MÆNDENES INTERNATIONALE DAG

– Vi ved ikke, hvad grønlandske mænd drømmer om

Hvordan er det at være ung mand og far i et samfund i forandring? Det spørgsmål forsøger forsker Kenneth Reinicke at finde svar på sammen med forskerkollegaer fra Ilisimatusarfik. Allerede nu har mødet med grønlandske fædre givet ham nye perspektiver på både faderrollen og mænds vilkår.

- Når det går dårligt for os mænd, er vi ikke kun til skade for os selv, lyder det fra forsker Kenneth Reinicke, der i begyndelsen af i år modtog 3,8 millioner kroner til forskningsprojektet 'Masculinity, Care, and Environmental Change: Young Men’s Lives in Greenland’.
Offentliggjort

- Hvad i al verden stiller man op som mand, hvis ens kone skal føde i Nuuk, og man ikke har råd til at tage med?

Sådan lyder et af de spørgsmål, som mandeforsker Kenneth Reinicke for tiden, bruger meget af sin tid på at dykke ned i.

- Hvad i al verden stiller man op som mand, hvis ens kone skal føde i Nuuk, og man ikke har råd til at tage med?

Sådan lyder et af de spørgsmål, som mandeforsker Kenneth Reinicke for tiden, bruger meget af sin tid på at dykke ned i.

Til dagligt er han lektor ved Roskilde Universitet på institut for samfundsvidenskab og erhverv, hvor han i 20 år har forsket og undervist i køn, ligestilling og mænd.

Men de sidste otte måneder har en stor del af hans forskerarbejde handlet om Grønland, hvor han har været på feltarbejde flere steder. Herigennem forsøger han sammen med forskerkollegaer på Ilisimatusarfik at finde svar på, hvordan unge mænd i herhjemme navigerer mellem deres identitet som mænd, og de roller de spiller i et samfund i forandring.

Eller mere direkte formuleret:

- Vi ved ikke så meget om, hvad de grønlandske unge mænd drømmer om. Hvad tænker de egentlig om at være ung far eller ung mand generelt? Det vil vi jo gerne have frem: den grønlandske mands stemme, siger Kenneth Reinicke.

I anledning af mændenes internationale kampdag, har vi bedt forskeren om at gøre status på arbejdet indtil videre.

Svære vilkår for ataata

Kenneth Reinickes ekspertise breder sig ud over forskellige aspekter af manderoller og maskulinitet. Alt fra ’metoo’ i Danmark til spørgsmålet om, hvorfor mænd køber sex. Men også faderrollen har optaget ham meget – og særligt unge fædre.

- I Grønland stifter man typisk familie tidligt i livet, og jeg tænkte, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan sådan et faderskab udfolder sig, siger han.

- For vi ved, at faderidentiteten ofte kan være med til at styrke en som mand.

Nogle mænd beretter om, at kontakten bliver brudt, når man bliver skilt. En, som vi interviewede i Sydgrønland, fortalte, at moderen var flyttet langt nordpå med børnene.

Kenneth Reinicke, lektor og forsker i mænd og maskulinitet ved Roskilde Universitet.

Ved årets begyndelse modtog Kenneth Reinicke 3,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet, der har fået navnet ’Masculinity, Care, and Environmental Change: Young Men’s Lives in Greenland’.

Forskningsprojektet, som han arbejder på sammen med centerleder ved Arktis Velfærd Steven Arnfjord og ph.d.-studerende Dida G. Heilmann, er bygget op af tre dele:

Udover at beskæftige sig med ’den unge far’, fokuserer projektet også på den måde, som maskulinitet, mænds sårbarhed og kriser bliver debatteret i samfundet og på de udfordringer, som unge mænd mellem 18 og 29 år kæmper med i hverdagen.

Kenneth Reinicke var første gang i Grønland i 2018. Dengang var det blot som turist, men det var dengang, nysgerrigheden på den grønlandske mand begyndte at spire for kønsforskeren.

