Varmeste marts måned i 67 år

Marts 2025 har været usædvanlig varmt. Det oplyser DMI's Grønlandsafdeling og kommer med pintpoint om månedens temperaturer.

Nærmest alle vejrstationer i Grønland målte varmere temperaturer end normalt i marts.
Offentliggjort

Det blev til en bemærkelsesværdig varm marts måned i Grønland. Det skriver DMI's Grønlandsafdeling på deres Facebook.

Kun to vejrstationer i Grønland, Ittoqqortoormiit i Østgrønland og Kap Morris Jesup i den nordligste vejrstation havde temperaturer under det normale i marts.

- Alle andre stationer var varmere end normalt for marts, og flere af dem et godt stykke over. Faktisk havde Summit, Ikermiuarsuk og Pituffik deres næstvarmeste marts nogensinde – og mange andre kom i top 10, skriver DMI.

Varm luft sydfra

En bestemt uge har givet særlig aftryk for de målte temperaturer. Og det var dagene mellem 8. og 15. marts, hvor vejrstrømningen var fastlåst og hvor varm luft blev pumpet over Grønland sydfra.

Disse dage lå temperaturerne således:

  • Sisimiut: 10,3 °C
  • Ilulissat: 8,0 °C
  • Upernavik: 5,9 °C
  • Qaanaaq: 0,0 °C

Resten af måneden var relativt normal, men DMI oplyser at den ekstra varme uge var nok til at gøre marts til en af de varmeste marts-måneder siden 1958.

Powered by Labrador CMS