Skimmel lukker fåreholderuddannelse i Upernaviarsuk
Kommende fåreholdere skal ikke undervises i Upernaviarsuk grundet dårlige bygningsforhold, oplyser selvstyret.
Upernaviarsuk.
Foto: Privat
Fremover skal fåreholderuddannelse
ske i INUILI’s bygninger, da bygningsforholdene i Upernaviarsuk er for dårlige.
Det oplyser
selvstyret i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.
- Ved en gennemgang af kollegieværelser og undervisningslokaler
på skolen i Upernaviarsuk er der konstanteret skimmelsvamp adskillige steder.
- Af hensyn til både studerendes og medarbejderes sundhed og sikkerhed er det derfor
besluttet at flytte undervisningen til Narsaq med øjeblikkeligt varsel, skriver Departementet for Uddannelse i en pressemeddelelse.
I stedet flyttes undervisningen til INUILI’s bygninger
i Narsaq.
Departementet for Uddannelse oplyser, at undervisningen
fortsættes som planlagt,
- Departementet beklager de gener, det medfører for de
berørte, men prioriterer et sundt og trygt læringsmiljø højt. Yderligere
information om forløbet og fremtiden for de berørte lokaler vil blive meldt ud,
så snart der foreligger en plan, lyder det.