Tænketank: Grønland bør sikre sit internet bedre

Grønland er udsat, og det grønlandske samfund skal sikre sig bedre. Det er konklusionen på den store sikkerhedskonference, som blev gennemført i september i Kangerlussuaq. Den beskæftigede sig især med droner og satellitter, men som det fremgår af Den Arktiske Kapacitetspakke, er der også behov for andre tiltag, især når vi taler om kritisk infrastruktur som telekommunikationen.

Højere sikkerhed

- Hvis vi forstår sikkerhed omkring telekommunikationen som robuste forbindelser, der har lav risiko for afbrydelser, så mener jeg ikke, at sikkerheden er høj nok.

Det siger Signe Ravn-Højgaard, der er medstifter og direktør for den uafhængige Tænketank for Digital Infrastruktur.

– Det grønlandske samfund er meget afhængigt af internettet, og risikoen for nedbrud er meget højere i Grønland end for eksempel Skandinavien, sammenlagt med at reparationer i grønlandske teleinfrastruktur kan tage lang tid på grund af de store afstande og det arktiske klima.

Svært at beskytte

Signe Ravn-Højgaard vurderer, at der er grænser for, hvor meget det er muligt at beskytte infrastrukturen mod ødelæggelse - uanset om de skyldes naturkræfter, uheldige trawlere eller fjendtlige magter.

- Derfor handler sikkerhed om telekommunikationen også om at minimere konsekvenserne af nedbrud samt at etablere alternative kommunikationsforbindelser. Netop derfor virker det fornuftigt, at Naalakkersuisut og Tusass arbejder på at få et alternativt søkabel, siger tænketankens direktør.

Voksende afhængighed

- I Grønland har vi set, hvor store konsekvenser internetnedbrud har, fordi det moderne samfund bliver mere og mere afhængig af internettet. Samtidig med denne voksende afhængighed af internettet, koncentreres ejerskabet globalt, og teknologisk udvikling gør, at eksisterende lovgivning bliver forældet hurtigere, end lovgivere kan følge med, påpeger Signe Ravn-Højgaard.

Med tænketanken ønsker stifterne at skabe en platform for forskningsbaseret viden og debat om dette.

- Det gør vi på forskellige måder. For eksempel er vi lige nu sammen med forskere fra Færøerne og Norge ved at skrive nogle populærvidenskabelige artikler om, hvordan man sikrer robust internet i Nordatlanten. Desuden er vi ved at arrangere en større konference i marts 2025 om Grønlands internet for at skabe mere viden og debat om netop digitaliseringen og kritisk digital infrastruktur i Grønland.

Støtte udefra

Det danske Center for Cybersikkerhed kan sagtens understøtte Naalakkersuisut med opgaver omkring sikring af fysisk kommunikationsinfrastruktur. Det er uklart, hvordan de præcist gør dette, men de har et samarbejde med Tusass og andre udbydere. Det er på opdrag af Naalakkersuisut, at de bistår med opgaver omkring cyber- og informationssikkerhed.

Center for Cybersikkerhed blev i august overdraget til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Konsekvenserne

Hvad sker der hvis telekommunikationen går ned?

- I Grønland - såvel som de fleste andre steder i verden - er telekommunikation en del af samfundet og borgernes hverdag. Derfor har det store konsekvenser, hvis telekommunikationen går ned.

- Vi vil ikke kunne tjekke vores mail, kommunikere med det offentlige, læse eller lytte til nyheder eller ringe og skrive til hinanden og meget andet, som vi tager for givet, siger Signe Ravn-Højgaard og tilføjer:

- Jo mere afhængige vi som samfund bliver af telekommunikation, jo vigtigere bliver det dels at minimere konsekvenserne af et nedbrud dels helt at undgå nedbrud.

Men hvordan gør vi det

Hvordan kan vi sikre samfundet?

- Man kan mindske risikoen for nedbrud på to måder: ved at have mange alternative forbindelser eller ved at sikre forbindelserne mod fjendtlige angreb, tekniske nedbrud eller nedbrud som følge af klimahændelser som overisning af radiomaster eller at et isbjerg kapper et søkabel. 

- Sikkerhed omkring infrastruktur er derfor vigtigt, men ikke det eneste virkemiddel til at skabe stabile forbindelser i Grønland, hvor blandt andet lange afstande og hårdt klima sætter grænser for, hvor meget man kan minimere risikoen for nedbrud ved at beskytte infrastrukturen.

Radiokæderne er sårbare

Søkabler er selvfølgelig vigtige – men hvad med sikkerhed på radiokæderne og omkring satellitter?

- Søkablerne er særligt centrale, da de transporterer næsten al kommunikation til og fra omverden. Og de er nødvendige for en del af kommunikationen og andre vigtige funktioner internt i Grønland.

Signe Ravn-Højgaard nævner som eksempel, at søkablerne transporterer de data fra betalingsterminalerne i Grønland til Nets i Danmark og tilbage, hver gang vi bruger et betalingskort. 

Radiokæder transporterer data til og fra byer og bygder, der ikke er forbundet til omverden via satellit eller søkabel - primært nord for Ilulissat, og til og fra bygder for eksempel omkring Tasiilaq.

- Da radiokæden består af serieforbundne radiomaster med egen strømforsyning af solceller eller dieselgeneratorer højt på sneklædte fjeldtoppe, er de selvfølgelig ganske sårbare - sikkert den mest sårbare del af infrastrukturen, tilføjer hun.

Satellitter

En satellit forbinder ligesom søkablerne Grønland med omverden. Satellitforbindelsen leverer internet til Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq-området.

- Samtidigt kan satellitforbindelsen fungere som en backup for hele Grønland - men kan på den måde kun dække omkring en procent af Grønlands nuværende internetbrug, påpeger tænketankens direktør. 

Uklar ansvarsfordeling

Hvem har ansvaret for sikkerheden og hvem skal betale?

- Telekommunikation og sikkerhed omkring telekommunikation er i udgangspunktet et grønlandsk anliggende, som Tusass har ansvaret for efter ejernes, Naalakkersuisuts, ønsker. Mens forsvar og national sikkerhed er et ansvarsområde for de danske rigsmyndigheder - primært Forsvaret, påpeger Signe Ravn-Højgaard.

- Da vi desværre ser en ændret geopolitisk situation også i Arktis med øget risiko for fjendtlige angreb mod teleinfrastrukturen, bliver Forsvarets rolle i sikringen af Grønlands teleinfrastruktur mod fjendtlige angreb større, vurderer hun, men tilføjer, at hybride trusler kan gøre ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark omkring beskyttelse af teleinfrastrukturen uklar.

- I hybride angreb er det ikke nødvendigvis klart, om der er tale om angreb eller uheld. Det har vi for eksempel set, når civile russiske fiskeskibe har trawlet meget målrettet præcis der, hvor søkablerne til Svalbard ligger, så øgruppen var tæt på at miste sin forbindelse til omverden.