Grønland klar til Futsal Week i Kroatien

Futsal-herrelandsholdet skal møde tre andre hold til Futsal Week i Kroation i oktober.

Som optakt til Futsal Week opholder truppen sig i Zagreb fra 9. til 13. oktober, hvor der både trænes og spilles med Dinamo Zagreb.
Offentliggjort

Det grønlandske futsallandshold for herrer deltager i Futsal Week fra 13. til 18. oktober i Poreč, Kroatien. Her deltager Kina, San Marino, Schweiz, Marokko U21 og Frankrig U23. Forud for turneringen rejser holdet til Zagreb for at træne og spille med Dinamo Zagreb.

Det skriver KAK i en pressemeddelelse.

- Det bliver spændende at møde lande, der er etablerede og se vores udvikling internationalt.

- Vi har jo endnu ikke helt de samme muligheder for at spille kampe, som de europæiske lande har. Men det er en turnering mod hold, som vi bør kunne spille lige op med. Marokkos U21 bliver en svær første modstander, da deres herrehold er top-5 i verden, men nogle af holdene har vi mødt før og haft gode oplevelser imod, siger landstræner René Olsen.

Som optakt til Futsal Week opholder truppen sig i Zagreb fra 9. til 13. oktober, hvor der både trænes og spilles med Dinamo Zagreb. Forberedelsesopholdet giver spillerne mulighed for at spille sammen og møde futsal på højt niveau, inden turneringen begynder.

- Vi har via vores gode netværk og relationer til de store futsal-nationer fået muligheden for møde et klubhold, der fast spiller i Champions League og kan mønstre adskillige landsholdsspillere. Det viser også, at vi er i en god udvikling og har et godt renomme i udlandet, slutter René Olsen.

Holdet skal i alt spiller tre kampe foruden optaktskampene.

TRUPPEN

1 Aqqalooraq Møller-Lund

2 Henning Wind

3 Rass Abelsen

4 Patrick Frederiksen

5 René Eriksen Petersen

6 Søren Kreutzmann

7 Angutivik Gundel-Collin

8 Inutsiaq Davidsen

9 Niklas T. Johansen

10 Max Filemonsen

11 Salik Hasselriis

12 Kale Fleicher

13 Victor Egede Philbert

14 Jonathan Rosing

15 Niklas Thorleifsen

16 Ilmari Rosing

17 Aiko Nielsen

18 Bastian Wangenhei

Powered by Labrador CMS