Uenighed med Danmark og tvetydige udmeldinger bekræfter amerikanernes værste anelser

Tidligere IA-formand og tidligere formand for ICC, Aqqaluk Lynge, er dybt bekymret for Grønlands fremtid. Den nuværende splittelse mellem Grønland og Danmark vil anspore USA til at gøre alvor af sine trusler og overtage landet, frygter han:

- Den seneste erklæring fra selvstyret og partilederne, hvor man nærmest fremstiller os som selvstændig udenrigspolitisk aktør uden inddragelse af rigsfællesskabet, det er blot at bekræfte amerikanernes værste anelse: Fremkomsten af magttomrum i Arktis.

- Og det er en ganske farlig vej at gå, lyder den dystre vurdering af den aktuelle situation fra Aqqaluk Lynge.

Han henviser til fælleserklæringen de fem partiledere i Inatsisartut udsendte fredag aften på Naalakkersuisuts hjemmeside. I erklæringen gentages mantraet om, at man ikke vil være amerikanere og heller ikke danskere Det kan dårligt tolkes anderledes, end at Grønland ønsker sin egen stat, vurderer Aqqaluk Lynge:

- Måske har partiernes fælleserklæring et indenrigspolitisk sigte, men den fungerer som udenrigspolitisk benzin på bålet, siger han.

Advarede om situationen for over to år siden

Sermitsiaq har spurgt den tidligere politiker til den aktuelle krise, fordi han for lidt over to år siden skrev en opsigtsvækkende kronik, hvor han advarede grønlandske politikere mod at søge yderligere selvstændighed, netop af frygt for at Grønland skulle blive opslugt af en større magt.

Den geopolitiske situation er alt for anspændt, lød det i september 2023 fra Aqqaluk Lynge.

Nu har USA taget skridt til at iværksætte overtagelsen mener han, og derfor bør Grønland stå entydigt sammen Danmark:

- Vi står i den her situation, hvor skridtet er ved at blive taget.

- Det er ganske nødvendigt at fortælle resten af verden, at vi ikke er i en konstitutionel krise. At Grønland, Danmark og Færøerne har et rigsfællesskab, hvor man taler om tingene indenbords. Og vi har rige muligheder inden for det.

Derfor er tvetydige udmeldinger et stort problem:

- Det er nødvendigt, at erklæringer, specielt fra selvstyret, ikke er til at misforstå.

- Desværre, når man samtidig siger, at man ikke vil være amerikaner, så siger man også, at man ikke vil være dansker. Hvordan forstås det i amerikansk sammenhæng? Det vil sige, at vi ønsker vores ejet statsborgerskab eller hvad?

Opfordrer til at bilægge stridigheder og lade Danmark føre an

Aqqaluk Lynge vurderer, at USA på ingen måde vil acceptere et selvstændigt Grønland, og han siger, at den ordning som Grønland i dag har med Danmark i form af Selvstyreloven ikke findes mere fordelagtigt noget sted i verden.

Han opfordrer derfor Naalakkersuisut til at finde fælles fodslag med Danmark og lade Danmark føre an i samtalerne med USA, som skal finde sted i denne uge, hvor naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skal møde med USA's udenrigsminister Marco Rubio.

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt udtalte fredag til DR, at Grønland skal stå forrest og tale med USA, og det er en farlig strategi, lyder vurderingen fra Aqqaluk Lynge:

- Jeg synes, vores naalakkersuisoq for udenrigsanliggender skal holde op med at opføre sig, som om vi kommer fra et kæmpe land. Vi er en ganske lille befolkning, og Danmark er en lille partner i Nato-samarbejdet.

- Lad Danmark, der har ansvaret for udenrigs.- og sikkerhedspolitk, føre an i det her. Det andet er noget pjat, at begynde at vise dem man mødes med, at her er der stor uenighed, siger han og kommer med en advarsel mod stemmer, som taler for, at Grønland skal tale med USA på egen hånd:

- Situationen er meget alvorlig. Der er nogen ting, vi er nødt til at ofre i det her.

- Vi er nødt til at have en regering, der siger, at den verdensorden, vi har kendt, eksisterer ikke længere, og det er derfor, vi er i vanskelig situation med trusler om det ene og det andet.

Er ude efter den civile befolkning

Aqqaluk Lynge hæfter sig særligt ved, at USA nu beder om mere end ved tidligere indgåede aftaler:

- Det, som amerikanerne vil, er at have adgang til det hele.

- I alle aftaler, vi har haft med amerikanerne, er den civile befolkning blevet beskyttet. Nu er det civilbefolkningen og hele landet, de er ude efter, lyder vurderingen.