Redegørelse: Turister belaster ikke sundhedsvæsenet

Syge og tilskadekomne turister udgør kun en begrænset del af den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet, konkluderer redegørelse

Blandt de i alt 246 patienter uden dansk Cpr-nummer var 33 indlagte (13 procent) og 213 var ambulante (87 procent). Ud af de 33 udgjorde krydstogtpassagerer de 20.

I takt med at turismen stiger markant i disse år, er opmærksomheden øget i forhold til de afledte konsekvenser for sundhedsvæsenet. For hvor ofte sker det egentlig, at en turist bliver syg eller kommer til skade i Grønland? Og hvordan belaster det vores sundhedsvæsen?

Daværende naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, bad i sommeren 2023 Landslægeembedet, Dronning Ingrids Sundhedscenter og Sundhedsvæsenets ledelse om en redegørelse for turisters brug af sundhedsvæsenet.

I takt med at turismen stiger markant i disse år, er opmærksomheden øget i forhold til de afledte konsekvenser for sundhedsvæsenet. For hvor ofte sker det egentlig, at en turist bliver syg eller kommer til skade i Grønland? Og hvordan belaster det vores sundhedsvæsen?

Daværende naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, bad i sommeren 2023 Landslægeembedet, Dronning Ingrids Sundhedscenter og Sundhedsvæsenets ledelse om en redegørelse for turisters brug af sundhedsvæsenet.

Knap halvdelen er født i Grønland

Redegørelsen, der blev afleveret 21. maj i år, og som er baseret på elektroniske patientjournaler fra 1. januar – 30. september 2023, omfatter 2.492 personer, der ikke har bopæl i landet, og som har haft mindst en kontakt til sundhedsvæsenet.

Ud af de 2.492 personer var 946 født i Grønland, men bosiddende i udlandet. Der er ifølge redegørelsen tale om besøgsrejsende og grønlændere, som er flyttet hjem, men hvor der endnu ikke er registreret en grønlandsk adresse.

437 var født i Danmark og bosiddende uden for Grønland, mens 863 havde ukendt fødested, men et dansk Cpr-nummer.

Udlændinge uden dansk Cpr-nummer udgjorde kun knap 246 personer, hvilket også inkluderer krydstogtpassagerer. Ud af de 246 personer modtog 213 ambulant behandling, hvilket primært handlede om mangel på medicin etc. 33 personer blev indlagt. Heraf udgjorde de 20 krydstogtpassagerer. Ifølge redegørelsen må de 20 havde været alvorligt syge, idet deres sygdom ellers var blevet håndteret om bord på krydstogtskibene, der er udstyret med medicinske faciliteter.

Markant stigning i antallet af turister

Fra 2022 til 2023 er antallet af både flyrejsende og krydstogtturister steget markant. For flyrejsende er antallet af ikke-herboende steget fra ca. 65.000 i 2022 til 74.000 i 2023, mens antallet af krydstogtturister er steget fra 43.999 i 2022 til 76.477 i 2023.

Til trods for den markante stigning i antallet af turister i landet er konklusionen dog, at syge- og tilskadekomne turister samt andre ikke-bosiddende kun udgør en begrænset del af den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet. 

En anden konklusion er, at krydstogtturismen belaster sundhedsvæsenet med relativt få, men ressourcekrævende patienter. Dertil at belastningen er begrænset i en kort periode – specielt for krydstogtturisterne vedkommende, og at sundhedsvæsenets vagttelefon har medvirket til mere hensigtsmæssige forløb.

Endelig viser redegørelsen, at langt den største gruppe indlagte og ambulante udgøres af besøgsrejsende turister fra Danmark og personer primært fra Danmark med korterevarende arbejdsophold.

Begrænsede omkostninger

Omkostningerne forbundet med behandling af turister udgjorde 194 dage i 2023. Tager man udgangspunkt i de fastlagte priser for ydelser ifølge cirkulære, så var de fakturerbare omkostninger på ca. 3,4 millioner kroner eksklusiv særlige udgifter til intensiv terapi. 

På grund af aftaler med en række lande om gensidig betaling for sygehusbehandling kan kun ca. 1,3 millioner kroner faktisk kræves betalt. Prisen for de ambulante behandlinger afhænger af karakteren og er estimeret til gennemsnitlig 950 kroner svarende til udgifter på ca. 150.000 kroner inkl. patienter omfattet af gensidige aftaler.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS