Vi skal turde tale om svindel

Lise Mørup Dalsgaard er AML-chef i Grønlandsbanken.

AML står for anti-money laundering, og i Grønlandsbanken er det hende og kollegernes ansvar at modvirke hvidvask. Det gør de blandt andet ved at holde øje med med afvigelser og mønstre på kundernes bankkonti.

- Vi kan opleve, at der er nogle overførsler, som ikke giver mening i forhold til det, som kunden har oplyst banken om.

Altså, hvis der for eksempel pludselig forekommer overførsler til et fremmed land, som banken ikke er bekendt med, at man har nogen relation til.

- Så spørger vi kunden, hvad det drejer sig om.

For det meste er der en god forklaring, siger Lise Mørup Dalsgaard. Men nogle gange kender kunden intet til kontobevægelserne.

Så har kunden måske været udsat for svindel, og der venter en svær samtale mellem bankrådgiver og en person, som formentlig har handlet i god tro, eller som er blevet narret.

Nogle gange kan banken nå at stoppe transaktionerne.

- Så er det en god dag på arbejdet, siger Lise Mørup Dalsgaard, der er uddannet jurist og har blandt andet siddet i Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Men sådan går det ikke altid.

- Når jeg støder på en ny form for svindel, så tænker jeg, at det er rigtig ærgerligt og synd for kunden, siger hun og tilføjer:

- Når så den samme type svindel dukker op igen og igen, så får jeg den der fornemmelse af, at nogen har udset sig Grønland som et marked for den type svindel.

Derfor er Lise Mørup Dalsgaard på en mission. Hun vil have os til at tale mere om svindel - især hvis vi er blevet udsat for det.

Sker ikke kun for de dumme

Vi bør alle kende til faresignalerne, mener Lise Mørup Dalsgaard. For alle kan blive udsat for svindel.

- Det er ikke fordi man er dum, at det sker. Svindlerne er bare meget, meget snu, siger Lise Mørup Dalsgaard.

Svindlerne er ofte organiserede. Tag for eksempel det danske netværk af telefonsvindlere, som mediet TjekDet sidste år kunne afsløre havde svindlet danskerne for millioner af kroner. I juni i år blev fire af dem dømt ved Retten i Nykøbing Falster for at svindle 1100 danskere for 32 millioner kroner. Af politiet bliver det kaldt danmarkshistoriens største sag om det, man kalder kontaktbedrageri.

Du har sikkert hørt om den slags scenarier. Nogen ringer og udgiver sig for at være nogen de ikke er, og skaffer sig på den måde adgang til en persons konto. De kan for eksempel sige de er fra banken, fra politiet eller fra MitID.

På bagkant kan det virke så åbenlyst, at der er tale om svindel. 

Men bagmændene udnytter noget af det dejligste, vi har mellem os mennesker, og det er tillid.

- Det er en form for kriminalitet, der er meget krænkende og grænseoverskridende for de forurettede, hvis tillid og tiltro til autoriteter er blevet udnyttet på det groveste.

Det siger specialanklager Lotte Mie Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse om den historiske kontaktbedrags-sag fra Danmark.

Heldigvis vil Lise Mørup Dalsgaard fra Grønlandsbanken ikke bare advare os. Hun vil lære os, hvordan vi kan tage os i agt for svindel.

Sig det højt til andre

At det skal gå hurtigt er et af de signaler, som vi skal tage os i agt for. Derfor er Lise Mørup Dalsgaards råd:

- Stop op, vær opmærksom og stil spørgsmål.

Det lyder nemt, men faktisk er det en muskel som vi skal blive ved med at træne.

- Får vi stoppet én form for svindel, så finder dem, der står bag altid på noget nyt.

Derfor er Lise Mørup Dalgaards aller vigtigste råd til os, at vi skal turde tale højt om svindel når vi har været udsat for det. For så kan vi lære af hinanden.

- Når du fortæller hvad svindlerne gjorde, så hjælper du andre.

Man kan være bange for at fortælle sin historie, fordi man ikke vil dømmes af andre. Hvad vil du sige til dem, der sidder med den følelse?

- Svindlerne har en interesse i at vi ikke taler højt om deres metoder, så er vi mere sårbare, og så kan de udnytte vores uvidenhed, siger hun og tilføjer:

- Svindlerne er organiserede, og derfor bliver vi også nødt til at stå sammen.

Under udarbejdelsen af artiklen har redaktionen kontaktet Grønlands Politi. De har ikke haft mulighed for at trække data ud eller medvirke. Redaktionen har også kontaktet Transparency International Greenland, som ikke er vendt tilbage inden deadline.