Kenneth Reinicke fokuserer primært på fædrene, og indtil videre har han talt med i alt seks unge fædre, hvoraf størstedelen har været i Sydgrønland. Selvom han skal tale med mange flere, er der dog allerede nogle ting, som forskeren har bidt mærke i.

- Jeg så involverede fædre, der engagerede sig og virkede til at tage ansvar på en ret fed måde. Dem jeg talte med virkede ikke skræmte overfor den faderrolle, de har fået, siger Kenneth Reinicke.

- Til gengæld er der nogle institutionelle og strukturelle faktorer, der gør det svært at være far og bevare forældreskabet, siger han.

Det mest konkrete eksempel, han fremhæver, er antallet af fødesteder, der ofte begrænser mange grønlandske mænds mulighed for at tage del i den allerførste tid af deres barns liv.

For mens der tilbage i 2002 var 17 fødesteder herhjemme, ser virkeligheden anderledes ud i dag. Officielt er der fem fødesteder i landet, skriver Sundhedsvæsenet på sin hjemmeside. Sidste år måtte fødestederne i Qaqortoq og Sisimiut dog lukke for resten af året.

Derudover bliver man som gravid ofte fløjet til Nuuk for at føde – for eksempel hvis fødslen skal ske ved kejsersnit. Vil man gerne have sin partner med, skal man selv punge ud og bede sin arbejdsgiver om fri.

- Det er jo ikke den optimale start på et faderskab, hvis moderen bliver fløjet til Nuuk tre uger til en måned før fødslen, mens faderen sidder tilbage nede i Narsaq for eksempel, lyder det fra Kenneth Reinicke.

En anden fortælling, han er stødt på, og som vidner om svære forudsætninger for faderrollen, er, når parforholdet går i stykker.

- Nogle beretter om, at kontakten bliver brudt, når man bliver skilt. En, som vi interviewede i Sydgrønland, fortalte, at moderen var flyttet langt nordpå med børnene, siger han.

- Selvom det selvfølgelig er svært at gøre noget ved de lange geografiske distancer og de dyre flybilletter, er det interessant at se på, hvad faderens rettigheder egentlig er.

Hvorfor er mandeforskning vigtig?

Da Sermitsiaq spørger, hvorfor det er vigtigt at forske i mænd, maskulinitet og manderoller i Grønland, svarer Kenneth Reinicke:

- Når det går dårligt for os mænd, er vi ikke kun til skade for os selv. Vi udøver vold og begår overgreb. På den måde kan vi vinde meget som samfund ved at forbedre mænds livssituation.

Historisk set har mænd været centrum for en stor del af den vestlige videnskab og forskning, vi kender i dag. Særligt inden for medicin har kvinder være underrepræsenterede i diverse kliniske forsøg.

Men når det kommer til kønsforskning både generelt – og særligt i Grønland – er der ikke meget, man ved om det at være mand, understreger Kenneth Reinicke.

I sommers var forsker Kenneth Reinicke i Narsaq på feltarbejde.

- Jeg tror det blandt andet hænger sammen med, at mænd er opdraget til at tage kønnet ’mand’ på sig, men ikke til at tale om det. Og fordi politiske institutioner har haft svært ved at sætte fokus på mænds vilkår og mænds liv i al almindelighed, siger han og tilføjer:

- Og måske også fordi mænd ikke har efterspurgt det på samme måde, som kvinderne har gennem historien.

Forskningsprojektet om de grønlandske mænd skal løbe indtil 2030. Kenneth Reinicke har indtil videre været på feltarbejde i Nuuk, Qaqortoq og Narsaq, men han forestiller sig, at de også kommer til at rejse til østkysten og videre nordpå i forbindelse med projektet.

Hvad håber du på, at I får ud af projektet?

- Vi kender i forvejen til nogle af statistikkerne omkring uddannelsesgrad, beskæftigelse og selvmord, svarer han.

- Ved at give plads til den grønlandske mands stemme, og spørge, hvad de drømmer om eller hvad de tænker om at være mænd, håber jeg, at vi også kan give plads til nogle af de mere positive forandringer og aspekter, som jeg allerede fornemmer, findes.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS