Samarbejde var ønsket – men åbningsdebatten viste afstand

Da formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), den 18. september holdt sin åbningstale i Inatsisartut, var samarbejde et af de centrale budskaber.

- Politisk uenighed er en naturlig del af demokratiet, men uenigheden må ikke føre til stilstand, lød budskabet.

Naalakkersuisut rakte hånden frem til Inatsisartut med et ønske om at lytte, forhandle og finde løsninger, der kan holde længere end én valgperiode.

Den efterfølgende åbningsdebat viste imidlertid, at vejen til et bredere politisk samarbejde ikke nødvendigvis bliver let.

Efter Jens NapãtôK's (N) ordførerindlæg blev det bemærket, hvor begrænset spørgelysten fra de øvrige partier var. Der kom kun få spørgsmål fra salen, og det fik Naleraqs ordfører til at stille spørgsmål ved, om de øvrige partier reelt ønskede at gå ind i en uddybende debat med ham.

– Det virker som om, de nærmest bevidst undgår at stille spørgsmål, sagde Jens NapãtôK'.

Han pegede samtidig på, at politikere, som tidligere har kritiseret Naleraq for partiets livesendinger på sociale medier, kunne have brugt muligheden til at stille spørgsmål og få partiet til at uddybe sine synspunkter.

– Efter at have kritiseret os hårdt for vores livesendinger på sociale medier, kunne de måske have spurgt os og fået os til at uddybe, hvad det er, vi taler om, sagde han.

LÆS OGSÅ

Forud for åbningsdebat: Oppositionen efterlyser handling efter Jens-Frederik Nielsens tale

For NapãtôK' handler den manglende dialog imidlertid om mere end blot antallet af spørgsmål i salen. Han mener, at den politiske debat også skal tage udgangspunkt i de problemer, som borgerne oplever i deres hverdag.

– Vi vil gerne tale om de forhold, som mennesker lever under, sagde han.

Ifølge Naleraqs ordfører bliver politikerne løbende kontaktet gennem sociale medier af mennesker, der fortæller om vanskelige forhold i deres liv. Derfor bør Inatsisartut også være et sted, hvor disse problemer bliver taget op og diskuteret.

NapãtôK' sluttede sin kritik med en direkte appel til koalitionen.

– Stilheden under det politiske arbejde er høj. Det fylder for meget. Det er farligt for demokratiet. Det er ikke på sin plads at undlade at sige noget til oppositionen.

Atassut: Læg partifarverne til side

Den politiske tone og forholdet mellem partierne blev også et centralt tema for Atassuts Aqqalu C. Jerimiassen.

Han advarede mod, at politiske uenigheder udvikler sig til personlige angreb og i sidste ende skaber større splittelse i samfundet. Særligt de sociale medier spiller ifølge ham en rolle i denne udvikling.

– Vi skal kunne tale sammen uden igen at splitte os og uden at angribe hinanden, så vi kan finde den løsning, der passer til os, siger han og tilføjer:

– For at bekæmpe dette mere effektivt er vi nødt til at lægge partifarverne lidt til side og samarbejde.

Jens-Frederik Nielsen: Vi kommer ikke langt ved at kaste mudder

I sine afsluttende bemærkninger forholdt Jens-Frederik Nielsen sig direkte til den kritik, der var kommet fra oppositionen.

Han afviste blandt andet, at Naalakkersuisut forsøger at lukke munden på oppositionen, når regeringen reagerer på dens kritik.

– I kalder alt det, vi arbejder med, for manglende handling. Når vi siger noget, og I er uenige med os, kalder I det for forsøg på at lukke munden på jer. Det er ikke rigtigt.

For Naalakkersuisut-formanden kræver et reelt samarbejde først og fremmest, at begge sider er villige til at lytte.

– Hvis de to sider skal samarbejde, er vi nødt til at være i stand til at lytte. Hvis vi står meget langt fra hinanden og kaster mudder efter hinanden, kommer vi ikke til at opnå forbedringer for samfundet.

Siumut: Samarbejde skal være centralt

Fra Siumut lød der også en klar opfordring til at gøre samarbejdet til en central del af det politiske arbejde.

– Samarbejde skal være centralt, sagde Erik Jensen (S).

Han pegede samtidig på, at befolkningens frustration kan vokse, når politiske valgløfter ikke bliver omsat til konkrete resultater.

Ifølge Erik Jensen bliver borgere skuffede og vrede, når løfter ikke bliver ført ud i livet. Han pegede ikke kun på den nuværende valgperiode, men også på løfter fra den tidligere valgperiode, som ikke blev realiseret.

Det kan ifølge Siumut-politikeren være med til at forklare den hårde tone på de sociale medier.

– Derfor er det også en del af årsagen til, at debatten på de sociale medier bliver uordentlig.

En fremstrakt hånd

På tværs af åbningsdebatten var der dermed flere opfordringer til et bedre samarbejde, men også forskellige opfattelser af, hvorfor samarbejdet er vanskeligt.

Fra Naleraq lød kritikken, at koalitionen ikke i tilstrækkelig grad engagerer sig i dialogen med oppositionen. Fra Atassut lød opfordringen til at lægge partifarverne til side. Siumut fremhævede samarbejdet som centralt, mens Jens-Frederik Nielsen fastholdt Naalakkersuisuts ønske om en mere konstruktiv politisk dialog.

Samtidig viste debatten, at der er forskel på at være enige om behovet for samarbejde og på at være enige om, hvordan samarbejdet skal foregå.

Jens-Frederik Nielsen sluttede derfor med endnu en opfordring til at ændre tonen:

– Hvis debatten ikke bliver bedre, kommer vi ikke til at opnå resultater. Vi har rakt vores hænder frem. Lad os tale ordentligt og med gensidig respekt.

For Naalakkersuisut bliver spørgsmålet nu, om den fremstrakte hånd kan omsættes til konkrete politiske aftaler.

For oppositionen bliver udfordringen samtidig at fastholde sin kritik og samtidig finde den dialog, som flere af partierne selv efterlyser.

Åbningsdebatten blev dermed ikke kun en debat om Naalakkersuisuts planer for den kommende tid. Den blev også en første prøve på, om ønsket om bredere politiske forlig kan omsættes til et samarbejde i praksis.