Danske slædepatruljer i kamp på liv og død mod nazisterne i Nordøstgrønland under 2. verdenskrig er en velbeskrevet historie, mens andre militære aktioner og anlæg ned langs Østkysten er underbelyst.
Det haster imidlertid med en dokumentation, for syv stationer og anlæg fra Ittoqqortoormiit til Kap Farvel står på listen over dansk oprydning efter amerikansk militær under 2. verdenskrig og tiden der fulgte. Og så er der ikke længere fysiske spor efter en afgørende periode i Grønlands historie.
Danske slædepatruljer i kamp på liv og død mod nazisterne i Nordøstgrønland under 2. verdenskrig er en velbeskrevet historie, mens andre militære aktioner og anlæg ned langs Østkysten er underbelyst.
Det haster imidlertid med en dokumentation, for syv stationer og anlæg fra Ittoqqortoormiit til Kap Farvel står på listen over dansk oprydning efter amerikansk militær under 2. verdenskrig og tiden der fulgte. Og så er der ikke længere fysiske spor efter en afgørende periode i Grønlands historie.
Radio- og vejrstationen Hvalrosbugten ved Ittoqqortoormiit blev ryddet i 2020-21.
Luftbasen Ikkatteq ved Tasiilaq mangler den sidste oprydning. (Flere installationer bliver stående for at dokumentere historien, og en lokalplan gør stedet tilgængelig for befolkning og turister).
Til gengæld er de andre anlæg i Østgrønland »ukendt land«: Loran-stationerne Orssuiagssuaq og Qutdleq, redningsstationen Commanche Bay, vejrstationen Skjoldungen og vejr- og radiostationen Camp Cort Adler, som ligger i Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq.
Next stop Comanche Bay
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv har foreløbigt besøgt ni af stederne på listen, som er dokumenteret i rapporter – inden bullzonerne rykker ind.
Museet besøgte luftbasen Ikkatteq ved Tasiilaq i 2018, men mangler endnu at dokumentere de fem stationer og anlæg langs Sydøstgrønlands kyst. De konkrete rejseplaner, som skal koordineres med museets øvrige opgaver i en kort, men hektisk feltsæson, er endnu ikke afklaret. Det vil nok være mest praktisk at begynde med loranstationen Orssuiagssuaq og redningsstationen Comanche Bay, som ligger nærmest i sejlafstand Tasiilaq og bygden Isertoq.
Museets områdeleder for fredningsafdelingen Mikkel Myrup har i forbindelse med oprydningen besøgt seks af de 17 steder på listen.
– Comanche Bay rummer en spændende historie, og det vil være interessant at se, hvor meget der står tilbage i dag, siger Mikkel Myrup til Sermitsiaq.
USA anlagde Comanche Bay, på grønlandsk Igtip Kangertiva, som en redningsstation syd for Isertoq for at kunne bjærge militærfly, der blev tvunget til at nødlande på indlandsisen. Mandskab og byggemateriel blev i juli 1942 landsat fra skibet »Comache« fra den amerikanske kystvagt. Den tilhørende vejrstation på toppen af et 351 meter høj fjeld fik navnet Atterbury Dome efter »Comanche«s kaptajn.
Da en Boeing B-17 Flying Fortress kort efter nødlandede på isen ikke langt fra Comanche Bay, løb en redningsaktion ind i vanskeligheder. To mand omkom i farlige glesjerspalter nær havaristedet, og efter ulykken blev basen lukket i efteråret 1942.
Verdenskrigen fortsatte med uformindsket styrke, og Comanche Bay blev genetableret i 1943. De to stationer blev nedlagt ved krigens slutning.
Affald er også en del af historien
Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen og miljøminister Esben Lunde Larsen indgik i 2018 en aftale om dansk oprydning på de forladte baser fra amerikanertiden i Grønland. Arbejdet ledes af en styregruppe med Miljøministeriet og Forsvarsministeriet samt Departementet for Natur og Miljø.
Styregruppen erkender, at man gjorde regning uden vært:
– I optakten til aftalens indgåelse var spørgsmålet om at bevare anlæg og materiel ikke et tema.
Men det er til gengæld et altafgørende tema i loven om fredning af kulturminder, der sætter Grønlands Nationalmuseum & Arkiv som vogter af vor fortid. Det gælder også de amerikanske baser og anlæg, som repræsenterer en vigtig historie om Grønlands strategiske rolle i de allieredes forsvar af Europa under 2. verdenskrig.
- Det amerikanske militærs tilstedeværelse har haft betydelige indvirkninger på det grønlandske samfund, og luftbaserne og vejrstationerne repræsenterer en vigtig del af den moderne grønlandske historie og de moderne geopolitiske forhold mellem Grønland, Danmark og USA, understreger museet.
Aaja køber ikke forsinkelserne
Den politiske aftale fra januar 2018 forudså, at oprydningen ville vare seks år. Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando indgår kontrakterne med grønlandske ingeniør- og entreprenørfirmaer, og ifølge den seneste projektplan, dateret 26. maj 2026, vil oprydningen på Ikkatteq, hvor arbejdet er gået i stå, og på de fem stationer i Sydøstgrønland blive afsluttet i 2034 – 16 år efter det politiske blæk blev tørt
Styregruppen erkender, at opgaven har været mere kompliceret og langvarig end umiddelbart forventet.
Blandt forhindringerne nævnes et begrænset forhåndskendskab til de 17 steder, men også Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og kommunernes inddragelse, afklaring af ejerforhold, dårligt vejr med storis og corona-epidemien 2020-22.
Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz var ikke imponeret, da Danmarks Radios P1Morgen 17. februar satte fokus på forsinkelserne.
– Vi kan ikke i 2026 blive ved med at give corona-epidemien skyld for forsinkelser. Hvis oprydningen er kommer bagud, må staten indsætte yderligere ressourcer for at indhente det tabte. Pengene ligger jo i statskassen, så det handler om viljen til at følge oprydningen til dørs, sagde Aaja Chemnitz.
Inuit Ataqatigiits nuværende folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen er ikke så skråsikker.
– Jeg kender ikke den konkrete oprydningsplan, og jeg ved derfor ikke, om det går hurtigt eller langsomt, siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.
– Grønlads Nationalmuseet & Arkiv skal dokumentere lokaliteterne, og det tager i sagens natur nogle sæsoner. Ingeniørfirmaerne har formodentlig også skulle lave deres analyser over nogle sæsoner. Så min logik siger mig, at den konkrete oprydning tidligst har kunne igangsættes i 2020, hvor alt feltarbejde blev besværliggjort i flere år grundet covid. Så reelt måske først en start på arbejdet i 2022-23.
– Derfor vil jeg ikke hoppe til en konklusion om, at udmøntningen af aftalen går for langsomt - ud over at den kommer 30 år for sent, siger Naaja H. Nathanielsen.
