– Vi arbejder faktisk for passagererne

Det er nye tider for luftfart i Sydgrønland, hvor lufthavnen i Qaqortoq har vakt stor glæde og optimisme. 

Men inden dørene kunne åbne, og flyene kunne lande, skulle den statslige tilsynsmyndighed Trafikstyrelsen sige god for sikkerheden. Ligesom styrelsen i forvejen gør på andre lufthavne og helikopterflyvepladser i kongeriget.

To af dem, der var med til at godkende det hele i Qaqortoq, er luftfartsinspektørerne Jonas Smed Sørensen og Mathias Niels Rydbjerg, som Sermitsiaq mødte i den nye lufthavn. 

– Jeg har altid været fascineret af luftfart, helt tilbage hvor jeg var i skolepraktik i Aalborg Lufthavn i 7. klasse. Jeg vidste nu ikke dengang, at jeg ville arbejde med det, fortæller Jonas.

Niels vidste heller ikke på forhånd, at han skulle bruge sin ingeniøruddannelse på noget med lufthavne. I første omgang var det mere noget andet, der trak ham i retning af Trafikstyrelsen.

– En af grundene til at vælge det her job var netop at have mulighed for at arbejde i Grønland. Så kom jeg hen ad vejen til at holde af luftfarten, fortæller Niels. 

Det, du ser på jorden

Trafikstyrelsens luftfartsinspektører har forskellige specialer. Niels fortæller os om at arbejde i det team, der hedder Flyvepladser eller ADR. 

– Det handler om jordbaseret infrastruktur. Det vil sige, det handler om banen, det handler om lys, det handler om alt det, du kan se på jorden. Og så handler det om drift i lufthavnen, om brand- og redningstjeneste, tankning og rapportering og mere endnu.

Jonas har en særlig rolle med alt det administrative, fortæller han:

– Der er rigtig, rigtig mange godkendelser, der skal være i orden inden for luftfart. Alt det skal formuleres og koordineres på tværs af flere forskellige kontorer i Trafikstyrelsen. Det gælder selvfølgelig især, når der skal åbnes nye lufthavne som nu i Qaqortoq.

Det er sjovere at tage billeder af spændende maskiner end bureaukrati, så Trafikstyrelsen har inviteret os ind i garagen for et kig bag kulisserne. Her har de brugt meget arbejdstid på det seneste.

Til åbningen af Qaqortoq så vi udrykningskøretøjerne på den hyggelige måde, da de hilste den nye lufthavn og Nuuk-rute velkommen med lygter og sirener. 

Men hvis uheldet er ude, er det afgørende, at Greenland Airports' mennesker og maskiner står klar til en hurtig og effektiv indsats.

– I lufthavne kalder vi en brandbil for en crashtender, oplyser Niels. 

– Ja, der er virkelig meget fagsprog i luftfart, bemærker Jonas. 

De fortæller, at der somme tider er kørt to brandøvelser om dagen i Qaqortoq, så de var sikre på at nå alt det nødvendige inden åbningen. 

Fra garagen kan vi se ud mod den nye landingsbane. Derude har der naturligvis også været en  masse test og øvelser. Det er seriøst arbejde, men stadig med mulighed for godt humør undervejs, får vi at vide.

– En af testene går på at simulere et birdstrike. Altså når et fly rammer en fugl under start eller landing. Her kræver proceduren, at indsatslederen skal ud på banen og finde den her fugl, siger Niels og fortæller videre: 

– Der havde vi så placeret resterne af kyllingen fra frokosten ude på banen. For at gøre det så realistisk som muligt, og samtidig lidt morsomt. Der kom i hvert fald et ægte grin ud af det, da han fandt de kyllingeben. 

Er der egentlig forskel på at inspicere lufthavne i Danmark og Grønland? 

– Ja, heroppe oplever vi på en anden måde, at vi kender folk. Det er jo et lille samfund i Grønland, hvor man lærer hinanden at kende, når man kommer her. Det gælder også, når man kommer som en tilsynsmyndighed, siger Jonas. 

– Jeg er helt enig. Selvfølgelig møder vi også mennesker i Danmark. Men i Grønland får man nemt bygget et forhold op til en hel lufthavn, lige fra chefen til den enkelte medarbejder i terminalen, så man smiler, når man møder dem igen, bemærker Niels. 

Det er hyggeligt med gode relationer og samtidig praktisk i jobbet, fortæller de videre. Ikke mindst når man skal fortælle personalet, hvordan man gør forskellige ting.

– Når vi kommer som myndighed, kan nogle føle det lidt intimiderende at være til en slags eksamen. Så det handler om at opbygge et forhold, hvor vi alle sammen føler, vi kan være i det, og at vi ser en fælles mission, siger Jonas. 

Nuuk som et højdepunkt

Er der nogle lufthavne i Grønland, der betyder noget særligt for jer? 

– Jeg har noget særligt for Kangerlussuaq og Narsarsuaq, hvor jeg har været så ofte. Jeg lærte jo Grønland at kende gennem de lufthavne, ligesom mange andre har gjort det, siger Jonas, der tidligere arbejdede med området i Selvstyret.

Niels tænker tilbage på sin første lufthavnsåbning i 2024. Hans erindring udtrykker, hvor meget han faktisk kom til at holde af luftfart hen ad vejen.

– Den nye lufthavn i Nuuk vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde og mindes dengang, jeg var med til at godkende den. Hvordan jeg kørte rundt på den, før den åbnede, og lysene stod knivskarpt, mens jeg var alene ude på banen, siger Niels. 

Lufthavnen i Nuuk er samtidig et eksempel på, at Trafikstyrelsen kan indføre forbud og trafikale restriktioner, hvis de finder, at noget er helt galt.

Sådan noget kan unægtelig være irriterende for os andre, der får forstyrret vores rejseplaner. Men der er altså ikke noget ønske i Trafikstyrelsen om at genere de rejsende. Snarere tværtimod, understreger Jonas. 

– Jeg tror, der var en kollega, der sagde på et tidspunkt: “Vi arbejder på papiret for Trafikstyrelsen, men vi arbejder faktisk for den passager, der sidder i flyveren”, siger Jonas og tilføjer: 

– Jeg tænker selv det samme. Vi arbejder for, at du kan være tryg og sikker, når du sætter dig ind i fly og helikoptere, her i Qaqortoq og alle de andre steder. Det er jeg glad for at bidrage til.