Sproget står i vejen for læring

Når læreren taler grønlandsk til hele klassen, sidder de tre elever stille og forsøger at følge med. 

Ikke fordi de forstår, hvad der bliver sagt, men fordi de har vænnet sig til en skolehverdag, hvor det væsentlige først falder på plads bagefter. 

Først derefter kommer læreren hen til dem og forklarer på engelsk – hvis hun kan. Hvis ikke, ja, så må de støtte sig til hinanden – eller finde ud af det selv.

De tre elever, som sidder og prøver at få undervisningen til at give mening, går alle i 10. klasse på Atuarfik Inussuk i Nuuk. 

Cyrille Jhoy, Shanelle Pampoza og Samuel Del Rosario kom til Grønland i folkeskolealderen og har derfor ikke haft mulighed for at lære grønlandsk fra begyndelsen, som mange af deres klassekammerater. 

For dem er det blevet en del af hverdagen, at sproget ofte står i vejen – og at forstå læreren ikke kan tages for givet. Af samme grund foregår interviewet på engelsk.

- Dansk er det sprog, jeg forstår bedst. Grønlandsk er meget sværere for mig, forklarer Shanelle Pampoza, der har boet i Nuuk i fire år.

For de øvrige elever er billedet det samme – blot endnu mere markant. 

Ifølge Samuel Del Rosario, som har været i landet i to år, forstår han stort set ikke grønlandsk, mens Cyrille Jhoy, der har været her i halvandet år, har vanskeligheder med begge sprog, men alligevel foretrækker dansk, fordi det er lettere at oversætte til engelsk.

Artiklen er en opfølgning på sidste uges artikel: Når sproget svigter i klasselokalet, hvor AG talte med to forskere, som har beskæftiget sig med asiatiske elever i folkeskolen.

Fællesskabet gør forskellen 

Alligevel er de tre på en måde blandt de heldige. De er flere sammen i klassen. De kan støtte hinanden, oversætte undervejs og dele deres erfaringer. Flere af dem peger selv på, at det gør en afgørende forskel. 

For i mange andre dele af landet sidder asiatiske elever alene i klasselokalet – uden nogen at læne sig op ad, når undervisningen foregår på et sprog, de ikke forstår. 

Her i Nuuk har de i det mindste hinanden, og det er mere end bare et fællesskab. Det er en konkret forudsætning for at kunne følge bare nogenlunde med.

Det er ikke nogen lille pointe. For netop ensomheden fyldte i den tidligere artikel, hvor forskere beskrev, hvordan asiatiske elever i Grønland ofte står alene – fagligt og socialt. 

Sammenlignet med det fremstår de fire elevers situation næsten som en undtagelse.

Shanelle Pampoza kender kontrasten indefra. Hun siger: 

- Da jeg begyndte i 7. klasse, var jeg helt alene. Det var meget svært. Senere kom der én mere, og først i 9. og 10. klasse blev vi samlet flere asiatiske elever i samme klasse. Det gør det lettere, fordi vi kan hjælpe hinanden.

Den forskel kan mærkes i hverdagen. Ikke fordi sprogvanskelighederne er forsvundet, men fordi de ikke længere står alene med dem.

Det, der måske gør størst indtryk hos de fire elever, er, hvor hurtigt ansvaret flytter sig. 

Hvis læreren ikke får forklaret stoffet på en måde, de forstår, bliver det deres eget problem, siger en af dem. 

Så må de selv finde en vej ind i undervisningen – ved at spørge klassekammerater, læse op på egen hånd eller forsøge at regne ud, hvad der foregår.

Hjælpen er sårbar 

For Samuel Del Rosario er det tydeligt, hvad der er problemet. Skolesystemet er ikke indrettet til elever, der hverken taler grønlandsk eller dansk godt nok til at kunne følge undervisningen.

- Der burde være flere lærere, som kan tale engelsk – ikke kun for os, men også for de elever, der kommer i fremtiden, siger han.

Når han ser på sin egen skoleuge, vurderer han, at det kun er én lærer, der for alvor taler godt engelsk. Det gør hjælpen sårbar. Hvis netop den lærer ikke er der, bliver det straks sværere at følge med.

Cyrille Jhoy peger på, at der tidligere fandtes en form for ekstra sproglig støtte på skolen.

- Vi blev taget ud af den almindelige undervisning og sat i et andet lokale med en lærer, som kunne tale grønlandsk, dansk og engelsk. Der lærte vi de grundlæggende ting, og det gjorde det lettere at følge med, fortæller han.

Det var ikke nogen perfekt løsning, understreger hun, men det var en hjælp. I dag findes tilbuddet ikke længere på samme måde.

For Cyrille er ønsket heller ikke urealistisk. Det handler ikke om mirakler, men om noget mere jordnært: en bedre introduktion til skolen og sprogene, når udenlandske elever ankommer til Grønland. 

Et introduktionsforløb, flere lærere med engelskkundskaber – og et skolesystem, der i højere grad er forberedt på, at ikke alle elever møder op med grønlandsk eller dansk i bagagen.

Sproget afgør deres fremtid Fremtiden fylder hos de fire elever. De vil videre i uddannelsessystemet – på GU og derefter på universitetet – men vejen dertil går gennem dansk, og det skaber usikkerhed.

- Jeg vil gerne fortsætte på GU, men jeg er i tvivl om, hvorvidt mit danske sprog er godt nok, siger Shanelle Pampoza og understreger, at netop sproget bliver afgørende for deres og hendes muligheder. 

For selv om ambitionerne er der, mangler de fortsat forudsætningerne for at være på lige fod med deres klassekammerater. Hun fortsætter:

Når vi ikke forstår læreren, må vi selv finde ud af det. Det betyder, at nogle af os får privatundervisning betalt af vores forældre.