Sigtelse er frafaldet for anden mand i Blok 5-sag

Efter 42-årig blev dømt i kredsretten for drabet i Blok 5, har anklager droppet sigtelsen mod en yngre mand i sagen. Det er kommet frem under den aktuelle ankesag i Grønlands Landsret.

Offentliggjort

Grønlands Landsret behandler lige nu Blok 5-sagen, hvor en 42-årig mand har anket den dom for manddrab, som han fik i Sermersooq Kredsret i april. 

Dengang var der også en yderligere mand sigtet i sagen, en 26-årig mand. Han var kammerat til den unge mand, der blev dræbt i et depotrum i Nuuk i starten af oktober 2024.

Grønlands Landsret behandler lige nu Blok 5-sagen, hvor en 42-årig mand har anket den dom for manddrab, som han fik i Sermersooq Kredsret i april. 

Dengang var der også en yderligere mand sigtet i sagen, en 26-årig mand. Han var kammerat til den unge mand, der blev dræbt i et depotrum i Nuuk i starten af oktober 2024.

Som sigtet var den 26-årige ikke indkaldt som vidne dengang, men han blev nævnt flere gange under kredsrettens gennemgang af sagen.

Nu viser det sig i landsretten, at anklagemyndigheden ikke vil forsøge at få ham dømt som medgerningsmand. Sigtelsen imod ham er frafaldet.

Den 26-årige kunne dermed indkaldes som vidne i landsretten, hvor han efter planen skulle møde op tirsdag eftermiddag. Det gjorde han imidlertid ikke. 

To nye vidner siden kredsretten

Politiet har efterfølgende fundet vidnet og bragt ham til landsretten, hvor han tirsdag morgen fortæller om den sidste tid sammen med sin nu afdøde kammerat. Han er muligvis den sidste, der har set offeret i live forud for drabet.

Den 26-årige er en af to nye vidner i landsrettens behandling af sagen. Det andet nye vidne er en såkaldt daktyloskopi-tekniker. Daktyloskopi er studiet af fingeraftryk. 

Netop fingeraftryk afsat i blodstænk spiller en væsentlig rolle i denne sag, siden de placerer den 42-årige mand på gerningsstedet, depotrummet i Blok 5, efter drabet fandt sted.

Der er afsat fire retsdage til sagen, men den sidste er tænkt som reservedag, så vi har muligvis en dom allerede onsdag.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS