USA forhandler om tre nye forsvarsområder i Grønland
USA forhandler lige nu med Grønland og Danmark om adgang til yderligere tre forsvarsområder udover Pituffik Space Base. Det fremgik af en senatshøring i Washington i sidste uge. Ekspert vurderer over for Sermitsiaq, at der formentlig er tale om Kangerlussuaq som et af de tre områder.
Den amerikanske general Gregory Guillot sagde under en senatshøring i sidste uge, at der var et godt samarbejde med Grønland og Danmark, og at han mente, at man kunne opnå det man ønskede fra amerikansk side inden for forsvarsaftalen af 1951. – Der er ikke brug for en ny aftale, lød det blandt andet.Foto: Andrew Thomas - CNP
Den amerikanske general Gregory Guillot, der er øverstkommanderende
for de nordamerikanske styrker deltog i
sidste uge i en senatshøring i Washington, hvor han blandt andet fortalte, at der var et godt og konstruktivt samarbejde med
Danmark og Grønland, og at der lige nu blev forhandlet om adgang til yderligere
tre forsvarsområder udover Pituffik Space Base.
– Vi ser sammen med Danmark og Grønland på en udvidelse af forsvarsområderne i Grønland, hvilket er tilladt i henhold til baseaftalen fra 1951. Der er tre områder, som vi gerne vil forhandle med Danmark og Grønland om, for at se om vi kan udvide forsvarsområderne fra Pituffik Space Base, hvor vi er i dag, til disse andre områder, hvilket vil understøtte vores forsvarsmuligheder, sagde Gregory Guillot.
Den amerikanske general Gregory Guillot, der er øverstkommanderende
for de nordamerikanske styrker deltog i
sidste uge i en senatshøring i Washington, hvor han blandt andet fortalte, at der var et godt og konstruktivt samarbejde med
Danmark og Grønland, og at der lige nu blev forhandlet om adgang til yderligere
tre forsvarsområder udover Pituffik Space Base.
Annonce
– Vi ser sammen med Danmark og Grønland på en udvidelse af forsvarsområderne i Grønland, hvilket er tilladt i henhold til baseaftalen fra 1951. Der er tre områder, som vi gerne vil forhandle med Danmark og Grønland om, for at se om vi kan udvide forsvarsområderne fra Pituffik Space Base, hvor vi er i dag, til disse andre områder, hvilket vil understøtte vores forsvarsmuligheder, sagde Gregory Guillot.
Senator Jeanne Shaheen (yderst til venstre) og senator Angus King (yderst til højre) var blandt de 11 senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, der i januar besøgte Danmark. I sidste uge stillede de begge spørgsmål til general Gregory Guillot om forsvarssamarbejdet med Grønland og Danmark.Foto: Ida Marie Odgaard
Senatorer fra delegation til Danmark
Under høringen blev generalen blandt andet udspurgt af de to
senator Jeanne Shaheen og Angus King, der begge var en del af den
delegation, der i januar besøgte Danmark for at tilkendegive deres afstand til præsidents
Trumps ønske om en annektering af Grønland.
På spørgsmålet fra Jeanne Shaheen om, hvordan generalen oplevede samarbejdet med
Danmark og Grønland, svarede Gregory Guillot, at ”der var et meget stærkt samarbejde,
og at alle anmodninger og muligheder for samarbejde blev opfyldt” og da
senator Angus King senere spurgte yderligere ind til samarbejdet, og om det amerikanske forsvar oplevede
en modstand i forhold til USA’s ønske om at etablere yderligere
sikkerhedsforanstaltninger i Grønland, svarede generalen:
– Vi oplever både Danmark og Grønland som meget samarbejdsvillige, og ivrige efter
at diskutere nye måder at forbedre forsvarskapaciteterne på.
Generalen omtalte videre baseaftalen som meget gunstig for
de amerikanske operationer i Grønland, og nævnte, at der derfor ikke var
brug for en ny aftale.
Flere baser er inden for aftalen
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er helt enig i, at USA kan etablere flere baser i Grønland inden for rammerne af forsvarsaftalen fra 1951.
– I aftalen står der netop, at hvis USA har brug for
yderligere områder i Grønland, så skal de blot informere Grønland og Danmark.
Det fremgik ikke af senatshøringen, hvilke områder, USA var
interesseret i. Dog nævnte senator Angus King, at han var bekymret over manglen på en dybvandshavn i Arktis, hvortil generalen sagde, at der blev arbejdet på at udvikle flere havne og landingsbaner fra Alaska over Canada til Grønland.
Landingsbane i Kangerlussuaq
Peter Viggo Jakobsen vil helst heller ikke komme med bud på, hvilke nye områder, USA kunne være interesseret i. Men siger dog, at det godt kunne dreje sig om Kangerlussuaq, og
at der dertil kunne være tale om opsætning af radarer eller andre former for overvågning forskellige steder i Grønland.
– Det er klart, at amerikanerne godt kunne have en interesse i at bruge
Kangerlussuaq, hvilket jo også er en af grundene til, at Danmark har forbedret
og moderniseret landingsbanen.
– Og i og med at der er kommet en stor lufthavn i Nuuk,
så kunne det også være en mulighed. Men omvendt kunne jeg også forstille mig,
at det ville give noget bøvl fra i hvert fald partiet Naleraq.
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er helt enig i, at USA kan etablere flere baser i Grønland inden for rammerne af forsvarsaftalen fra 1951. – I aftalen står der netop, at hvis USA har brug for yderligere områder i Grønland, så skal de blot informere Grønland og Danmark.Foto: Stine Bidstrup
Dybvandshavn i Qaqortoq
Danmark og Grønland indgik for nylig en aftale om etablering
af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen kunne man også forestille sig, at de to infrastrukturprojekter kunne bruges af USA.
– Hvis man alligevel har planer om at
bygge noget nyt infrastruktur, så kan man tilpasse det, så det kan bruges til flere formål herunder af det amerikanske militær.
Grønlandskrisen afblæst
Ifølge Peter Viggo Jakobsen vidner senatshøringen om, at sagen om Grønland nu er rykket fra politikerne over til de professionelle.
– Vi har hele tiden haft svært ved at forstå, hvorfor Trump hidsede sig sådan op, når der er mulighed for øget amerikansk tilstedeværelse inden for baseaftalen af 1951. Det her vidner om, at nu er sagen rykket over til de professionelle. Dem som
rent faktisk skal arbejde med det. Og hvis man kan afkoble sagen fra Trump, så kan man godt få samarbejdet til at fungere, siger Peter Viggo Jakobsen, der dog forudser, at den amerikanske præsident ikke er færdig med Grønland.
– Men jo mere vi imødekommer de reelle amerikanske ønsker ved forhandlinger, jo sværere vil det være for Trump at skabe opbakning i USA til at gøre noget tåbeligt, så på den måde har
vi nok fået parkeret Grønlandskrisen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.