Håndboldtalenterne i Danmark samlet
For tredje gang i denne sæson har håndboldtalenterne, der til dagligt er i Danmark, været samlet.
Spillere og ledere efter træningssamlingen.
Foto: Knud Fl. Larsen
Træningssamlingen
foregik i midten af juni, på en søndag eftermiddag i GOG Hallerne i Gudme på Sydfyn.
Syv
piger og 11 drenge trænede under ledelse af Kathrine Mikkelsen, Rasmus Larsen
og målmandstræner Bent Møller. Fysioterapeut Berit Duus havde undervejs flere
spillere under behandling.
Træningskamp
mod GOG
De
grønlandske drenge spillede en træningskamp mod et stærkt GOG U17 hold. De to
hold stod godt til hinanden. Tre halvlege af hver 20 minutter blev der spillet.
GOG vandt de to og Grønland en enkelt halvleg.
I
betragtning af at spillerne jo ikke spiller sammen til daglig, blev der vist
mange flotte aktioner og alle kæmpede.
Desværre
var det ikke lykkedes at finde en ligeværdig modstander til de grønlandske
piger, så de måtte nøjes med at træne med og mod hinanden. Under opvarmningen
blev de dog matchet, da de trænede sammen med drengene.
Projektet
fortsætter
TAAK
Timersoqatigiiffit Assammik Arsartattut Kattuffiat og ikke mindst spillerne er
så tilfredse med træningssamlingerne, at det er besluttet, at de fortsætter i
den kommende sæson.
Der
vil dog hele tiden være udskiftninger i truppen, da flere af spillerne er i
Danmark og går på efterskole.