Transparency efterlyser forslag til Åbenhedspris

På grund af for få forslag har dommerkomiteen for Transparency International Greenland (TIG) Åbenhedspris besluttet at forlænge fristen for nomineringer.

Inuk Lundblad, der er formand for Transparency International Greenland, opfordrer til, at man sender forslag til Åbenhedsprisen.
Offentliggjort

TIG opfordrer alle til at nominere en person, en organisation, en forening eller en virksomhed i Grønland på ny, som i årets løb har gjort sig bemærket til at modtage åbenhedsprisen ved at arbejde for åbenhed og vise, hvordan uetiske handlinger kan have konsekvenser. 

- Prisen, der er afgørende for samfundets integritet, bliver givet for at anerkende en indsats, f.eks. for at bekæmpe korruption og andre former for magtmisbrug, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Tidligere var fristen den 1. december, men komiteen har vurderet, at der var for få forslag, hvorfor man har sat en ny frist for at indsende forslag til den 24. januar 2025, oplyser TIG-formanden Inuk Lundblad.

Powered by Labrador CMS