Wangenheim: 118 nyrepatienter er i behandling
Sundhedsvæsenet har registreret 118 patienter, der har et så alvorligt problem med deres nyrer, at de indgår i et behandlingsforløb, oplyser Naalakkersuisoq for Sundhed Anna Wangenheim. Hun afviser, at der vil være mulighed for, at nyretransplantioner kan ske her i landet.
- Det samlede antal borgere med nedsat nyrefunktion vurderes at være mellem 160 og 170, oplyser Anna Wangenheim, Naalakkersuisoq for Sundhed.
Foto: Oscar Scott Carl
Udover de 118 patienter, der er
i et nyreforløb hos Sundhedsvæsenet, er der borgere, som lever med en nedsat
nyrefunktion, uden at de er behandling.
- Det samlede antal borgere med
nedsat nyrefunktion vurderes at være mellem 160 og 170, oplyser Anna Wangenheim
i et paragraf 37-svar til Mette Arqe-Hammeken fra Naleraq.
Udfordrer patienterne
Den alvorlige sygdom, der kan
kræve en transplantion, udfordrer de ramte.
Anna Wangenheim fastslår, at
Sundhedsvæsenet ikke vil kunne tilbyde nyretransplantationer, da det kræver
specialister, som Sundhedsvæsenet ikke råder over. Og set i lyset af den lille
befolkningsstørrelse, så er sandsynligheden for et nyrematch meget begrænset.
- Derudover kræver
nyretransplantationer, at modtagere kan være klar til operation med få timers
varsel, når en donornyre bliver tilgængelig, oplyser hun.
Patienter, der behøver en nyretransplantation,
skal opereres i Danmark, hvis de i øvrigt opfylder de medicinske kriterier.
Skal opholde sig i Danmark
- Det er imidlertid en nødvendig
betingelse, at patienten opholder sig i Danmark, da selve translation kal kunne
gennemføres inden for et meget kort tidsrum, efter at en egnet donornyre bliver
tilgængelig, forklarer naalakkersuisoq.
Og det nedslående for disse
patienter er, at ventetiden på en transplantation kan trække ud i årevis. Så
udover at være syg skal man også være bosat i Danmark.
Anna Wangenheim oplyser i svaret,
at en nyretransplantation koster mellem 267.932 og 392.264 kroner alt efter det
individulle forløb, hvor der kan opstå komplikationer.
- Hertil kommer udgifter til
rejse, ophold og livslang medicin, som varierer betydeligt, oplyses hun.