Verdenssituationen har påvirket turismen

Selvom turistvirksomheder stadig oplever interesse og bookinger, er det tydeligt, at turismen ikke stiger lige så meget i år, som den gjorde i 2025.

Væksten i turismen er mere afdæmpet i år end i 2025.
Offentliggjort

I 2025 steg antallet af turister i Grønland med otte procent. Det viser en turismestatistikrapport fra Visit Greenland.

Men hvordan ser det ud i år? To turistvirksomheder fortæller, at væksten i turismen er mere afdæmpet end sidste år.

I 2025 steg antallet af turister i Grønland med otte procent. Det viser en turismestatistikrapport fra Visit Greenland.

Men hvordan ser det ud i år? To turistvirksomheder fortæller, at væksten i turismen er mere afdæmpet end sidste år.

- Helt overordnet har vi oplevet, at den omtale, der har været af Grønland, har givet lidt usikkerhed, og så er der nogle andre usikkerheder i verden også, der har gjort i starten af året, tænkte vi, at salgstallene afveg lidt, og der var enkelte henvendelser omkring noget utryghed, men det var ikke særlig mange, siger Mikkel Søndergård, administrerende direktør ved Greenland Travel.

Og det samme kan man genkende ved Guide to Greenland.

- Fra januar til midten af februar var der betydelig politisk usikkerhed omkring Grønland. I den periode modtog vi meget få nye bookinger, og vi oplevede samtidig, at en del kunder, som allerede havde bestilt deres rejse, valgte at afbestille, skriver direktør i Guide to Greenland, Mads Nordlund, til Sermitsiaq.

Stadig stor interesse

Guide to Greenland er en online informations- og salgsplatform, som sælger oplevelser over hele Grønland.

De peger på flere faktorer, som påvirker, at turismen ikke er på samme niveau som sidste år.

- Nu, hvor vi befinder os i højsæsonen, kan vi se, at markeder som Asien og Australien ikke leverer det forventede antal turister. Uroen og krigen i Mellemøsten kan være en medvirkende årsag, blandt andet fordi nogle rejsende er tilbageholdende med at flyve via regionen. Vi ser dog fortsat gæster, der rejser via Singapore, skriver Mads Nordlund.

Han nævner også SAS’ flyaflysninger og færre store krydstogtsskibe som faktorer, der spiller ind på turismen.

Dog oplever de stadig en markant vækst i antallet af besøgende på deres hjemmeside, hvor mange undersøger mulighederne, men færre end forventet gennemfører en booking.

- Det fortæller os, at interessen for Grønland stadig er meget stor. Vi forventer derfor, at væksten i turismen vil tage til igen, når den internationale situation bliver mere stabil, og rejselysten til de længere destinationer vender tilbage.

Vigtigt at berolige kunder

Hos Greenland Travel har de dog oplevet, at de er kommet okay efter det ovenpå starten af året.

- Når vi står her godt inde i højsæsonen, så ser det ud til, at vi når de salgsmål, vi har ønsket for sæsonen, hvor vi har indlagt en moderat vækst. Så det er ikke sådan, at det er meget dårligere, men det er heller ikke blevet sådan fantastisk meget bedre, siger Mikkel Søndergård.

Greenland Travel udbyder pakkerejser enten færdigpakket eller skræddersyet, og de kan se, at der indenfor pakkerejseturistsegmentet stadigvæk er en lyst til Grønland.

- Men jeg tror, det har været vigtigt for den her type kunder, pakkerejsende som lægger flere dage, og derfor også et anseligt beløb per rejsende, at de ønsker tryghed i rejsen. Og det har været vigtigt for os at sørge for, at det har skinnet igennem til de få, der har henvendt sig og har været utrygge, især da det geopolitiske fyldte mest. Altså at sige, at det er en tryg rejsedestination.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS