I 1977 flyttede Laila Møller-Josefsen til Narsaq med sin søn, og flyttede først derfra, da hun i begyndelsen af 90'erne fik arbejde i Nuuk. For tre år siden vendte hun og familien retur.Foto: Birgitte Kjeldsen
Laila Møller-Josefsen, offentligt ansat i 45 år, blandt andet som embedskvinde i Hjemmestyret og Selvstyret, valgte i 2023 at flytte tilbage Narsaq efter over 30 år i Nuuk.
- For det første er det mine børn og børnebørn. Og så er der naturen og stilheden i byen. Det er dejligt. Prøv bare at kig ud – omgivelserne!, udbryder hun og rækker armene ud mod vinduet i sit lille røde hus.
Annonce
Annonce
Annonce
Laila Møller-Josefsen, offentligt ansat i 45 år, blandt andet som embedskvinde i Hjemmestyret og Selvstyret, valgte i 2023 at flytte tilbage Narsaq efter over 30 år i Nuuk.
- For det første er det mine børn og børnebørn. Og så er der naturen og stilheden i byen. Det er dejligt. Prøv bare at kig ud – omgivelserne!, udbryder hun og rækker armene ud mod vinduet i sit lille røde hus.
Dermed fulgte Laila Møller-Josefsen i hælene på sine tre børn, der drypvist i årene før med deres egne børn var flyttet tilbage til det, som for dem er deres barndomsby.
- I Nuuk havde vi aldrig tid til at ses som familie. Bare om morgenen brugte mine børn en time på at aflevere deres børn i vuggestuen, fortæller hun.
Men udover at det støver en del, når der kører en bil forbi på grusvejen ved Laila Møller-Josefsens hus, er der ingen myldretrafik eller travlhed i Narsaq.
Annonce
Laila Møller-Josefsen blev født i Qullissat i 1953. I 1977 flyttede hun til Narsaq med sin søn. Dengang var fiskerierhvervet i området stort, husker hun. Byen og erhvervslivet blomstrede.
- Alle byggede, alle var i arbejde. Mulighederne var langt større dengang – men i løbet af 90’erne begyndte det at gå ned ad bakke. Det må være torskene, der forsvandt, tror jeg.
Da hendes mand i 1991 fik job i det daværende Hjemmestyre, flyttede hun med sine tre børn og sin mand til Nuuk.
I dag bor der omkring 1.200 mennesker i Narsaq, hvilket er godt 700 færre, end der boede, dengang Laila Møller-Josefsen flyttede hertil.Foto: Birgitte Kjeldsen
En forvandlet by
I dag er det 35 år siden, at Laila Møller-Josefsen og familien rykkede til hovedstaden. Beslutningen om at flytte tilbage igen begyndte hos Laila Møller-Josefsens børn, som længtes efter roen og ønskede at give deres børn den samme frihed, som de selv oplevede som børn i Narsaq.
Efter at have gået på pension i 2021, føltes det kun naturligt for Laila-Møller Josefsen at følge med.
- Her i byen er der ikke så mange ude at handle. Nu, efter jeg er flyttet hertil, får jeg nærmest myrekryb af at gå ind i Nuuk Center. Det handler bare om at gå hurtigt ind, ordne det, man kom for, og gå hurtigt ud igen, siger hun.
8. juni i 2023, efter fem dages forsinkelse fra Nuuk, landede hun i heliporten i Narsaq og har boet her siden. Selvom hun nyder det, er det en anderledes by, som familien på ti, er vendt retur til.
- Da vi kom tilbage, var halvdelen af blokkene skoddet til – det gør da ondt, siger Laila Møller-Josefsen.
I 1977 boede der 1.894 mennesker i byen. I dag bor der 1.241, ifølge Grønlands Statistik.
Med den fornyede forsvarsaftale med USA, og udsigten til, at der skal åbnes en amerikansk militærbase i Narsarsuaq, er Laila Møller-Josefsen ligesom de fleste andre i byen, spændt på, hvordan byen vil udvikle sig i fremtiden.
- Det er jo ikke til at vide, og vi er da bekymrede, siger hun.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.