OBS: Denne artikel refererer oplysninger om et voldsomt drab. Artiklen bør læses med varsomhed.
Det er blevet tid til at høre fra sagkundskaben i Blok 5-sagen, hvor statsobducenten onsdag morgen er med på video fra Aarhus.
OBS: Denne artikel refererer oplysninger om et voldsomt drab. Artiklen bør læses med varsomhed.
Det er blevet tid til at høre fra sagkundskaben i Blok 5-sagen, hvor statsobducenten onsdag morgen er med på video fra Aarhus.
Hun gør os klogere på sin undersøgelse af den 20-årige mand, der 4. oktober 2024 blev fundet dræbt i et depotrum i Blok 5 i Nuuk.
– Der var minimum 19 skader i ansigtet, fortæller obducenten.
En enkelt af skaderne lader til at være påført efter døden, tilføjede hun. Men det kunne stadig være sket lige efter dødstidspunktet.
Anklagerfuldmægtig Aprilia Jespersen er særlig interesseret i gerningstidspunkt og potentielt gerningsvåben.
– Skaderne er sket inden for samme tidsrum, måske inden for samme døgn. Det kan sagtens være inden for de samme minutter, fortalte obducenten.
Foreviser muligt gerningsvåben
Det er stadig uklart, præcis hvornår den unge mand døde. Det kan have været mellem nogle timer og nogle dage, før han blev fundet om formiddagen 4. oktober 2024. Der er tilsyneladende ikke foregået tilstrækkelige undersøgelser på stedet til at fastslå det.
Som vi allerede vidste fra anklageskriftet, er skaderne påført med en stump genstand.
– Det tyder på, at der er brugt den samme genstand. Men jeg kan ikke sige hvilken genstand, siger statsobducenten.
Anklageren er interesseret i, om den genstand potentielt kunne være en bestemt belægningssten. Der er nemlig fundet sådan en på gerningsstedet med offerets blod på. Obducenten får forevist et billede af stenen.
– Det kunne det godt være. Det baserer jeg på, at stenen har en kant, som godt kan give en aflang læsion med hudafskrabninger omkring, svarer hun.
Den 42-årige mand, som er tiltalt i sagen, nægter sig skyldig i drab.