Sundhedsvæsenet: Vikarudgifter øget med 37 millioner

Grønland bruger store summer på at tilkalde vikarer til at understøtte et hårdt presset sundhedsvæsen. Et beløb, som er steget kraftigt de seneste fire år.

En ny opgørelse fra sundhedsdepartementet viser, at udgifterne til sundhedsfagligt personale, der er ansat via vikarbureauer, er steget fra 24.680.000 i 2021 til forventet 61.856.000 kroner i 2024.

Altså en stigning på 37 millioner kroner på fire år.

Tallene er fremkommet i forbindelse med en række §-37-spørgsmål fra Demokraternes sundhedsordfører, Anna Wangenheim. Efter at være blevet præsenteret for opgørelsen kalder hun det overfor AG for »en blødning« i sundhedsvæsenet.

- Pengene fosser ud af landet, bemærker hun.

- Men er det ikke blot en logisk konsekvens af, at det ikke er muligt at skaffe nok herboende personale - og hvordan løses den udfordring?

- Jeg tænker, at tallene er et udtryk for manglende fokus på fastholdelse. Manglende fokus på en reel politisk reform. At systemet er maksimalt presset af korttidsansatte, svarer Anna Wangenheim og tilføjer:

- Jeg anerkender desværre, at det er nødvendigt, hvis patientsikkerheden, delvist, skal imødekommes.

Wangenheim har også spurgt indtil udviklingen i udgifter til sundhedsfagligt personale, der er korttidsansatte på overenskomst. Her viser tallene, at der i 2021 var udgifter på 157.842.000. Et tal, der i i år forventes at være steget til 206.633.000.

Korttidsansatte omfatter blandt andet læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, tandlæger, fysioterapeuter og bioanalytikere.

Iværksat initiativer

Af sundhedsdepartementets svar, der er underskrevet af naalakkersuisioq Agathe Fontain (IA), fremgår også en skematisk oversigt over »korttidsansatte årsværk«, ansat via overenskomst i Grønland. I alt er der i år tale om 257 årsværk, heraf 60 læger og 123 sygeplejersker ansat i sundhedsvæsenet som vikarer.

Situationen udløser også betydelige udgifter til vakantboliger samt til- og fratrædelsesrejser. Det beløb opgøres i 2024 til cirka 38 millioner kroner, en udgift, som i øvrigt er faldet med fire millioner i forhold til året før.

Agathe Fontain oplyser, at der kontinuerligt arbejdes på at forbedre forholdene i sundhedsvæsenet og forbedre sundhedsbetjeningen for patienterne. Der er iværksat en række initiativer, heriblandt telemedicinske løsninger, central vagttelefon i Grønland og udvidelse af sundhedsvæsenets direktion med nye chefsygeplejersker.

Der er også etableret ekstra psykiatripladser i Danmark, rotationsordninger med danske hospitaler samt sket en styrkelse sted af HR og personaleadministratione og igangsat konkrete digitaliseringsprojekter.

Mere i løn?

Wangenheim bifalder nye tiltag, men understreger, at der på trods gode intentioner er for lidt fokus på konkrete tiltag, der kan fremme fastholdelse og uddannelse af flere herboende. For det har betydning for folkesundheden.

Hun kalder på mere handling.

- Her og nu bør der afsøges incitamenter for at få nye såvel som fastansatte medarbejdere til at blive i faget; hvad enten det er via ekstraordinære økonomiske tiltag eller goder. Er der penge til vikarbureaupersonale, er der vel også penge til at prioritere penge til forbedrede arbejdsforhold for de herboende, der tilmed giver tilbage i form af skatteindtægter til landet, siger hun og tilføjer:

- Garvede lokale medarbejdere, særligt i yderdistrikterne og på mindre og større sundhedscentre, skal kunne videreuddanne sig uden at forlade bosted; det fremmer rekruttering og skaber mere tryghed lokalt.

Der bør også laves tiltag, der kan øge fagets prestige og styrke det faglige selvbillede:

- Gode historier og dyrkelse af faglig udvikling og stolthed skal udbredes for at få unge til at interessere sig for faget, bemærker Wangenheim.

Hun underkender ikke værdien af udenlandsk personale og har tidligere foreslået, at der hentes læger i andre områder end de nordiske lande:

- Alt andet lige ville det være en gevinst, hvis en cubansk læge kunne binde sig i et år i stedet for måske fem vikarer fra Danmark i løbet af et år, har hun tidligere udtalt.

Generelt mener sundhedsordføreren, at der bør satses mere på læger, som udtrykker vilje og lyst til mere permanent bosættelse i Grønland.