DØGNRAPPORT

To voldtægter anmeldt – to sigtede anholdt

Søndag modtog politiet to anmeldelser om voldtægt.

Offentliggjort

Søndag formiddag kl. 10 fik politiet anmeldelse om en voldtægt på en adresse i Nuuk.

En kvinde på omkring 20 år er den forurettede i sagen, fortæller vagtchef Malik Olesen.

Politiet har under efterforskningen anholdt en mand på omkring 30 år. Den mistænkte mand blev senere løsladt igen, men han er fortsat sigtet.

Senere søndag - omkring kl. 18 - indløb endnu en anmeldelse om voldtægt.

Anmeldelsen kom fra Ittoqqortoormiit i Østgrønland. En kvinde på omkring 30 år anmeldte voldtægten.

Også i denne sag har politiet foretaget anholdelse af en mistænkt mand.

Den sigtede er som offeret omkring 30 år, og vagtchefen fortæller, at det er besluttet, at manden skal fremstilles ved kredsretten senere i dag med henblik på yderligere tilbageholdelse.

Powered by Labrador CMS