. Det havde det heller ikke sidste gang, han var præsident. Trump opdagede bare sådan lidt pludseligt, at man måske kunne købe Grønland. Men det virkede ikke som om, at han havde rådført sig med sit embedsværk eller at det var udtryk for en længere tankeproces. Og spørgsmålet er så, hvad man kan forestille sig, der sker denne gang.

Et bedre tilbud fra USA 

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det meldt ret klart ud fra dansk side, at USA selvfølgelig ikke bare kan købe Grønland af Danmark. 

– Det giver ikke mening i en moderne verden, og heller ikke med den konstruktion, der er i rigsfællesskabet. Så det er den anden vej rundt. Hvis Grønland erklærer sig selvstændig fra Danmark, så vil de godt kunne lave en aftale med USA bagefter.

– Men forudsætningen for, at Grønland kunne være interesseret i en aftale med USA er, at de får et bedre tilbud, end de har fra Danmark i form af bloktilskud, militær overvågning etc. Og spørgsmålet er, hvorfor i alverden Trump skulle betale prisen for det danske bloktilskud eller måske mere for at få større kontrol med Grønland. Hvad er det USA skal bruge Grønland til? De skal have en radar stående i Pituffik og med den aftale, der er i dag, kan USA gøre stort set, hvad er passer dem på baseområdet. 

– Det andet som USA har givet udtryk for er, at de godt kunne tænke sig flere steder at lande med deres fly i en situation, hvor der måske skal til at ske mere i Arktis. Og det vi ser i øjeblikket er, at der fra dansk side arbejdes på at udvide landingsbanen i Kangerlussuaq. Dertil har USA talt om øget overvågning med droner og radarer, og her er et forbedringspotentiale for Danmark, for man er reelt ikke begyndt at implementere den arktiske kapacitetspakke, som Danmark vedtog sidst Trump var præsident, siger Peter Viggo Jakobsen.

Den besværlige dialog 

Der var afsat 1,5 milliarder kroner i den arktiske kapacitetspakke fra 2019, men indtil videre er det kun den arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq, der er udmøntet.

– Så det er klart, at her vil Trump sige til Danmark, at de skal gøre noget mere. Men set med amerikanske øjne, så har man faktisk alt, som man gerne vil have i Grønland, uden at skulle betale mere. Og det er også Danmark, der håndterer den politiske dialog med Nuuk, som set med danske øjne er lidt besværlig.

Fri adgang til råstoffer 

Det eneste som Peter Viggo Jakobsen kan se som en god ”business deal” for Donald Trump er, hvis Grønland er villig til at stille undergrunden til rådighed for USA. 

– Hvis USA får fri adgang til at udvinde uran, sjældne jordarter og alt muligt andet i Grønland, så kunne det godt være interessant for USA. Det er for mig at se det eneste trumfkort som Grønland sidder med på hånden. Og spørgsmålet er om man fra grønlandsk side vil lade sig omdanne til et mineland? Det har jeg ikke indtryk af, at der er politisk flertal for, siger Peter Viggo Jakobsen.