Wangenheim: Grønland mister for mange borgere

Anna Wangenheim stiller op til Folketinget igen, og mange tipper hende som et godt bud på at være blandt de to vindere i denne omgang. 

Til folketingsvalget i 2022 kom hun og Demokraatit inden for 1.200 stemmer af IA og Aaja Chemnitz. Siden da er hun blevet naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap og er blevet bedre kendt i Grønland. 

24. marts vil det vise sig, om sundhedspolitikeren Anna Wangenheim snart overgår til at være ordfører for alting i sin egen enmands-folketingsgruppe. Sermitsiaq har interviewet hende i mellemtiden. 

Anna Wangenheim, kan du stadig slå et slag for sundheden, hvis du bliver folketingspolitiker?

- Ja, jeg kan arbejde for samarbejde med de danske regioner. Dem har jeg som sundhedsminister i Grønland ikke kunnet påvirke, men det kan jeg som folketingsmedlem, siger Anna Wangenheim.

- Selvfølgelig i samarbejde med den danske sundhedsminister og Naalakkersuisut, fortsætter hun.

Sundhed burde vel i princippet være et grønlandsk ansvar, nu hvor ansvaret er hjemtaget for mange år siden?

- Et rigsfællesskab handler også om hensyn og omsorg til hinandens borgere. Jeg mener helt grundlæggende, at da vi hjemtog sundhedsområdet i 1992, var der ikke sikret tilstrækkelig faglig kapacitet og potentiale for udvikling. Det skaber en stor strukturel udfordring, som vi nu tager ansvar for.

- Og hvis du ser på handicapområdet, så har den danske stat jo forpligtet sig til de internationale konventioner på området på hele rigets vegne, i og med at der ikke er en grønlandsk stat endnu. Derfor gælder forpligtelsen selvfølgelig over for grønlændere som danske statsborgere.

Der er en ekstra dimension i det spørgsmål, som tydeligvis er vigtig for Anna Wangenheim:

- Lige nu mister Grønland sine borgere, konstaterer hun. 

- Vi mister borgerne, fordi vi ikke kan tage vare på dem. Det kan være borgere med handicap, men også ressourcestærke forældre til børn, som vi ikke kan imødekomme i et skoleliv, siger hun. 

Måske løsningen er at sende sundhedsområdet og regningerne tilbage til Danmark, som Atassut foreslog?

- Nej, det er ikke løsningen. Vi har ret til selvbestemmelse, og Danmark har som tidligere kolonisator pligt til at bidrage til udviklingen af det samfund, man engang har koloniseret. 

- Det handler om at rykke tættere sammen og finde konstruktive løsninger sammen, sigre Anna Wangenheim. 

Flere politiske indslag på hylderne

Valget handler selvfølgelig om mere end sundhed, også for Demokraatit. Her er nogle udpluk fra partiets valgprogram:

Der skal komme væsentlige forbedringer på tværs af hele retsområdet, som stadig er et statsligt ansvar. Retmæssig behandling af grønlændere i Danmark. Bedre kendskab til Grønland blandt danskere. 

Og så skal Grønland inddrages, når staterne diskuterer relevante emner, blandt andet på klimaområdet, mener Demokraatit.

I skriver i valgprogrammet, at I ikke er i Folketinget for at føre grønlandsk indenrigspolitik i København. Hvordan kan man for eksempel gøre en forskel for handicappede børn i Grønland, uden det bliver indenrigspolitisk?

- Ja, det lyder selvfølgelig indenrigspolitisk, selvom vi der taler om internationale konventioner. Der er over 30 sagsområder, som Danmark fortsat har ansvar for, og som vedrører vores hverdag her i Grønland.

Så jeg skal forstå det sådan, at I skal ikke i Folketinget for at føre grønlandsk indenrigspolitik i København, men det er svært at undgå?

- Det kan man godt sige, siger Anna Wangenheim og fortsætter:

- I grunden sætter det spørgsmålstegn ved hele konstellationen mellem Grønland og Danmark. Hvem har ansvar for hvad? Det står i selvstyreloven og i Grundloven, men ender med at flagre rigtig meget i virkeligheden. Derfor er det også vigtigt, at vi vælger kandidater til Folketinget, der arbejder sammen og følger en rød tråd i fællesskab med Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Skal det politiske fællesskab sætte gang i nogle hjemtagelser af førnævnte sagsområder?

- Vi vil gerne se på hjemtagelser, men det er vigtigt at være realistisk. Vi skal kende fundamentet for, hvad det vil koste at hjemtage og drive de områder, og hvilket mandskab og fagkompetencer vi får brug for. Jeg synes også, det mangler i debatten, at vi bliver færre mennesker i Grønland i fremtiden. Så vi må få belyst, hvad der bliver behov for, og hvad de økonomiske rammer skal være.

Økonomi er vigtigt, men ikke alt

- Jeg vil samtidig gerne minde om, at Grønland ikke bare skal reduceres til en udgift for Danmark i debatten, siger Anna Wangenheim. 

- Alle danskere, jeg møder heroppe, fortæller mig, at de føler sundhed, når de kommer herop – de føler naturen, de føler roen. I den danske valgkamp taler de meget om, at de mangler rent drikkevand. Hvad har vi her?

- Lad os også tænke i konstruktivt samarbejde og vælge hinanden til og ikke reducere os til de økonomiske spørgsmål. Jeg vil rigtig gerne, at flere af kongerigets børn og unge møder hinanden og lærer hinanden at kende. For eksempel gennem kultur eller sport eller højskole. 

I den danske valgkamp taler de også meget om, hvem der skal være statsminister. Har du overvejet det spørgsmål?

- Ja, selvfølgelig har jeg en holdning til, hvem der skal være statsminister. Det skal være en person, der ser os som en ligeværdig partner i Rigsfællesskabet.

Her vil vi selvfølgelig gerne vide, om det er en bestemt person, som Anna Wangenheim tænker på. Demokraatit er kendt som et blåt parti, men peger åbenbart ikke på nogen på forhånd.

- Lige nu kan jeg ikke sige, om det skal være en rød eller en blå statsminister. Det må være op til forhandlinger, hvis det bliver aktuelt, siger Anna Wangenheim.