VOLDSBØLGE I SISIMIUT
Samtlige partier i Qeqqata kræver hårdere straf
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har fået nok af at de samme personer igen og igen udøver vold mod sagesløse personer. De stiller spørgsmålstegn ved strafferammen til personfarlig kriminalitet. - Det er det samme personer der igen og igen udøver den form for kriminalitet, påpeger de fire partier i kommunen, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Naleraq.
Sisimiut er kendt for at være en driftig by, men også som en farlig by, hvor sagesløse personer bliver udsat for personfarlig kriminalitet. Nu appelerer samtlige partier i Qeqqata Kommunia til hårdere straf og ikke mindst behandlingsdom til voldsudøvere.
Foto (arkiv): Leiff Josefsen
Er domfældelse i Grønland passende? Sådan spørger partierne i Qeqqata Kommunia efter at en ung mand på 16 år er blevet udsat for groft voldsangreb og som konsekvens af det, blevet evakueret til rigshospitalet med svære kvæstelser.
- Det er tragisk og trist at bestemte personer i det senere år har udøvet grov vold mod andre borgere i Sisimiut. Vi skal ikke lægge skjul på, at selvom
Sisimiut normalt er trygt at bo i, er det sørgeligt at Sisimut få dårligt ry på
grund af bestemte personers dårlige opførsel. Det værste er, at ofrene og
familien skal opleve sådanne misgerninger (hensynsløshed), påpeger partierne.
Hjælper anstaltanbringelser overhovedet?
Kommunalbestyrelsen påpeger, at myndighederne har en anelse om at der er gengangere blandt personer, der udøver vold mod sagesløse personer. I det konkrete tilfælde, hvor den 16-årige GUX-elev blev udsat for groft vold, har Grønlands Politi endnu ikke meldt ud om hvorvidt gerningsmanden eller gerningsmændene er blevet anholdt, dertil har politiet efterlyst vidner.
- Med hensyn til den meningsløse grove vold mod andre personer, som vi ofte
hører om, er spørgsmålet om strafferammens størrelse i Grønland er
hensigtsmæssig og retfærdig? Og om det hjælper at man bliver anbragt på
anstalten?
- Begrundelsen for vores spørgsmål er, at dem der ellers er blevet dømt til
anbringelse på anstalt udøver vold igen når de kommer ud af anstalten, og
ikke har fortrudt deres handlinger og gentager deres voldelige adfærd mod
andre mennesker.
- Derfor ønsker vi at vide, om de personer der er blevet dømt til anbringelse
på anstalten bliver forpligtiget til at modtage behandling, så de kan
bearbejde deres problemer eller hjælp til at de bliver jobparate? Hvis det
ikke er tilfældet mener vi, at ovenstående burde være et krav. Ellers vil de
misgerninger vi er vidner til fortsætte uanfægtet, påpeger partierne i Qeqqata Kommunia.
Naaja: Vi har igennem flere år krævet højere foranstaltning
Naalakkersuisoq for Justitsområdet Naaja H. Nathanielsen (IA) forstår godt den frustration og afmagt som kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia udviser.
Hun henviser til, at Inatsisartut og Naalakkersuisut igennem adskillige år har forsøgt at komme igennem med ønske om højere foranstaltninger i Grønland.
- Det er en diskussion som er igang hos Inatsisartut, og i Naalakkersuisut er det et meget vigtigt og højt prioriteret arbejde. For at få faktuelle oplysninger og ikke mindst for at indhente befolkningens meningstilkendegivelse om foranstaltningsniveauet til de forskellige kriminalitetsudøvelser der er, er der nu en stor undersøgelse i gang, siger Naaja Nathanielsen.
- Derudover har vi i flere år forsøgt at få den danske regering til at hæve den øverste foranstaltningsramme, som nu er 10 år til at blive 16 år fremover. Der er nemlig ingen rammer for de enkelte former for kriminalitetsformer, og det højeste ramme er maximalt 10 års foranstaltning. Når der eksempelvis bliver begået drab, er det typisk at gerningsmanden får mellem seks og otte års anstaltanbringelse, hvor der er få, der har fået otte år. Det betyder at vold og overfald, altså personfarlig kriminalitet foranstaltes lavere end det.
Naaja H. Nathanielsen oplyser, at det sidste hun har hørt fra den danske regering er, at der nu arbejdes på et lovudkast, der imødekommer det grønlandske krav om højere foranstaltninger.
- Vi håber meget at Naalakkersuisut kan præsentere lovudkastet til Inatsisartut til næste år, siger Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.
Alle skal hjælpe til med at forebygge personfarlig kriminalitet
Men en ting er en foranstaltning, en anden ting er behandling af de indsatte. Naaja H. Nathanielsen fortæller, at Kriminalforsorgen har behandlingstilbud til dømte, der sidder inde i anstalterne. Men afhængig af hvor lang tid man sidder inde, kan behandlingen blive afbrudt af prøveløsladelse eller løsladelse:
- Vi vil gerne opfordre til at prøveløsladelser bliver berammet med vilkår om fortsættelse af behandling. Det kræver, at der er modtagerapparat til stede, hertil er der krav om bolig. Derfor er et modtageapparat vigtigt ved prøveløsladelse, understreger Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA).
- Her er det vigtigt at modtageapparatet opbygges på tværs af kommunerne og selvstyret, ligesom det er vigtigt at få fat i de unge, der er ude på en glidebane samt deres familier. For det er typisk en reaktion på hvad der er foregået tidligere, det vil sige at vi som et samfund har et kæmpe ansvar for at få fat i de unge, før de begiver sig ud i kriminelle handlinger. For konsekvenserne er forfærdelige, og i det her tilfælde, har det haft forfærdelige konsekvenser for en ung mand, og det er helt skrækkeligt at være vidne til, slutter Naaja H. Nathanielsen.
