Vindere fundet af Ujarassiorit skolekonkurrence: ”Din hverdag med geologi”

Elever i alle klassetrin i hele Grønland havde travlt med at studere mineraler i forbindelse med deres deltagelse i Ujarassiorits skolekonkurrence. Hvad er vores store afhængighed af geologiske produkter i hverdagen, som er overalt omkring os? Det spørgsmål skulle eleverne svare på.

De tre vindere af Ujarassiorits skolekonkurrence havde fokus på smartphones og undersøgte hvilke mineraler det uundværlige mobiler indeholder.

"Din hverdag med geologi"

Eleverne havde frie hænder til selv at vælge et hverdagsprodukt og undersøge, hvor afhængig produktet er af mineraler.

Geologer og en multimedieekspert i Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling har vurderet elevernes indsendte materialer og har fundet frem til præmiemodtagere.

Vindere er 2.A elever i Atuarfik Hans Lynge i Nuuk, som vandt førstepræmien med et pengepræmie på 5.000 kroner.

- Eleverne har haft fokus på smartphones. De har indsendt fire plakater, hvor de nødvendige mineraler til produktion af smartphones præsenteres. Derudover har klassen lavet statistik på sideklassernes antal af smartphones, og de har lavet videoklip af deres tur til stranden, hvor eleverne opsamlede og kategoriserede sten, skriver departementet.

Andenpræmie med 3.000 kroner gik til 6.A i Nuussuup Atuarfia i Nuuk.

- Eleverne har også haft fokus på smartphones, hvor design og materialebehov for disse blev præsenteret i slides. Eleverne har arbejdet i 2-4 personers grupper og har udover fokus på smartphones også formået at give introduktion i, hvad geologi er. Eleverne har også valgt at introducere i Mohr’s hårdhedskala for mineraler.

Tredjepladsen med et pengepræmie på 2.000 kroner gik til 5.B i Nuussuup Atuarfia i Nuuk. 

- Eleverne har præsenteret smartphonens opbygning og materialebehov, men de har også formået at medtage udvikling af telekommunikation i deres præsentation. Eleverne har indsendt en samlet præsentation, i form af slides. De har også udarbejdet 7 informative plakater til vurdering, oplyser Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.

Powered by Labrador CMS