USA's pres mod Grønland er på dagsordenen

- Siden USA’s præsidentvalg i november 2024 har Grønlands relation til USA ændret sig markant og er blevet særdeles udfordrende.

Sådan står der i Udenrigspolitisk Redegørelse, som Naalakkersuisut ifølge planen skal fremlægge for Inatsisartut onsdag.

Emnet taget i betragtning præger udviklingen i forholdet til USA naturligvis redegørelsen og ikke mindst naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egedes (IA), præsentation, som er blevet offentliggjort forud for dagens møde.

- Den amerikanske præsidents udtalelser om Grønland har skabt ekstraordinær fokus på vores land og på forholdet til vores historisk nære allierede, skriver naalakkersuisoq i sin præsentation af redegørelsen og fortsætter:

- Vi var forberedte på, at der igen kunne udvises interesse for vores land efter præsidentens udtalelser i sin første valgperiode. Vi var dog ikke forberedte på, at interessen ville blive udtrykt, som den gjorde.

"Ejerskab og kontrol over Grønland"

Redegørelsen dækker over Grønlands udenrigspolitiske aktiviteter i både 2024 og 2025.

I redegørelsen rulles forløbet med det massive amerikanske pres op. Det tog fart 23. december 2024, hvor Donald Trump annoncerede den kommende amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark:

- I den forbindelse skrev den tiltrædende præsident på sit sociale medie Truth Social, at ”USA mener, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”. På et pressemøde den 7. januar 2025 nævnte den tiltrædende præsident, at han ikke kunne afvise at gøre brug af militær magt eller økonomiske sanktioner for at tage kontrollen over Grønland, beskrives det i redegørelsen.

Redegørelsen beskriver også flere tiltag i den amerikanske kongres, som har handlet om, at USA enten skulle købe eller på anden måde erhverve Grønland. 

I december 2025 gik det desuden løs igen, med Trumps udnævnelse af Jeff Landry som særlig udsending til Grønland, og Landrys samtidige proklamation om, at han ville hjælpe med at gøre Grønland til en del af USA.

Hundredvis af møder

Det fremgår af redegørelsen, at Grønlands repræsentation i Washington i 2024 og 2025 sammen med den danske ambassade har ført en intensiv diplomatisk indsats over for en beslutningstagere i både Kongressen og Senatet samt i centrale tænketanke og politiske miljøer i Washington D.C:

- Repræsentationen har i den forbindelse afholdt hundredvis af møder, herunder med et betydeligt antal medlemmer af Kongressen, med henblik på at forklare Grønlands og Kongerigets positioner og videregive faktuelle informationer om Grønland, står der i redegørelsen. 

Formålet med indsatsen har været at sikre, at så mange amerikanske beslutningstagere som muligt har et nuanceret og faktuelt korrekt grundlag om grønlandske forhold.

- Proces af eksistentiel vigtighed 

Múte B. Egede kommer i sin præsentation ind på, at det høje arbejdspres forventes fortsat at være stigende, og det vil kræve flere ressourcer til udenrigsområdet for at sikre Grønlands interesser.

Da redegørelsen skuer tilbage på 2024 og 2025 nævnes de aktuelle forhandlinger med USA ikke, men det gør Múte B. Egede i sin præsentation, og han vurderer, at processen er af "eksistentiel vigtighed for det grønlandske samfund:"

- Min forgænger i Naalakkersuisut har sammen med den danske udenrigsminister mødtes med den amerikanske vicepræsident og med den amerikanske udenrigsminister i januar 2026. 

- Et resultat af ministermødet er en arbejdsgruppe på højtstående embedsmandsniveau, som arbejder på højtryk for at finde løsninger mellem vores lande. Denne proces er af eksistentiel vigtighed for det grønlandske samfund og skal derfor respekteres med den nødvendige arbejdsro, lyder det i Múte B. Egedes præsentation.