Wangenheim og Nathanielsen har stemt: Et afgørende valg for Grønland

De to medlemmer af Naalakkersuisut og kandidater til folketingsvalget, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Anna Wangenheim (D), har stemt tirsdag formiddag, og de ser begge dagens valg som et afgørende og vigtigt valg for Grønland.

Naaja H. Nathanielsen har stemt til Folketinget tirsdag formiddag i Godthåbhallen.
Offentliggjort

Naaja H. Nathanielsen (IA) og Anna Wangenheim (D) er blandt de mest omtalte kandidater ved dette folketingsvalg, da de udover at være kandidater også er medlemmer af Naalakkersuisut, hvilket har givet anledning til en del debat.

De to har stemt tirsdag formiddag, hvor Sermitsiaq mødte dem for et par korte kommentarer i Godthåbhallen. 

De lægger begge vægt på, at de finder dette valg særligt vigtigt for Grønland:

- Jeg er meget spændt, for det er demokratiets festdag, og jeg synes, der er så meget på spil ved det her folketingsvalg, siger Anna Wangenheim og uddyber:

- Det er på grund af den internationale krise, som gør, at vores relation i rigsfællesskabet er udfordret, og det er i sidste ende også vores fremtidige Grønland, så jeg vil rigtig gerne være modvægt til den splid.

- Jeg er meget spændt, for det er demokratiets festdag, og jeg synes, der er så meget på spil ved det her folketingsvalg, siger Anna Wangenheim.

- Vi har stået i en voldsom situation

Naaja H. Nathanielsen siger, at hun er spændt og har sovet uroligt i nat. 

- Det er et afgørende valg for vores land. Jeg håber, vi får sendt to kandidater afsted, der virkelig vil kæmpe for landet. Der er nogle gode kandidater i alle partier, siger hun og forklarer:

- Vi har som land stået i en voldsom situation de seneste 14 måneder, og det pres, vi møder, kommer selvfølgelig fra USA, men det kommer jo også fra Danmark og andre steder. Jeg tror, det er vigtigt, vi får defineret, hvad det her kongerige skal, og hvad det er, vi vil med hinanden.

Håber på høj valgdeltagelse

Anna Wangenheim håber, der vil være stor vælgertilslutning henset til valget alvor:

- Ved seneste folketingsvalg var stemmeprocenten under 50 procent, og det synes jeg er ærgerligt, så jeg håber, at i og med der er opstillet så mange kandidater, at det også betyder, at der kommer flere op at stemme. Og at flere kan se alvoren i at gøre sin stemme gældende, siger hun.

Naaja H. Nathanielsen vurderer, at alt er åbent i forhold til, hvem der får de to pladser i Folketinget fra Grønland:

- Store profiler som Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam stiller ikke op, og det efterlader jo en masse stemmer, der skal fordeles andre steder hen.

Powered by Labrador CMS