Jaakusaaq Sørensen fra Tasiilaq har de seneste tre år arbejdet som lokal guide på ekspeditionskrydstogtskibe, hvor han har formidlet viden til nysgerrige gæster. Nu studerer han biologi i Sverige.
Et ekspeditionskrydstogtskib ligger for anker i en fjord i Østgrønland. Når gæster går i land, har lokale guider som Jaakusaaq Sørensen en vigtig sikkerhedsrolle – blandt andet som isbjørnevagt.Foto: Privat
Lars DamkjærLarsDamkjærLars DamkjærFREELANCEJournalist
Offentliggjort
Når turister fra især Frankrig sejler på ekspedition i
Østgrønland med rederiet Ponant, møder de ofte Jaakusaaq Sørensen fra Tasiilaq.
Siden 2022 har han formidlet viden om Grønland til gæsterne som både
kulturformidler, naturguide og isbjørnevagt.
Når turister fra især Frankrig sejler på ekspedition i
Østgrønland med rederiet Ponant, møder de ofte Jaakusaaq Sørensen fra Tasiilaq.
Annonce
Siden 2022 har han formidlet viden om Grønland til gæsterne som både
kulturformidler, naturguide og isbjørnevagt.
Den lokale viden er populær blandt gæsterne, og Jaakusaaq Sørensen
har været guide i både Grønland, Island og Canada.
For tre år siden stoppede han sit studie på Aarhus
Universitet og vendte hjem til Tasiilaq uden faste planer.
På samme tidspunkt bad “Ponant” den lokale
turistorganisation Visit East Greenland om hjælp til at finde en lokal person,
der kunne arbejde som guide på deres skibe. Forbindelsen blev skabt – og
Jaakusaaq sagde ja til tre ture til Tasiilaq.
Men kaptajn og kolleger blev så glade for ham, at kontrakten
hurtigt blev udvidet.
- Det blev starten på min karriere, siger han.
En grønlandsk stemme ombord
Ombord blev han hurtigt bindeled mellem skibet og Grønland.
Han taler engelsk, dansk, øst- og vestgrønlandsk – og efter mange franske
gæster er han begyndt at udtrykke sig lidt på fransk.
Hans hverdag er en blanding af sikkerhed og formidling:
Zodiac-ture, landgangsprocedurer, naturfortællinger – og perioder som
isbjørnevagt med riflen klar, når ekspeditionen bevæger sig i områder med
risiko.
- Nogle gange guider jeg selv i fjeldene, andre gange
handler det om at holde udkig og skabe ro, fortæller han.
Gæsterne kommer med mange spørgsmål – og nogle gange med
kulturelle misforståelser.
- Nogle spørger stadig, om vi bor i ‘ishuse’, siger han og
smiler.
Alle ekspeditionsledere, jeg har arbejdet med, er meget bevidste om at følge reglerne
- Jaakusaaq Sørensen
- Så forklarer jeg, at illu betyder ‘hus’ – og at ‘igloo’ er
en gammel misforståelse. Ofte ender det med større respekt for sproget og
kulturen.
Grønland, Island og Canada
Sæsonerne har ført ham vidt omkring – fra Timmiarmiut til
Trail Island i Østgrønland, langs store dele af Vestgrønland og på
transatlantiske etaper til Baffin Island, Labrador, Newfoundland, Saint-Pierre
and Miquelon og op ad Saint Lawrence River til Montréal.
- Jeg så isbjørne så langt sydpå som ved Akpatok-øen i
Canada – det havde jeg ikke forventet, siger han.
Undervejs mødte han også First Nations-samfund og hvidhvaler
i Saint Lawrence – store oplevelser, fortæller han.
Naturen først
Samarbejdet ombord ekspeditionsskibet er tværfagligt:
biologer, geologer, glaciologer, oceanografer og kulturformidlere.
Fællesnævneren er en forsigtighedskultur.
