Selvstyreloven
fra 21. juni 2009 slår fast:
– Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Men heller ikke i denne valgperiode 2021-25 bliver det defineret, hvem der er
det grønlandske folk. Og dermed heller ikke, hvem der må beslutte Grønlands
selvstændighed.
Selvstyreloven
fra 21. juni 2009 slår fast:
– Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Men heller ikke i denne valgperiode 2021-25 bliver det defineret, hvem der er
det grønlandske folk. Og dermed heller ikke, hvem der må beslutte Grønlands
selvstændighed.
Naleraqs formand Pele Broberg har i hele valgperioden argumenteret for et
frivilligt Inuit-register, som også definerer valgretten til den afgørende
folkeafstemning.
I stedet har Naalakkersuisut i sin lovgivning på vigtige
erhvervsområder som fiskeri, betalingsjagt, råstoffer og turisme skærpet
tilknytningskrav og skattepligt fra to til fem års fast ophold i Grønland.
– Men fem års skattebetaling gør dig ikke til et oprindeligt folk, siger Pele
Broberg til Sermitsiaq.
Tre betingelser opfyldt
Valgperiodens mest profilerede enkeltsag er nok fiskeriloven, som efter 15 års ørkesløse
diskussioner blev vedtaget torsdag den 16. maj: Koalitionspartierne Siumut og
Inuit Ataqatigiit (21 medlemmer) stemte for, oppositionspartierne Naleraq,
Demokraatit og Atassut (10 medlemmer) stemte imod loven.
Fiskeriloven bevæger sig hurtigt ind i minefeltet om definitionen på en grønlænder.
Lovens § 9 bestemmer, at en grønlandsk aktør, som er en fysisk person (i modsætning til et privat
eller offentligt selskab), kun kan få en fiskerilicens, hvis vedkommende har 1)
fast tilknytning til det grønlandske samfund, 2) folkeregisteradresse i
Grønland i de fem forudgående år og 3) fuld skattepligt til Grønland i de fem forudgående
kalenderår.
Denne definition af en grønlandsk fisker åbner en ladeport for fortolkninger,
og Naleraqs Jens Napaattooq griber chancen for at komme i infight med
Naalakkersuisut om det ømtålige emne, som Siumut og Inuit Ataqatigiit behændigt
har undgået at tage stilling til.
– Med denne lov i hånden kan Naalakkersuisut i praksis bestemme, hvem der
opfylder de grønlandske kriterier, siger Jens Napaattooq, som stiller
naalakkersuisoq for fiskeri Kim Kielsen et direkte spørgsmål:
– Er Naalakkersuisut enige i, at personer fra andre lande, som har boet og
betalt skat i Grønland i fem år, dog uden anden tilknytning til landet, fuldbyrdet
og officielt kan anses som en del af »det grønlandske folk«?
Kim Kielsen, Siumut, afviser kategorisk at indgå i denne diskussion:
– Fiskeriloven er en ressourceforvaltningslov, som slet ikke forholder sig til
etnicitet eller statsborgerskab. Loven definerer derfor ikke nærmere, hvem der
er »grønlandsk«, men opstiller en række kriterier for at få tildelt en fiskerilicens,
siger Kim Kielsen.
Naalakkersuisut sætter alene lighedstegn mellem grønlandsk og de tre kriterier
om fast tilknytning, folkeregisteradresse og fuld skattepligt, og det får Jens
Napaattooq til at spørge:
– Er for eksempel en svensker, der opfylder fiskerilovens tre kriterier, så
»grønlandsk«?
– Nej, der er ikke sådan loven skal forstås, for den handler om betingelser for
at få tildelt en fiskerilicens, svarer Kim Kielsen.
Inuit-register fortoner sig
Naleraqs formand Pele Broberg konstaterer, at Selvstyreloven fra 2009 for
første gang slår fast, at det grønlandske folk er et folk i henhold til
folkeretten med ret til selvbestemmelse.
I kampen om identiteten henter Pele Broberg inspiration fra Sametinget i
Norge, og han foreslog på Inatsisartuts efterårssamling 2022 at etablere et
frivilligt Inuit-register med et tilhørende valgregister.
Inuit-registeret skal definere, hvem der har de rettigheder, som folkeretsligt
tilkommer det grønlandske folk som et oprindeligt folk.
Et tilhørende
valgregister skal definere, hvem der har valgret i Grønland. (I dag har alle
danske statsborgere over 18 år valgret til Inatsisartut efter seks måneders
ophold i Grønland, og dermed skelner valgloven ikke mellem danskere, færinger
og grønlændere).
– Men det er det grønlandske folk, som har adgang til selvstændighed, ikke alle
der bor i Grønland, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
Debatten om et Inuit-register blev genoptaget på efterårssamlingen 2023 – uden
konklusion.
Naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt, Siumut, lovede til gengæld
en redegørelse om såvel konsekvenser som behov for et Inuit-register.
– Redegørelsen skal så vidt muligt forelægges for Inatsisartut på
forårssamlingen 2024, og allersenest på efterårssamlingen 2024, sagde Vivian
Motzfeldt for et år siden.
Efterårssamlingen 2024 åbner i dag, og ved redaktionens slutning foreligger
redegørelsen ikke.
Det skuffer, men overrasker ikke Pele Broberg.
– Både Siumut og Inuit Ataqatigiit tror, at Inuit-registeret handler om »grønlændere«.
Det er en misforståelse, for ILO-konvention 169 om oprindelige folk i
selvstændige stater og FN-deklaration om oprindelige folks rettigheder har
intet med tilknytningskravet til Grønland at gøre, men handler om oprindelige
folks rettigheder.
Siumuts og Inuit Ataqatigiits flertal i Inatsisartut har vedtaget love om
fiskeri, betalingsjagt, råstoffer og turisme, som skærper tilknytningskravet
fra to til fem år.
– Jeg må tolke det som en modstand mod oprindelige folks rettigheder, når de to
partier og dermed Naalakkersuisut påstår, at rettigheder i Grønland alene har
med tilknytningskravet at gøre, siger Pele Broberg.