Vold mod kommunefoged gav betinget dom

Grønlands Landsret har fastslået, at en mand ikke skulle i anstalt, selvom han blev dømt for vold mod en kommunefoged. 

Landsretten fældte dom i sagen 4. marts. Sermitsiaq var ikke til stede i retten og er først senere blevet bekendt med dommen. 

Voldshandlingen foregik i en bygd 17. juli 2020. Ifølge forklaringer i retten ville den dømte mand ud at fiske. Kommunefogeden påpegede, at manden var beruset og derfor ikke måtte sejle nogen steder.

Gerningsmanden tog fat i kommunefogedens krave og rev hans skjorte i stykker. Det er en voldshandling, også selvom kommunefogeden ikke kom fysisk til skade.

Offer og gerningsmand kender hinanden personligt. Retten mener stadig, at kommunefogeden havde handlet i embeds medfør, idet han greb ind for at forhindre ulovlig sejlads.

LÆS OGSÅ

Hun slog og bed betjent – men slap for anstalten

Det betyder, at gerningsmanden kunne dømmes efter kriminallovens paragraf om krænkelse af offentlig myndighed. Og det indebærer normalt for voldspersoner, at de får en ubetinget anbringelse i anstalt. Men sådan gik det ikke her. 

En undtagelse fra reglen

Landsretten mener, at fordi der er gået så længe siden hændelsen i 2020, skal mandens foranstaltning på 60 dage i anstalt gøres betinget. Kredsretten var nået frem til samme resultat, da sagen blev behandlet første gang i oktober 2025. 

Det fremgår af rettens dokumenter, at det tog over tre år, før anklageskriftet blev afleveret til kredsretten i november 2023. Derefter tog det knap to år, før sagen kom for kredsretten og altså et par måneder yderligere, inden sagen sluttede i landsretten.

Hermed var det anden gang på kort tid, at landsretten gav en betinget dom til en person, der begik vold mod ordensmagten. 

Noget lignende skete i februar i et tilfælde fra Nuuk, hvor en kvinde slog og bed en politibetjent. Også her blev dommen formildet grundet sagsbehandlingstiden.

Det er ikke lykkedes Sermitsiaq at få en kommentar fra Grønlands Politi og anklagemyndighed. Vi har tidligere fået oplyst, at myndighederne generelt ikke uddyber enkeltsager, og hvorfor de varer så længe. 

Sermitsiaq undlader at nævne det præcise gerningssted af hensyn til den forurettede og hans privatliv. At nævne navnet på bygden ville identificere den pågældende kommunefoged.