Finalekamp i damernes grønlandsmesterskab spilles i aften

Fire hold har konkurreret i fodbold GM for senior damer. I aften findes vinderen.

Her spiller I-69 og NÛK imod hinanden. De to hold mødes igen i finalekampen i aften.
Offentliggjort

I disse dage er der grønlandsmesterskab for senior kvinderne i udendørsfodbold i Ilulissat.

I aften skal der både spilles bronzekamp og finalekamp.

Bronzekampen bliver mellem Inussuk 2002 og et byhold og starter klokken 17.00

I-69 og NÛK skal mødes i finalen klokken 19.00.

Det er de fire hold, der har konkurreret. Der skal som minimum være fire hold for at kunne afholde et grønlandsmesterskab, så arrangørerne har været ude og sammensætte et byhold, som kunne stille op.

- Det er lykkedes at finde folk til at være med, siger Marie Louise Broberg, som er arrangør af damernes grønlandsmesterskab.

Spillerne på byholdet består mest af kvinder fra Ilulissat og et par unge mennesker fra Qeqertarsuaq.

Marie Louise Broberg fortæller, at det er gået godt indtil videre, selvom holdene har forskellige niveauer.

Powered by Labrador CMS