Tjenestemænd har ulige forhold alt efter bopæl

Der er forskel på, hvad en tjenestemand kan få i pension alt efter om vedkommende bor i Grønland eller Danmark. Finansdepartementet afsøger nu muligheden for at få lavet en redegørelse, der klarlægger de historiske årsager til uligheden.

Naalakkersuisoq for Finanser Erik Jensen oplyser, at departementet er i gang med at undersøge, om der skal laves en redegørelse om tjenestemandsvilkårene.
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for Finans- og Skatter Erik Jensen har stor forståelse for et ønske om at få afdækket tjenestemandsområdet og særligt de historiske årsager til, hvorfor tjenestemandspensioner er, som de er i dag.

Det fremgår af et paragraf 37-svar fra Erik Jensen til Inatsisartut-medlem Peter Olsen, IA.

Ingen regulering i fem år

Peter Olsen har blandt andet spurgt til, hvorfor tjenestemandspensionen i Danmark er blevet reguleret 9 gange siden 2019, mens den har stået i stampe i samme periode for tjenestemænd her i landet. 

- Tjenestemandslønningerne er imidlertid forskellige i Grønland og Danmark, og derfor modtager pensionerede tjenestemænd i Danmark ikke samme pension som pensionerede tjenestemænd i Grønland. Ligeledes udvikler tjenestemandspensioner i Grønland og Danmark sig forskelligt, lyder det blandt andet i svaret.

- Reguleringen af tjenestemandspensionen i Grønland kan imidlertid først finde sted, efter aftaleforhandlingerne for tjenestemænd ansat i Grønland af Staten, Selvstyret og kommunerne alle er færdige. Trækker en forhandling ud, så trækker reguleringen ud. Således har forhandlingerne for tjenestemænd ansat af Staten i Grønland trukket ud. Det gælder f.eks. for personale i kriminalforsorgen og politiet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse forhandlinger ikke gennemføres af Grønlands Selvstyre, men af Finansministeriet i Danmark. Så snart Økonomi- og Personalestyrelsen modtager satserne for reguleringen af tjenestemandspensionerne reguleres tjenestemandspensionerne både bagud og fremadrettet for den forhandlede periode, skriver Erik Jensen, der understreger, at Naalakkersuisut som udgangspunkt ikke kan blande sig politisk i forhandlinger af løn- og ansættelsesvilkår, da det ligger hos arbejdsmarkedets parter.

Omfattende arbejde

Det bliver oplyst, at det er et yderst omfattende arbejde “at kunne sidestille tjenestemænd bosat i Danmark og tjenstemænd bosat i Grønland, da der først skal udarbejdes en beregning/analyse på samtlige skalatrin, for samtlige klassificeringer og for samtlige ancienniteter”.

- Det regnestykke vil derefter skulle gentages for samtlige typer tjenestemænd, såsom pædagoger, lærere, jurister, kontorfuldmægtige, præster med videre, oplyser Erik Jensen.

En central paragraf er omdrejningspunktet for uligheden, alt efter om man bor i Grønland eller Danmark. Således lyder paragraf 31 i en bekendtgørelse fra 2017 af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland:

“Tager en tjenestemand bopæl uden for Grønland efter at være afskediget med pension efter kap. 1, er han berettiget til at få udbetalt den pension, han ville have opnået fra en tilsvarende stilling her i landet [Danmark] efter reglerne i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder hans efterlevende ægtefælle og børn. Ved pensionsberegningen lægges den efter denne lov erhvervede pensionsalder til grund."

Forestående udredning

- Bestemmelsen fastslår, at den udbetalte tjenestemandspension for pensionerede tjenestemænd, der flytter fra Grønland til Danmark, skal udbetales efter danske satser. Bestemmelsen afspejler således det forhold, at der forventeligt kan være forskel på tjenestemandspensionen mellem Grønland og Danmark, tilføjer Erik Jensen.

Om udredningen af tjenestemandslønningerne og -pensionerne oplyser Erik Jensen:

- Departementet for Finanser og Skatter er netop nu er ved at afsøge mulighederne for at få udarbejdet en redegørelse for netop disse historiske årsager for indretningen af vores tjenestemandssystem. Systemet er ikke kun et udtryk for de politiske valg vi har taget i Grønland, men afspejler også rettigheder som vores tjenestemænd har bragt med sig fra dengang, det alene var den danske stat, der ansatte tjenestemænd i Grønland.

- Det formodes, at der i givet fald vil blive tale om en udredning, der både skal se på dansk og grønlandsk lovgivning foruden administrationspraksis på tjenestemandsområdet. Disse både i et historisk og nuværende perspektiv. En sådan undersøgelse forventes derfor at ville nødvendiggøre ekstern bistand. Mulighederne herfor er derfor ved at blive undersøgt, lyder det afslutningsvis fra Erik Jensen i sit svar.

Powered by Labrador CMS