En kvinde i 40’erne forsøgte torsdag i landsretten i Nuuk at få omstødt sin dom for forsøg på manddrab på sin kæreste. Kvinden har siddet tilbageholdt i næsten et år. Landsretten valgte at stadfæste kredsrettens dom på fire års foranstaltning.
Knivstikkeriet fandt sted den 14. marts 2025, hvor kvinden ifølge vidner stak sin kæreste tre gange i hovedet med en lommekniv.

Den tiltalte nægter fortsat at være skyldig, fordi hun ifølge hende selv intet kan huske af hændelsen. Ifølge den tiltalte havde hun og den forurettede haft et turbulent forhold op til knivstikkeriet i bygden Sermiligaaq ved Tasiilaq.
Flere vidner forklarede i retten, at kvinden få minutter før knivstikkeriet råbte til sin kæreste: ”Jeg dræber dig”.
Kort efter stak hun ham tre gange med en lommekniv, hvilket forårsagede kraftig blødning og behandlingskrævende skader. Knivlæsionerne var dog ikke livstruende, så manden kunne tage hjem efter behandling hos sundhedspersonalet.
Fire måneder eller fire år
Forsvareren gik efter at få anklagen – forsøg på manddrab – af bordet ved at henvise til domme i sager fra Danmark.
Han argumenterede med, at sårene var overfladiske, og hændelsen som beskrevet burde ikke anses som forsøg på drab, men i stedet betragtes som vold. Det skulle give en dom på to til fire måneder, mente han.
Anklageren fastslog, at de tre knivstik kombineret med trusler om at dræbe må betragtes som et forsøg på drab. Landsretten fulgte anklagerens vurdering og stadfæstede dommen på fire års anstalt.