Målet med at indføre en såkaldt
One Door-model, der skulle forbedre de handicappedes indgang til kommunen, har
spillet fallit og i værste fald gjort livet sværere for de handicappede.
Det fremgår af en evaluering,
som Forvaltningen for Børn og Familie vil fremlægge for politikerne i Udvalg
for Børn, Familie og Undervisning, der har møde i aften.
Målet med at indføre en såkaldt
One Door-model, der skulle forbedre de handicappedes indgang til kommunen, har
spillet fallit og i værste fald gjort livet sværere for de handicappede.
Det fremgår af en evaluering,
som Forvaltningen for Børn og Familie vil fremlægge for politikerne i Udvalg
for Børn, Familie og Undervisning, der har møde i aften.
Kritikpunkter
Listen af stærkt bekymrende
kritikpunkter over resultatet af den nye organisering i kommunen er lang og vidner
om et forvaltningsmæssigt tiltag, der ikke var gennemtænkt og langt fra levede
op til visionen om, at der kun skulle være én samlet indgang til kommunen, der
kunne tage hånd om de handicappede i hele deres livsforløb.
I sin tid blev tiltaget i hovedstadskommunen
ellers præsenteret som visionært, hvor det skulle være slut med, at de
handicappede skulle løbe spidsrod mellem de forskellige forvaltninger for at få
den retmæssige hjælp.
Konkret blev sagsbehandlingen
for børn med handicap flyttet fra Forvaltning for Børn og Familie til
Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked for at sikre en helhedsorienteret og
sammenhængende indsat for familier med børn med handicap – fra barndom til
voksenliv.
Bilag fjernet fra dagsorden
To medarbejdere blev i den forbindelse
overflyttet til Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked, hvor de skulle
varetage både handicap- og børne-/unge-sager.
Trods overflytningen er opgaverne
ikke fulgt med og har skabt en lang række problemstillinger, viser det sig i et
bilag, som kommunen har valgt at fjerne fra udvalgsdagsordenen, da Sermitsiaq spørger
ind til den prekære sag.
Bilaget er således ikke længere offentligt tilgængelig,
men de alvorlige kritikpunkter kan Sermitsiaq viderebringe:
- Manglende helhedssyn: Familier med børn med handicap oplever
nu, at deres sag er delt mellem to forvaltninger. Dette opdeler indsatsen og
svækker det helhedsorienterede perspektiv, som var intentionen med One
Door-princippet.
- Tab af viden og kontinuitet: Når journalisering og
mødeafholdelse sker i separate afdelinger, går vigtig viden tabt. Familier skal
gentage deres historie for flere fagpersoner, hvilket kan være både belastende
og ineffektivt.
- Flere opgaver med færre ressourcer: Efter flytningen erfares
det at visse opgaver, herunder underretninger på børn med handicap, ikke
håndteres af sagsbehandlere fra Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked.
Behandling af underretningssager afvises af handicapsagsbehandlerne med
henvisning til, at sagerne vedrører sociale forhold. Underretningssager, som
tidligere blev håndteret af den ansvarlige sagsbehandler for barnet med
handicap, skal nu fordeles blandt sagsbehandlere i Forvaltning for Børn og Familie.
- Afvisning af sager: Der er registreret flere tilfælde, hvor
Handicapafdelingen har afvist at modtage sager, som omhandler borgere med
handicap. Årsagen til afvisningen handler ofte om hvorvidt der er tale om
handicap eller udfordringer grundet sociale forhold.
- Lovgivningsmæssige begrænsninger: Handicaploven indeholder
ikke direkte hjemmel til anbringelse i plejefamilie. Sager, hvor børn med
handicap er anbragt, skal derfor behandles efter lov om støtte til børn. Hvis
barnet ikke er anbragt efter handicaploven, afviser Handicapafdelingen at
overtage sager. Derudover opleves det, at sager vedrørende børn med handicap,
som er anbragt på døgninstitution efter lov om støtte til børn, afvises af
Handicapafdelingen. Tidligere – før implementeringen af "One Door"-princippet
– blev sådanne sager overtaget uden problemer, idet der blev arbejdet parallelt
med både handicaplovgivningen og lovgivningen om støtte til børn.
Sag om selvmordstanker
Under Punkt 4 – afvisning af
sager – bliver en enkelt sag belyst, som har sit udgangspunkt i et barn, der
går med selvmordstanker:
”Et eksempel herpå er en underretning på et barn, der har
udtalt, at det vil begå selvmord. Det blev vurderet som en impulshandling
relateret til barnets diagnose og ikke som en aktuel selvmordsplan.
Handicapsagsbehandleren afviste at handle på sagen med henvisning til, at der
var tale om sociale forhold. Familien ønskede til samtalen om underretningen,
at drøfte muligheden for visitation til en døgninstitution for børn med
handicap. Sagsbehandleren måtte derfor efterfølgende videregive samtalen til
Handicapafdelingen, som skal behandle anmodningen om døgnanbringelse. Denne
praksis medfører, at der nu skal involveres flere sagsbehandlere i én families
sag, hvilket både kræver flere ressourcer og indebærer tab af kontinuitet og
viden om den enkelte familie”.
Kommunaldirektør: Vi har fejlet
Kommunaldirektør Ole Jakobsen erkender
over for Sermitsiaq, at kommunen langt fra har løst opgaven godt nok.
- Vi må konstatere, at One
Door-tiltaget har fejlet. Vi må og skal sikre ordentlige forhold over for vores
allersvageste – de handicappede, fastslår kommunaldirektøren, der stadig har en
vision om, at de handicappede ikke skal løbe spidsrod mellem forskellige
sagsbehandlere i forskellige forvaltninger med fejlbeslutninger til følge.
Ole Jakobsen oplyser, at det er
en kompliceret opgave – ”en rigtig svær opgave”, som han udtrykker det - at
indrette systemet, så en sagsbehandler kan tage hånd om den handicappede fra barn
til voksenlivet.
- Vi har ikke opgivet og er i
proces med at finde ny model. Vi er således i dialog med Socialdepartementet,
og det er meningen, at vi skal have en temadag, hvor vi skal se på, hvordan vi
kan løse denne udfordring, oplyser kommunaldirektøren.
På spørgsmålet om, hvorfor
bilagsmaterialet er fjernet fra kommunens hjemmeside, som indeholder en
anbefaling til, hvordan problemet bliver løst, siger Ole Jakobsen:
Fejl at sagen er på dagsordenen
- Det er efter min mening en fejl,
at sagen er blevet sat på dagsordenen, da vi fortsat er inde i en proces, hvor
vi endnu ikke har fundet den rette model. Det er vigtigt, at vi får taget hånd
om problemet på den helt rigtige måde. Det skylder vi de handicappede.
Af bilaget er en lang række personsager
listet op, som afslører alvorlige problemer i sagsbehandlingen.
Kommunaldirektøren mener, at eksemplerne ikke er anonymiseret godt nok, hvilket
har bevirket, at Sermitisaq - af hensyn til de berørte - ikke vil offentliggøre de detaljerede
beskrivelser, der afslører en lang række alvorlige svigt fra kommunens side i
de seneste år.