- Vi følger AECO-retningslinjer, renser støvler, efterlader
intet – og justerer landgange efter dyrelivet, forklarer han.
Nogle gange har gæsterne kritiske spørgsmål, især om
hvalfangst.
- Når jeg forklarer, hvordan narhvalfangst foregår, og at vi
har jaget hvaler på samme måde i flere hundrede år – og at vi i Grønland
primært spiser vilde dyr, så ingen af dem har levet under unaturlige forhold –
får gæsterne som regel en anden forståelse, fortæller Jaakusaaq Sørensen.
HVAD ER AECO?
Association of Arctic Expedition Cruise Operators er en af
verdens største organisationer inden for krydstogtsejlads og repræsenterer
medlemmernes interesser. Hovedkontoret ligger i Tromsø i Norge, og
sekretariatet varetager organisationens aktiviteter samt yder administrativ og
operationel støtte til medlemmerne.
Kilde: aeco.no
For at kunne arbejde som isbjørnevagt har han også fået sig
et fangerbevis. Rederiet kræver nemlig, at alle, der skal håndtere skydevåben,
har dokumentation for, at de er uddannet til det. Den slags dokumentation er
svær at få i Grønland, hvor de fleste får erfaringen gennem deres opvækst.
En stor del af arbejdet som guide består også i at
signalere, at den grønlandske natur ikke er farlig.
- Når turisterne bliver bekymrede over kulden eller
landskabet, så hjælper det, at jeg opfører mig, som om det er helt normalt –
for det er det – og så bliver de mere rolige, fortæller Jaakusaaq Sørensen.
Giver lokal tillid
Når Ponants skibe lægger til i Østgrønland, bliver de som
regel taget godt imod. Særligt i Ittoqqortoormiit betyder det noget, at der er
en grønlandsk guide ombord.
- Flere fangere har sagt til mig, at de føler sig mere
trygge, når de ved, jeg er med, fortæller Jaakusaaq Sørensen.
- De har tidligere været bekymrede for, om krydstogtskibene
overholdt reglerne og viste respekt for naturen. Men når en grønlænder er med,
ved de, at jeg kan reagere, hvis noget skulle gå galt – og fortælle det videre
til fangerforeningen eller myndighederne.
Han understreger dog, at der aldrig har været problemer.
- Alle ekspeditionsledere, jeg har arbejdet med, er meget
bevidste om at følge reglerne. Vi er forsigtige med, hvor vi går i land, og vi
efterlader aldrig noget i naturen. Det er faktisk en del af vores arbejde at
sikre, at Grønland forbliver uberørt.
Forsker anbefalede universitet
Før han begyndte at arbejde som guide, studerede Jaakusaaq
Sørensen biologi. Han valgte at stoppe på universitetet, fordi han ikke følte
sig hjemme i Danmark. Det fortalte han en dag til en forsker ombord på skibet,
som viste sig at være svensk universitetsprofessor. Gæsten foreslog, at han i
stedet søgte ind på Stockholms Universitet – hvilket han gjorde.
Jaakusaaq Sørensen fra Tasiilaq arbejder som lokal guide på ekspeditionskrydstogtskibe. Arbejdet med naturformidling har inspireret ham til at genoptage sine studier i biologi.Foto: Privat
I dag bor han i Sverige, hvor han læser biologi. Drømmen er
at arbejde med biodiversitet og fiskebestande – gerne på Grønlands
Naturinstitut.
- Det er den type feltarbejde og analyser, jeg brænder for,
siger han.
Det nye studie betyder, at Jaakusaaq Sørensen ikke er sikker
på, om han vil være at finde som guide på et ekspeditionskrydstogt næste år.
Det første udkast til kontrakt, som rederiet sendte ham, faldt sammen med hans
undervisning – og derfor har han bedt om en ny kontrakt, der kun dækker
sommerferien.
- Det er det perfekte studiejob: Jeg får lov til at vise mit
land – og sikre, at det bliver forstået rigtigt, siger han.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.