Royal Arctic Line årsresultat giver uventet overskud

Efter et stort underskud i 2022 går udviklingen i det selvstyreejede rederi nu i den rigtige retning, men RAL håber på at mere end fordoble resultatet næste år for fortsat at kunne udvikle selskabet. 

Royal Arctic Line havde selv forventet et underskud, som nu er vendt til et mindre overskud.
Offentliggjort

Efter et forventet underskud i 2024 har Royal Arctic Line formået at vende skuden, og præsenterer nu et årsresultat med seks millioner kroner før skat i overskud.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

De kalder selv årsresultatet for tilfredsstillende. Efter første halvår af 2024 forventede de et underskud på mellem 15 og 20 millioner kroner.

Det kom sig primært af negativ økonomisk udvikling i datterselskabet Arctic Umiaq Line, som de dog har løst med en række tiltag både i Royal Arctic Line og Arctic Umiaq Line.

- Med 2024 vel overstået har Royal Arctic Line dog fortsat behov for at styrke selskabets økonomi yderligere for at kunne fremtidssikre forsyningen af Grønland, skriver de i pressemeddelelsen.

I 2023 fik selskabet et overskud på 4,5 millioner kroner. Året før havde de et underskud på 99 millioner kroner.

Større overskud i fremtiden

I 2025 forventes et resultat før skabt på 15 til 25 millioner kroner, skriver Royal Arctic Line.

RAL er afhængige af, at indtjeningen i de kommende år forbliver på det niveau, hvis selskabet skal have mulighed for at investerer i nye skibe, pramme, et mere tidssvarende godshåndteringssystem og forbedrede arbejdsforhold på havneterminalerne.

Godmængderne er vigtige for selskabets resultater. I bedste scenarier forventer de, at fragtmængdene i 2025 forbliver uændret i forhold til 2024. Dette kommer sig blandt andet af de tre store, nye lufthavne og en negativ udviklingen af eksporten af fiskeprodukter.

For at kunne leverer det forventede overskud har de allerede sat fragtraten op, og driftsomkostningerne og investeringerne i selskabet skal styres tæt.

Ændringer i sejlplaner

Et andet fokus er sejlplanerne. Både for atlanttrafikken og for kystpassagersejladsen.

I 2024 var der et fokus på at forbedre balancen i kundernes ønsker og regulariteten for atlanttrafikken.

Samtidig satsede Arctic Umiaq Line på turismen sidste år. Men på grund af et stærkt politisk ønske om, at kystpassagersejladsen skal fokusere på lokalbefolkningens behov, er Sarfaq Ittuks sejlplan for 2025 lagt sådan, at der er ugentlig rotation mellem Qaqortoq og Ilulissat med mulighed for videreforbindelser.

Servicekontrakten for Arctic Umiaq Line udløbet ved udgangen af året. Fremtiden for datterselskabet skal afklares i dialog med Grønlands selvstyre i løbet af det næste halve år.

Powered by Labrador CMS