Torsk trækker købekraften op, men behovet for reformer er uforandret

Fiskeriet har udviklet sig overraskende positivt, og det private forbrug er vokset efter flere år med stilstand.

Sådan lyder nogle af de lysere meldinger i Grønlands Økonomiske Råds rapport for andet halvår 2026, som er frigivet torsdag. Rådet forventer, at økonomien vokser med 1,3 procent i år og 1,5 procent i 2027 efter tre år med ret lav vækst under én procent.

Fremgangen ændrer imidlertid ikke ved, at der er behov for reformer, som gør økonomien mere selvbærende og sikrer balance mellem de offentlige indtægter og udgifter på længere sigt. Det har Økonomisk Råd også tidligere været inde på. 

Priserne på de fisk og skaldyr, som Grønland sælger til udlandet, er steget betydeligt mere end priserne på de varer, landet importerer.

Det betyder, at indtægterne fra eksporten kan købe flere varer i udlandet. Fremgangen i samfundets generelle købekraft er derfor større, end de almindelige væksttal viser.

Især torskefiskeriet har gode tider med en attraktiv kombination af gode priser og større fangstmængder. 

– Samlet set er der udsigt til rekordhøje eksportværdier af fisk og skaldyr i 2026, mens udviklingen i 2027 er usikker og vil afhænge af verdensmarkedspriser på fisk, skriver rådet.

Flere job og fortsatte prisstigninger

Den økonomiske fremgang ventes at øge beskæftigelsen. Det vil i den nuværende situation kræve mere udenlandsk arbejdskraft, vurderer rådet.

Samtidig ventes inflationen at falde fra 3,7 procent i 2025 til omkring tre procent i både 2026 og 2027. Priserne vil altså fortsat stige, men langsommere. Højere huslejer og priser på vand og elektricitet er betydelige faktorer i prisstigningen.

Udviklingspotentialet i turisme er betydeligt. Det kræver dog, at kapaciteten og mulighederne bliver spredt længere ud over året end sommermånederne, understreger rådet.

Reformer skal gennemføres i tide

Der er altså ikke en akut økonomisk krise, men en langsiget udfordring: Med uændret politik ventes udgifterne at vokse hurtigere end indtægterne.

Befolkningen bliver mindre og ældre, og færre vil være i den erhvervsaktive alder. Det presser skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til blandt andet sundhed og alderspension stiger.

– Med uændret politik vil Landskassen mod slutningen af 2030'erne have et årligt underskud på 400-500 mio. kr. om året, skriver rådet og konkluderer: 

– Der er et stort behov for reformer, der styrker arbejdsudbuddet, forbedrer produktiviteten, øger uddannelsesniveauet eller begrænser udgiftsvæksten.

Økonomisk Råd understreger, at reformerne bør gennemføres inden længe, fordi det tager tid, inden de får deres fulde effekt på økonomien.