'Systembolaget', salgsrestriktioner og den islandske model: Hvad virker mod alkoholmisbrug?

Steven Arnfjord er for nyligt flyttet til Qaqortoq, og derfor var han i byen, da Kommune Kujalleq fredag 2. oktober lukkede ned for alkoholsalget.

- Jeg hørte det fra min svigermor, der kom og sagde, at nu lukkede de. Man løb jo simpelthen rundt i byen. Nogen skulle jo lige nå at handle lidt, så det gik bare stærkt, fortæller han.

Selvom han nu har bopæl i Qaqortoq, har Steven Arnfjord fortsat sin gang på Ilisimatusarfik i Nuuk, hvor han er professor og leder for afdelingen for Arktis Velfærd.

Han har i mange år forsket i stort set alt inden for socialpolitik, og når man beskæftiger sig med det emne, kan man ikke undgå at alkohol og rusmidler også kommer til at fylde en del, fortæller han på vej op ad trapperne til sit kontor.

- Når der er mangel på meningsgivende aktiviteter for folk og mangel på hjælp, kommer der meget typisk en stigning i forskellige former for misbrug, siger han.

Herhjemme ses det ofte de steder med stor arbejdsløshed – hvor den lokale fabrik eller indhandlingsstedet er lukket. Derfor hviler en stor del af forebyggelsen af sådanne misbrugsbølger på at aktivere lokalsamfundet, påpeger han.

I denne artikel vender vi blikket væk fra Sydgrønland et øjeblik for at blive klogere på, hvor i verden og i historien man også har forsøgt sig med forskellige former for tiltag til at forebygge alkoholproblemer.

Vi taler desuden med Steven Arnfjord om, hvad der har vist sig at virke, når man skal komme alkoholproblemerne til livs.

Fra 'Systembolaget' til den islandske model

Søger man uden for landets grænser og ser på andre lande, hvor man har skruet for og pillet ved alkoholsalget, er der mange.

I Norden har Sverige en lang historik med alkoholpolitik, som begyndte i 1850, da den svenske stat indførte rationer for, hvor meget alkohol, man måtte købe.

Dengang havde landet nemlig udfordringer med medarbejdere, der drak lige lovligt meget brændevin, når der havde været lønningsdag. Det medførte også at verdens allerførste alkoholmonopol opstod i minebyen Falun.

Godt 100 år efter ændrede systemet i Sverige sig til det alkoholmonopol, som i dag går under navnet ’Systembolaget’. Hvis man skal købe spiritus, vin og øl skal det købes i Systembolagets butikker.

I Island har man haft stor succes med det, der populært kaldes for ’den islandske model’. Efter man i 90’erne indførte alkoholfrie gymnasiefester, udgangsforbud for unge under 16 år og en aldersgrænse på 20 år for køb af alkohol, styrtdykkede det høje alkoholforbrug blandt unge.

I 1998 var andelen af 15-16-årige islændinge, de havde været fulde inden for den seneste måned på 42 procent. I 2023 var det tal på fem procent.

Ifølge professor og afdelingsleder Steven Arnfjord skyldtes en stor del af succesen i Island, at det i høj grad var lokalsamfundet selv, der var motiveret for at se en ændring.

- En indsats i lokalsamfundet, hvor alle er med på den, og hvor alle har en fælles forståelse for, at det er det her vi gør, siger han.

Og så er der Letland, som sidste år skærpede reglerne for salg af alkohol, så butikker og supermarkeder kun måtte sælge alkohol i et begrænset tidsrum. Et tiltag der havde en både hurtig og mærkbar virkning på sundheden, herunder antallet af alkoholrelaterede dødsfald, viser en ny opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Noget, som vi også kender herhjemme, hvor det eksempelvis ikke er muligt at købe alkohol om søndagen eller i helligdagene, og hvor det i Brugseni og Pisiffik siden maj heller ikke har været muligt at købe alkohol om lørdagen før klokken 12.

Et tiltag som de i øvrigt har valgt at gøre permanent, da alkoholsalget siden maj er faldet med 12-14 procent.

Begrænsing virker, men det er ikke nok

Begrænsninger for køb og salg af alkohol – som tiltagene i Letland, Sverige eller herhjemme – er altså noget, som tilsyneladende virker.

Dog er det vigtigt, at man har befolkningen med, når man indfører regler for alkohol, understreger Steven Arnfjord. Ligesom med eksemplet i Island, hvor forældrene var en solid del af rygraden i alkoholrevolutionen.

- Når det kommer til bekæmpelse af alkoholmisbrug og lignende, er det sjældent, at forbud fra en bestemmende myndighed eller at store politiske akuthandlinger, får nogen langsigtet effekt, siger Steven Arnfjord og tilføjer:

- Langsigtede effekter kommer med god gammeldags lokalsamfundsunderstøttelse.

Han fremhæver sundhedskampagnen ’Gør Maj Sund’, der begyndte i 2007 i Nuuk, men som i dag er landsdækkende.

- Sådanne initiativer er bare svære for politikerne at operationalisere, og det kræver gode partnerskaber ude i lokalsamfundene, som kan starte idéen eller bære den videre, siger Steven Arnfjord.

Det aktuelle forbud mod alkohol i Kommune Kujalleq vil ifølge professor Steven Arnfjord højst sandsynligt have en her-og-nu-effekt på antallet af voldssager i hjemmene. Derudover vil børnene kunne mærke det, og man vil kunne se det op til lønningsdag, pointerer han.

Det har vi også set før under coronapandemien, hvor man i 2022 lukkede helt ned for alkoholsalg i Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Qeqertalik og i Kommune Kujalleq.

- Men hårde forbud er ikke forebyggelse, det er brandslukning. For vi tager ikke hånd om den bagvedliggende årsag til, hvorfor nogle af de her problemstillinger opstår, siger Steven Arnfjord.

Derudover viser erfaringer, at der kan opstå en ny bølge af alkoholmisbrug, når beslutningstagerne atter åbner op for salget, pointerer han.

Ifølge Steven Arnfjord ville det derfor være politisk smart at bestemme en tidsramme for forbuddet og i samme åndedrag igangsætte diverse oplysningskampagner og tiltag.

- Hvor man får snakket om, hvad man skal gøre fremadrettet for at løse problemet. For det her ligner lidt en kollektiv straf – og det tror jeg ikke har en ret god effekt, siger han.