Security-medarbejdere klar til åbning af Ilulissat Lufthavn

Når den nye lufthavn i Ilulissat åbner i slutningen af oktober, er omkring ti security-medarbejdere klar. De har netop afsluttet træningsophold i Billund. Derudover vil flere security-medarbejdere fra Billund være i Ilulissat og hjælpe til frem til slutningen af november, oplyser Greenland Airports.

Ilulissani mittarfissami isumannaallisaanermi sulisut Billundip mittarfiani sungiusarnerminni ataatsimoorlutik assilineqartut.
Nogle af security-medarbejderne i Ilulissat Lufthavn er fotograferet sammen under deres træning i Billund Lufthavn.
Offentliggjort

De atlantiske flyvninger til og fra Ilulissat starter kort tid. Det er planen, at lufthavnen og dens nye bygninger åbner for offentligheden den 29. oktober.  

Greenland Airports skrev søndag på sin Facebook-side, at nogle af de mange forberedelser til dagen nu er afsluttet. Her fremgår det, at security-medarbejdere i den kommende lufthavn har været under træning i Billund Lufthavn i Danmark, så de er klar til at betjene passagerer i Ilulissat, skriver selskabet.

- To hold på fire-fem medarbejdere har hver især tilbragt en uge i Billund, hvor de har fulgt lufthavnens eget securitypersonale gennem vagterne og fået oplæring i en travl lufthavn med hundredvis af passagerer, skriver Greenland Airports.

Det er positivt, at medarbejderne allerede har fået erfaring, inden lufthavnen åbner, siger sikkerhedschef i Ilulissat Lufthavn.  

- Man kan læse sig til procedurerne og øve sig til meget. Men rutinen kommer først, når man står i det. At have været tæt på arbejdet i en travl lufthavn betyder, at holdet har prøvet det meste før, når vi åbner den 29. oktober. Det giver en ro i maven, man ikke kan træne sig til i et klasselokale, siger Lars Daner Lindholm.

Medarbejdere fra Billund skal hjælpe ved opstarten

Samarbejdet mellem security-personalet i Ilulissat og Billund Lufthavn stopper ikke der. I stedet for at folk fra Ilulissat rejser til Billund, skal folk fra Billund nu til Ilulissat.

Fra begyndelsen af oktober til udgangen af november vil der løbende være medarbejdere fra Billund på arbejde i Ilulissat, skriver Greenland Airports. De skal hjælpe ved opstarten.

- Kollegerne i Billund har taget imod os på en måde, vi næsten ikke kan takke nok for. De har delt ud af deres erfaring, og de bliver ved med at hjælpe, også når vi har åbnet. Det er den slags samarbejde, der gør en ny lufthavn og dygtige kolleger endnu bedre fra dag ét, siger Lars Daner Lindholm.

Powered by Labrador CMS