Elite Sport Greenland forlænger samarbejde med to år

Grønlandsbanken og Elite Sport Greenland (ESG) fortsætter deres samarbejde, hvilket er med til at sikre midler til elitesport i de kommende to år.

Elite Sport Greenland og GrønlandsBANKEN har forlænget samarbejdet.

Siden 2013 har  Grønlandsbanken sponsoreret Elite Sport Greenland (ESG), og nu er samarbejdet forlænget til slutningen 2025.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Samarbejdet sikrer penge til elitesporten, hvor ESG's  formål er at fremme internationaliseringen af grønlandsk idræt med henblik på deltagelse i international elite idræt.  

Formanden for ESG, Nikolaj Christoffersen, udtrykker tilfredshed med forlængelsen:

- Fortsættelsen af vores samarbejde med Grønlandsbanken bekræfter, at vores indsats for at udvikle elitesporten i Grønland er vellykket. Vores strategi er på rette spor, og vi ser en positiv udvikling både inden for ESG, blandt vores elitesportsudøvere og vores talentfulde unge, udtaler Nikolaj Christoffersen.

Hos Grønlandsbanken roser man ESG's arbejde:

- ESG spiller en central rolle i udviklingen af talenter og elitesport i Grønland, og deres indsats værdsættes. Vi ser klare mål i deres strategi for elitesportsudøvere og talentudvikling, og det er fundamentalt for vores fortsatte samarbejde, udtaler Mads Reimer Andersen, risikodirektør i Grønlandsbanken.

Powered by Labrador CMS